Hvad er gylle?

Gylle er et affaldsprodukt fra landbruget, der opsamles i stalde, hvor kreaturer eller svin går på spaltegulve. Den består af en blanding af fast gødning (møg) og ajle (urin) og er en tyktflydende, brunlig væske. 

Gyllen indeholder en lang række næringsstoffer som kvælstof, kalium, fosfor, magnesium og svovl samt mikronæringsstoffer som fx kobber, bor, mangan og zink, der gør den anvendelig i biogasproduktion og som gødning i landbruget.

Ifølge tal fra 2019 bliver der produceret cirka 40 millioner tons gylle i Danmark.

Hvornår på året bliver der spredt gylle på markerne?

Gylle spredes især om foråret, hvor planterne på de tilsåede arealer er i vækst. Planterne optager nemlig gyllen bedst, når de er i vækst.

Gyllen må kun spredes via udlægning med slanger, slæbesko eller ved nedfældning. Ved nedfældning skærer landmandens maskine en fure i marken, sprøjter gyllen i og lukker efterfølgende til med jord.

Al gylle på sort jord og græsmarker skal nedfældes. Når gylle nedfældes, begrænser det lugtgenerne - fra fx ammoniakgasserne – med 80-100 procent.

Hvornår giver gylle lugtgener?

Gylle lugter, fordi det blandt andet frigiver ammoniak, svovlbrinte og butansyre, som vi mennesker er meget lugtfølsomme overfor.

I landbruget anvendes både gylle, som har fået udskilt biogas samt ubehandlet gylle, da begge dele indeholder store mængder kvælstof, der giver god næring til planter og afgrøder på markerne. Det er den ubehandlede gylle, der skaber lugtgener. Ud af de cirka 40 millioner tons gylle, som bliver produceret i Danmark, er cirka 30 millioner er ubehandlet.

Ofte er det dog ikke gyllen, som ender på marken, der skaber de største gener. Det er lugten fra svine- og kvægstalde, som spredes i luften via ventilationsanlæg eller fra uoverdækkede gylletanke.

Gyllebeholdere på svine- og minkfarme, som er etableret mindre end 300 meter fra nabobeboelse, skal altid forsynes med fast overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller lignende. Det gælder sådan set for alle typer af gylletanke, men landmanden har lov til at undlade kunstig overdækning, hvis der er etableret et såkaldt naturligt flydelag oven på gyllen, som landmanden løbende kontrollerer.

Sådan er reglerne for gyllespredning

  • På lørdage, søndage og helligdage er det ikke tilladt at køre gylle ud i områder, der ligger tættere end 200 meter på byzone, sommerhusområder eller i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. På hverdage er det tilladt at køre gylle ud i disse områder.
  • Der er i lovgivningen ikke angivet noget tidsrum for, hvornår på døgnet gyllen må spredes.
  • Det er ikke tilladt at sprede gylle fra høsten, dog senest 1. oktober, og indtil 1. februar det følgende år. Med høst menes den periode, hvor landmændene høster afgrøder.
  • Det er tilladt at sprede gylle fra høst til 1. oktober på etablerede, overvintrende fodergræsarealer, på arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps, samt på arealer, hvor der senest 20. august etableres grøngødning med gul sennep, olieræddike eller gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne. Det er også tilladt at sprede gylle fra høst til 15. oktober på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson.
  • Det er ikke tilladt at sprede gylle på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.

Kilde: Husdyrgødningsbekendtgørelsen

Må lugten af gylle være til gene for naboer?

Ifølge ”Bekendtgørelse om  husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.”, som er den bestemmelse, der beskriver reglerne for spredning af gylle, må:

”Udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og affald ikke give anledning til unødige gener.”

Hvordan unødige gener bliver fortolket juridisk er ikke entydigt, men udgangspunktet er, at landmændene skal overholde reglerne for opbevaring og spredning af gyllen. 

Hvilke muligheder har du for at klage over lugt af gylle?

Er du flyttet til et område, der viser sig at være ramt af gyllelugt, er det svært at gøre indvendinger, selvom loven foreskriver, at gyllelugt ikke må give anledning til unødige gener. Det er nemlig forventeligt, at der vil være en vis grad af lugtgener i områder tæt på landbrug med dyrehold eller marker, hvorpå der spredes gylle.

