Vi bliver flere og flere danskere, og vi klumper os mere og mere sammen.

I en ny befolkningsfremskrivning forventer Danmarks Statistik, at indbyggertallet i Danmark vokser fra 5,8 millioner i 2019 til 6,3 millioner i 2045. Allerede i 2026 vil der bo 6 millioner indbyggere i Danmark. I 2060 vil der ifølge fremskrivningen bo næsten 6,5 millioner mennesker i Danmark.

Selvom befolkningstallet forventes at stige, er der dog ikke lige så meget gang i befolkningstilvæksten som tidligere. Ifølge Danmarks Statistik skyldes det, at nettoindvandringen forventes at fortsætte med at falde på kort sigt. 

Østjyske kommuner har stor stigning i befolkningstallet

Det har tidligere primært været i hovedstadsområdet, at befolkningstilvæksten vil være størst, men nu har en række østjyske kommuner meldt sig ind i kampen. Skanderborg er således den kommune, der forventes at vokse mest fra 2019 til 2045 – indbyggertallet forventes at gå fra knap 62.000 til 77.000 på de 26 år, en stigning på 24 procent. Også Horsens, Aarhus og Silkeborg er på top 10-listen.

København er nummer to på listen. Her forventes det, at indbyggertallet øges med 21 procent, så der i 2045 vil bo næsten 755.000 i Københavns Kommune.

11 kommuner med flere end 100.000 indbyggere i 2030

I 2030 vil 11 kommuner ifølge statistikken have flere end 100.000 indbyggere. Både Randers, Viborg, Horsens og Silkeborg Kommuner er nye på den liste, der i 2019 består af København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Vejle Kommuner.

Danskere vil bo i store og mellemstore byer

Danmarks Statistik forventer, at tendensen med en befolkning, der især bosætter sig i de store og mellemstore byer, fortsætter. 

- Grundet øget boligefterspørgsel og prisstigninger i de større byer skaber det ringe ud i nabokommunerne. Derfor ses en positiv udvikling primært i kommunerne beliggende tæt på storbyerne, siger Stine Lea Jacobi, programchef i Realdanias program, Mulighedernes Danmark.

Færre indbyggere i 20 kommuner i 2045

Da Danmarks Statistik lavede en befolkningsfremskrivning i 2015 frem mod 2040 lå 29 danske kommuner til at falde i antal indbyggere. Med den nye opgørelse fra 2019 frem til 2045 er det nu kun 20 kommuner. Det er især øerne Lolland, Mors, Ærø, Læsø, Bornholm og Langeland samt jyske kommuner som spås en tilbagegang, men også i Hørsholm Kommune i hovedstadsområdet forventes der lidt færre indbyggere.

Fordi befolkningsfald kan skabe sociale og økonomiske udfordringer, arbejder bl.a. flere organisationer, kommuner og Folketinget allerede på projekter, der skal løse eller afhjælpe yderkommunernes fremtidige befolkningsudfordring.

- Det er svært at vende udviklingen, især for de kommuner, der ikke ligger tæt på storbyerne. Det kræver både omstilling til den nye virkelighed samt fokus på udvikling, hvis man skal tiltrække og fastholde befolkningen i fremtiden. Så vi kan sagtens se kommuner, der på samme tid river overflødige huse ned på landet og bygger nyt i hovedbyerne, hvor der kan forventes stigende efterspørgsel på bl.a. mindre lejeboliger, siger Stine Lea Jacobi.

Boligpriser påvirkes af indbyggertal

Befolkningsudviklingen kan få stor betydning for udviklingen i boligpriserne. For jo flere, der ønsker at bo et bestemt sted, jo mere vil priserne blive presset op.

Omvendt vil et fald i indbyggertallet betyde lavere efterspørgsel efter boliger, og det vil ramme boligpriserne ved enten at stige mindre end andre steder eller direkte falde. Nogle steder kan det blive svært at sælge huse, der af den ene eller anden grund ikke er så attraktive.

Selv om indbyggertallet falder i en kommune, kan det sagtens stige i en række af byerne i kommunen. Omvendt kan indbyggertallet også falde i byer i kommuner, hvor indbyggertallet vil stige.