Vi bliver flere og flere danskere, og vi klumper os mere og mere sammen.

I en ny befolkningsfremskrivning forventer DREAM og Danmarks Statistik, at indbyggertallet i Danmark vokser fra 5,8 millioner i 2021 til 6,25 millioner i 2045. I 2029 vil der for første gang bo flere end 6 millioner indbyggere i Danmark. I 2060 vil den danske befolkning ifølge fremskrivningen være på 6,4 millioner.

Befolkningstal i Skanderborg Kommune stiger mest

På kommunebasis har Danmarks Statistik lavet en befolkningsfremskrivning fra 2020 til 2045. Her forventes det, at der vil være befolkningsfremgang i 70 kommuner, mens der vil bo færre indbyggere i 28 kommuner.

Det har tidligere primært været i hovedstadsområdet, at det blev forventet, at befolkningstilvæksten ville være størst, men nu har særligt en række østjyske kommuner meldt sig ind i kampen. Skanderborg er således den kommune, der forventes at vokse mest fra 2021 til 2045 – indbyggertallet forventes at gå fra 63.000 til 79.000, en stigning på 25 procent. Også Silkeborg, Horsens, Aarhus og Odder er på top 10-listen.

Rødovre, Solrød og Allerød Kommuner, der ligger i/nær hovedstadsområdet er nummer to, fire og seks på listen med en forventet befolkningsfremgang på mellem 18,6 og 23,7 procent.

København er nummer ni på listen. Her forventes det, at indbyggertallet øges med 16,8 procent, så der i 2045 vil bo 745.000 i Københavns Kommune.

11 kommuner med flere end 100.000 indbyggere i 2045

I 2045 vil 11 kommuner ifølge statistikken have flere end 100.000 indbyggere. Det er København, Aarhus, Aalborg, Odense, Vejle, Esbjerg, Silkeborg, Horsens, Frederiksberg, Randers og Viborg Kommuner.

Danskere vil bo i store og mellemstore byer

Danmarks Statistik forventer, at tendensen med en befolkning, der især bosætter sig i de store og mellemstore byer, fortsætter. Det er der en forklaring på, mener Stine Lea Jacobi, programchef i Realdanias program, Mulighedernes Danmark.

- Grundet øget boligefterspørgsel og prisstigninger i de større byer skaber det ringe ud i nabokommunerne. Derfor ses en positiv udvikling primært i kommunerne beliggende tæt på storbyerne, siger hun.

Færre indbyggere i 28 kommuner i 2045

Det er især i mindre kommuner i Nord- og Vestjylland og Sønderjylland, ø-kommuner inklusive Lolland og Guldborgsund Kommuner samt enkelte sjællandske og østjyske kommuner, at der ifølge prognosen vil bo færre mennesker i fremtiden. Men også større kommuner som Frederiksberg, Esbjerg og Gentofte forventes at få en nedgang i indbyggertallet.

Den største tilbagegang vil ifølge befolkningsfremskrivningen ske i Lolland og Lemvig Kommuner, hvor der forventes en nedgang på lidt mere end 10 procent.

Færre indbyggere giver udfordringer

Fordi befolkningsfald kan skabe sociale og økonomiske udfordringer, arbejder bl.a. flere organisationer, kommuner og Folketinget allerede på projekter, der skal løse eller afhjælpe yderkommunernes fremtidige befolkningsudfordring.

- Det er svært at vende udviklingen, især for de kommuner, der ikke ligger tæt på storbyerne. Det kræver både omstilling til den nye virkelighed samt fokus på udvikling, hvis man skal tiltrække og fastholde befolkningen i fremtiden. Så vi kan sagtens se kommuner, der på samme tid river overflødige huse ned på landet og bygger nyt i hovedbyerne, hvor der kan forventes stigende efterspørgsel på bl.a. mindre lejeboliger, siger Stine Lea Jacobi.

Boligpriser påvirkes af indbyggertal

Befolkningsudviklingen kan få stor betydning for udviklingen i boligpriserne. For jo flere, der ønsker at bo et bestemt sted, jo mere vil priserne blive presset op.

Omvendt vil et fald i indbyggertallet betyde lavere efterspørgsel efter boliger, og det vil ramme boligpriserne ved enten at stige mindre end andre steder eller direkte falde. Nogle steder kan det blive svært at sælge huse, der af den ene eller anden grund ikke er så attraktive.

Selv om indbyggertallet falder i en kommune, kan det sagtens stige i en række af byerne i kommunen. Omvendt kan indbyggertallet også falde i byer i kommuner, hvor indbyggertallet vil stige.