Ønsker du at klage over lugtgener fra gylle, er det din kommune, du skal henvende dig til. I klagen vil du typisk skulle redegøre for, hvor generne kommer fra, hvor ofte du bliver generet og eventuelt, om du har været i kontakt med den landmand, der har forårsaget lugtgenerne. Det er en god idé at føre logbog over, hvornår lugten har været der. 

Er du ikke tilfreds med kommunens behandling af sagen, kan du klage til Natur- og Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er en uafhængig domstolslignende klageinstans indenfor natur-, miljø-, landbrug-, fiskeri- og fødevareområdet.

Hvilke lugtgener kan gylle give?

Gylle lugter, fordi ajle i forbindelse med møg frigiver blandt andet ammoniak, svovlbrinte og butansyre, som vi er meget lugtfølsomme overfor.

Ofte er det dog ikke lugten af den gylle, som er spredt på marken, der generer naboerne mest. Det er i stedet lugten fra svine- og kvægstalde, som spredes i luften via ventilationsanlæg, eller lugten fra uoverdækkede gylletanke.

Gyllebeholdere på svine- og minkfarme, som etableres mindre end 300 meter fra nabobeboelse, skal altid forsynes med fast overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller lignende. Det gælder sådan set for alle typer af gylletanke, men landmanden har lov til at undlade kunstig overdækning, hvis der er etableret et naturligt flydelag oven på gyllen, som han løbende kontrollerer.

Hvad kan du selv gøre for at undgå lugt af gylle?

Er lugten af gylle først kommet inden for i dit hjem, er der faktisk ikke meget, du kan gøre. Hverken kemiske løsninger eller tekniske løsninger, som fx luftrensere kan afhjælpe lugten på en effektiv måde. Og lugten sætter sig meget nemt i vådt vasketøj, der hænger på snoren udenfor.

Derfor er det en god idé at have god kommunikation med de nærliggende landbrug, så du kan få lukket vinduer og døre i tide, inden der bliver kørt gylle ud – og fx få koordineret, at gylleudbringning og konfirmation i haven ikke falder samme dag.

Som landmand har man ikke pligt til at informere naboerne om, hvornår der bliver kørt gylle på markerne. Mange landmænd vælger dog alligevel at informere, fx via grupper på sociale medier eller ved at lægge en seddel i postkassen hos de naboer, der kan forvente de største gener. 

Bor du tæt på et landbrug, hvor der ikke er en dialog kørende, kan du eventuelt selv tage initiativ til en snak med den pågældende landmand, da det formentligt vil være i alles interesse, at gyllespredningen generer mindst muligt.

Kan gylle være farligt for helbredet? 

Gylle udskiller ammoniakdampe, som kan give helbredsmæssige gener i form af blandt andet luftvejsproblemer, hvis man bliver udsat for koncentrerede mængder. Når gyllen spredes med vinden, bliver ammoniakdampene dog fortyndet, og dermed mindskes de helbredsmæssige risici forbundet med dem.

Der findes ingen danske studier, der entydigt peger på, at det har nogen indvirkning på helbredet at bo tæt på et landbrug eller blive eksponeret for gyllelugt.

Ifølge Statens Serum Institut er der heller ikke fundet flere tilfælde af smittede med MRSA blandt naboer til svinebesætninger end i baggrundsbefolkningen, selvom MRSA findes i gylle.  

Flere udenlandske studier peger dog på, at det blandt andet kan give anledning til forringet livskvalitet og luftvejslidelser, hvis man bor tæt på landbrug med husdyrhold.

Inden for forskermiljøer og landbruget har emnet også løbende været til debat i mange år, da nogle mener, at gylle kan påvirke helbredet, mens andre mener det modsatte. Der mangler dog stadig viden på området for at kunne komme med klare konklusioner i den ene eller anden retning. 

Flere miljøorganisationer, herunder Greenpeace, har også taget problematikken op og brugt de sundhedsmæssige risici som et af argumenterne for, at man fra politisk side bør skære ned på den danske svineproduktion.

Hvordan påvirker gyllelugt huspriserne i området?

Der kan ikke sættes præcise tal på, hvordan gyllelugt påvirker huspriserne i et område. Flere ejendomsmæglere mener, det har en effekt på salgbarheden - især i områder med store svinefarme, hvor lugten af gylle kan være meget konstant.

Tilbage i 2003 viste en rapport fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), at boligpriserne i Århus-området og på Vestsjælland lå henholdsvis 16 og 24 procent lavere for boliger, der lå tæt på svinebrug, mens fynske ejendomspriser på de ejendomme, der lå tæt på svinebrug, ikke blev påvirket negativt.