De danske husejere har store formuer gemt i deres mursten. I Fredericia (billedet) er den gennemsnitlige friværdi pr. parcelhus på 984.370 kr.
Svimlende 2.591 milliarder kr. har de danske boligejere sammelagt i friværdi. Deler man det ud, svarer det til, at hver boligejer er god for over 1,4 millioner kr. placeret i mursten.
Det viser en analyse fra realkreditselskabet Realkredit Danmark, der er ejet af Danske Bank.
Men man kan selvfølgelig ikke bare drysse friværdierne jævnt ud på alle boligejere. Der er nemlig markante forskelle afhængigt af, hvor i landet boligen ligger, og om det er et hus, en lejlighed eller en fritidsbolig.
Siden udgangen af 2022 er den gennemsnitlige friværdi i et parcelhuse er steget med 235.000 kr., mens friværdien i en typisk ejerlejlighed er steget med 450.000 kr. og i et sommerhus med 110.000 kr.
– Ejerlejligheder har haft de største friværdistigninger over de seneste par år, mens sommerhuse har haft en mere beskeden vækst. Samtidig er friværdierne steget mest i de områder, hvor boligpriserne i forvejen er højest, påpeger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, Realkredit Danmark.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
I den dyreste kommune har husejerne i snit friværdier på over 10 millioner kroner
I analysen, der er baseret på tal fra 1. kvartal 2025, dykker cheføkonomen ned i den geografiske fordeling af boligformuerne på markedet for huse.
Og som han påpeger, er det i kommunen med de højeste huspriser, at vi finder boligejerne med de største friværdier – mere præcist Frederiksberg Kommune.
Her har murstensopsparingen i et typisk hus for første gang sneget sig op i et tocifret millionbeløb.
– Parcelhusmarkedet på Frederiksberg er relativt småt, så her skal tallene tages med visse forbehold, men den gennemsnitlige friværdi pr. parcelhus har netop passeret 10 millioner kr., bemærker cheføkonomen.
Mens Frederiksberg har indtaget en absolut topplacering på listen over de gennemsnitlige friværdier for parcelhuse i landets 98 kommuner, ligger Gentofte nummer to.
Men der er et pænt spring ned. En typisk boligejer i Gentofte vil ved et hussalg kunne indløse en skattefri gevinst på 6,6 millioner kr., når gælden er indfriet.
I 4 kommuner har husejerne friværdier på under 500.000 kr.
I den modsatte ende af listen finder vi Lolland Kommune, hvor husejernes friværdier i snit ligger på omkring 375.000 kr.
– Trods den relativt beskedne friværdi på Lolland, så har der faktisk været en pæn fremgang på det seneste, hvilket netop afspejler et for tiden relativ bredt opsving på boligmarkedet, skriver cheføkonomen.
Ved udgangen af 2022 havde en typisk husejer på Lolland en friværdi på 250.000 kr. Der er altså lagt omkring 125.000 kr. oven i, hvilket svarer til en friværdistigning på 50 procent.
Men selvom det målt i procent er en pæn fremgang, må kommunen altså nøjes med en bundplacering på Realkredit Danmarks liste.
I hælene på Lolland følger kommunerne Tønder, Ærø og Skive. De har alle en gennemsnitlig friværdi på under 500.000 kr.
Faktisk har husejerne i over halvdelen af landets kommuner en gennemsnitlig friværdi på under 1 mio. kr. – helt præcis i 51 ud af de 98 kommuner.
Dermed er den typiske parcelhusejer murstensmillionær i 47 af landets kommuner. Det er dog kun i 9 kommuner, at husejerne i gennemsnit har en friværdi på over 3 mio. kr. Udover Frederiksberg og Gentofte er det Lyngby-Taarbæk, København, Rudersdal, Hørsholm, Furesø, Gladsaxe og Dragør.
Høje boligpriser og lav lånelyst hiver op
De senere års massive prisstigninger på boligmarkedet er en af de primære årsager til, at landet har så mange murstensmillionærer.
– Friværdistigningerne er hjulpet på vej af både stigende boligpriser og en afdæmpet låneappetit i en historisk kontekst. Sidstnævnte understøtter, at der er tale om en relativ sund prisfremgang på det brede boligmarked herhjemme, konkluderer Christian Hilligsøe Heinig i analysen.
Til sammenligning var der i årene op til finanskrisen mange, som optog tillægslån i boligen for at finansiere forbrugsfesten med samtalekøkkener, nye biler, ferier og andet godt, der kunne forsøde tilværelsen.
Den tendens ser vi ikke nu. Selvom boligejernes friværdier bugner – siden udgangen af 2022 er de vokset med hele 467 milliarder kr. – er den samlede boliggæld nemlig faldet i samme periode.
– Det skal ses i lyset af konverteringsgevinster fra stigende renter, der har reduceret boligejernes restgæld, men der har helt generelt også været begrænset efterspørgsel efter tillægsbelåning i de stigende friværdier, forklarer cheføkonomen.
Gør det sværere for førstegangskøbere at få foden indenfor
Han understreger, at selvom de store boligformuer er "et spejl af en fortsat gunstig udvikling i dansk økonomi", så er det ikke noget, der i sig selv gør os rigere som samfund.
– Således betyder den enes fortjeneste blot, at en anden part skal betale det mere for boligen – og at det dermed også kan blive vanskeligere at komme ind på boligmarkedet for dem, som er udenfor boligmarkedet, påpeger Christian Hilligsøe Heinig.
