Det kan være svært at skelne dræbersneglen fra den sorte og rød skovsnegl. Foto: Vestrehus.dk
Dræbersneglen findes i mange forskellige farver, og det kan være svært at skelne den fra den røde eller brune skovsneg.
For helt sikkert at kunne identificere dræbersnegle fra andre skalløse snegle skal man faktisk lave en grundig undersøgelse af sneglens indre organer.
Der er dog kendetegn, som med stor sandsynlighed kan hjælpe til at identificere dræbersneglen.
Dræbesneglens udseende
Dræbersneglen er en nøgensnegl, kendetegnet ved, at den ikke har noget hus. Dræbersneglen er typisk brunrød, men kan findes i mange forskellige farveudgaver fra orange til mørkebrun og næsten sort. Der er også fundet hvide dræbersnegle.
Du kan også bruge Miljøstyrelsens sneglenøgle, der guider dig til, hvilke snegle du har i din have. Find sneglenøglen her.
Tabel: Forskellige snegles kendetegn
| Dræbersnegl | Sort Skovsnegl | Rød skovsnegl | |
|---|---|---|---|
| Størrelse | 7-15 cm | 8-18 cm | 10-20 cm |
| Farve | Fra orange oer rødbrun til næsten sort samt albino | Mørk brun til sort samt albino og partiel albino | Gulrød over teglrød til brunrød. Typisk klar i farven. |
| Fodbræmmens farve | Orange/orangebrun | Mørk brun til sort - samme farve som kroppen. Hos umodne snegle dog til tider lys | Rød |
| Striber på fodbræmmen | Tydelig regelmæssig tværstribning | Regelmæssig tværstribning | Mindre regelmæssig tværstribning |
| Sålens farve | Lys til grå | Grå til gråsort | Lys rød/orange |
| Rygslimens farve (test med et stykke hvidt pair) | Klar (evt. gullg hvis der trykkes hårdt) | Klar | Gul/orange |
Kilde: Naturstyrelsen
Kend forskel på de nyttige og skadelige snegle
Dræbersneglen er 7-15 cm og og rygslimen er klar eller gullig. Vil oftest findes i et stort antal. Foto: Naturstyrelsen
Den sorte skovsnegl er en hyppig gæst i de danske haver, og er ufarlig i mindre mængder. Dens farve strækker sig fra mørk brun til sort samt albino og partiel albino. Foto: Bigstock
Den røde skovsnegl er 10-20 cm og sålfarven er lys rød/orange. Foto: Bigstock.
Agersnegle er ligesom dræbersneglen skadelig for haven, men de går oftest efter større landbrug. Agersneglen kendetegnes ved en længde på mellem 3 og 6 centimenter, er grålig og nogle gange små pletter.
Den plettede gråsnegl (også kendt som leopardsnegl) er en hyppig gæst i de danske haver. Den kan blive helt op til 20 centimeter, og er oftest kendetegnet ved at have pletter. Den er ikke skadelige, men hjælper derimod med at holde andre snegle, såsom dræbersneglen, væk fra haven.
Dræbersneglens fodbræmme er orange/orangebrun.
Foto: Naturstyrelsen
Genkend dræbersnegle på disse træk
Det mest karakteristiske træk ved dræbersneglen er, at du gerne finder utrolig mange individer samlet pr. kvadratmeter sammenlignet med almindelige skovsnegle.
Hvor de danske skovsnegle typisk får ca. 40 unger om året, får dræbersneglene nemlig ca. 400 unger om året. Så har du mange snegle i din have, er der sandsynligvis tale om dræbersnegle.
Den iberiske skovsnegls kendetegn
Dræbersneglen trækker sig sammen til en kugleform, hvis den pirres med en pind. Det kan fx den brune skovsnegl ikke, den trækker sig sammen i en mere aflang form.
Sneglens åndehul findes midt på skjoldet.
Til højre ses et vinbjergsnegleæg, som er op imod 5mm i diameter. Æg fra dræbersnegle er kun 2-3 millimeter. Dræbersneglens æg er runde og hvidlige med en tynd kalkskal og er aldrig gennemsigtige.
Hvordan ser dræbersneglens æg ud?
Dræbersnegle lægger deres æg fra august til november. En enkelt snegl kan lægge op til 400 æg på en sæson.
Æggene er ganske små - 3-4 mm, mens de fleste andre snegles æg er større, oftest en 6-8 mm.
Dræbersneglens æg er en lille smule ovale og er mælkehvide eller har en orangefarvet overflade i begyndelsen, mens ældre æg ofte er gullige. De minder om små snebær eller bær på en mistelten. Modsat er flere nyttesnegles æg mere klare i farven.
Du kan se mere i Naturstyrelsens bestemmelsesnøgle for snegleæg.
Hvordan og hvornår skal du bekæmpe dræbersnegle og deres æg?
Den mest effektive metode til at bekæmpe dræbersneglene på er ved at indsamle dem og klippe dem over med en saks eller en spade. De kommer oftest frem fra deres gemmesteder ved tusmørke. Du finder typiske sneglene under fugtige steder. Det bedste tidspunkt at aflive dem på er i foråret og starten af sommeren, hvor de endnu ikke har lagt æg.
Derudover kan det anbefales at indsamle dræbersneglens æg i august og september, da du dermed slipper for at bekæmpe dem udklækket året efter. Æggene er runde og hvidlige og ligger normalt i klumper på 20-30 stk. eller flere. Æggene kan aflives ved at knuse dem.
Da sneglenes slim kan indeholde E.coli bakterier, er det en god idé at bruge handsker eller et redskab, fx en gribetang el. lign. til at samle sneglene med.
Dræbersneglens æg er runde og hvide og ligger oftest i klumper. Foto: Vagn Nielsen
Sådan parrer dræbersnegle. Foto: Vagn Nielsen
