Spørg Bolius

Rustfrit bestik får striber og pletter i opvaskemaskinen, hvad kan jeg gøre?

Hej Bolius

Jeg har problemer med bestik og andre ting af rustfrit stål, i min opvaskemaskine.

Tingene får striber og pletter, det bliver nærmest regnbuefarvet, også lågen.

Jeg har prøvet at justere på afspændingsmidlet, både op og ned.

Håber i har et godt råd.

Med venlig hilsen

Solvej H P

Hej Solvej

Det kan være det der hedder "flyverust" – der sætter sig som pletter på det rustfrie bestik og indersiden af lågen.

Flyverust kan opstå hvis man på et tidspunkt har haft jern, andre ting der er angrebet af rust i opvaskemaskinen, fx rustfrit stål der er skadet i overfladen.

Rustfrit stål er en legering af forskellige metaller, blandt andet jern men hvor crom bevirker at der dannes en beskyttende overflade der forhindrer rustdannelse. Men hvis den overflade ætses af syre eller salt i opvaskemaskinen kan der dannes rust.  Ruste kan også stamme fra trådkurve af metal hvor overfladebehandlingen er skadet. 

Rusten gemmer sig så i opvaskemaskinen og når man så vasker op flyver rusten rundt og sætter sig så på for eksempel andet rustfrit stål.

Du kan fjerne den flyverust der gemmer sig i opvaskemaskinen  den ved at lade en tom maskine køre gennem et vaskeprogram med citronsyre i stedet for opvaskemiddel. Ellers kan den gemme sig i opvaskemaskinen meget længe, så det kan være et stykke tid siden du har haft et eller andet med en bare smule rust i maskinen, som så bliver ved med at sætte sig på den nye opvask.

Håber det løser problemet - men der ken være andre årsager fx som du kan læse her hvis opvaskemaskinen er tilsluttet det varme vand: Sølvtøj bliver gulbrunt i opvaskemaskine når den tilsluttes det varme vand, og skal jeg installere blødgøringsanlæg?

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden