Med et lavt kastanjehegn kan du holde hunde og høns ude af fx køkkenhaven, og med et lidt højere hegn kan du også undgå, at rådyr går ombord i køkkenhaven. Derudover giver det et landligt og roligt udtryk til din have, der kan minde om en sydengelsk cottagehave.

Hvad koster et kastanjehegn?

Et kastanjehegn købes i metermål. Fx koster et kastanjehegn på 10 m i længde og 90 cm i højden ca. 900 kr.

Hegnet fås typisk i to højder og købes på ruller a 5 eller 10 meter og er ret simpelt at sætte op.

LÆS OGSÅ: Hæk og hegn

Guide: Sådan laver du et kastanjehegn

Mål op, hvor mange meter hegn du har brug for. Du skal bruge stolper for cirka hver 1,5 meter. Desuden skal du bruge udendørsskruer, metal- og kabelclips, stabilgrus. Som værktøj kræves pælebor, spade, skrue- og boremaskine samt en kraftig bidetang til metal.

Pynt dit kastanjehegn

Skal der pyntes op i haven, fx til fest, konfirmation eller for et bestemt udtryk, kan kastanjehegnet også bidrage. 

Der kan bruges flagranker, blomsterkæder eller du kan som her hænge gamle glasflasker med blomster op på hegnet.

Kun kreativiteten sætter begrænsninger.