Græsplænen kan med tiden blive ujævn og hullet, og det kan både skyldes, at plænen fra starten er lagt eller sået på et ujævnt grundlag, eller at jorden med tiden er sunket sammen flere steder.

Det kan også være års lugning af ukrudt, nedlæggelse af et tidligere bålsted eller aktiv leg på græsset, der med tiden har gjort plænen ujævn.

Hvor ujævn er græsplænen?

Kig på plænen. Er hele eller store dele af græsplænen meget ujævn, og er der mange hundrede huller, fordybninger og små bakketoppe, kan det være det letteste at starte helt forfra, jævne underlaget og så en ny græsplæne.

Fyld fordybninger i plænen ud med topdressing

Har du mindre ujævnheder i græsplænen, skal du jævne dem ud med en såkaldt topdressing. En topdressing fylder i højden og udligner dermed fordybningen og er god til at få nyt græs til at vokse i.

Det er mest optimalt at topdresse plænen i sensommeren.

Video: Slip af med ujævnheder og huller i græsplænen

Opskriften på en god topdressing

Bland 2 dele kompostmuld med 1 del sand. Dette blandingsforhold passer godt til den gennemsnitlige plæne.

Er jorden meget lerholdig, kan det være en god ide at bruge mere sand i blandingen, så den består af 1 del kompostmuld og 1 del sand. Er jorden omvendt meget sandet, kan du bruge 4-5 dele kompostmuld til en 1 del sand.

LÆS OGSÅ:Ny græsplæne

Sådan gør du

  • Bland græsfrø i din topdressing. Se på posen med græsfrø, hvor mange der skal i.
  • Bland blandingen godt, så det er jævnt fordelt. Brug en stor ske eller hånden.
  • Fyld topdressingen i ujævnhederne i plænen. Fordel topdressingen med hånden, så det er jævnt fordelt og ujævnhederne er godt fyld op.

Sådan jævner du større huller ud

  • Proceduren er den samme ved større huller, men fyld ekstra topdressing i og tryk det. Der skal være en lille top på i forhold til resten af plænen, da topdressingen i hullet vil blive trykket sammen med tiden.

Podcast: Mig og min have

Episode 2: Græsplænen

I denne episode besøger vi greenkeeper Martin Nilsson hos Københavns Golfklub i Dyrehaven og hører hvordan de får golfbanen til at stå smukt. Vi får også tips til græsplæner med andre formål end en VM-kvalificering fra Jesper Corfitzen, haveekspert i Videncentret Bolius.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit

Podcast: Mig og min have

Episode 3: Havetrends i 2019

Sukkulenter, kaktusser, grønne stueplanter. De seneste år har vi set en kæmpe grøn bølge suse ind i de danske hjem. Men hvad bliver det nye spændende, som vi skal indrette med i vores stuer, på altaner og i haven? Haveekspert Jesper Corfitzen er sammen med sin medvært Andreas Saxild taget til gartneriet Lammehave i Ringe på Fyn for at få et bud på, hvad der bliver dette års helt store sællert. Så lyt med og kom på forkant, så det er dine planter, som naboen skuer efter.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit