Sørg for at vælge den type stige, der passer bedst til den type opgave, du skal i gang med. Foto: Tommy Verting
Når der skal males, beskæres træer, hænges lamper op eller andet, som foregår i højden, er en stige ofte et uundværligt arbejdsredskab. Men når vi arbejder højt oppe, er der samtidig risiko for, at vi kommer galt afsted.
I haven er stiger et af de redskaber, som er involveret i flest ulykker - og som står for mange af de alvorlige ulykker, dvs. ulykker hvor vi fx får brud på knogler, større sår eller mister legemsdele.
Ifølge Arbejdstilsynet er der hver dag tre personer, der falder ned fra en stige, mens de er på arbejde. I 2023 er der samlet anmeldt 21.390 arbejdsulykker til arbejdstilsynet, heraf 3.285 lodrette fald. Det svarer til 15 procent af alle arbejdsulykker.
Ofte skyldes ulykker med stiger, at stigen bliver stillet på et forkert underlag. Det kan fx være, at der er blødt eller glat, at de opstilles med forkert hældning, eller at der udføres opgaver fra stiger, som bør udføres fra stillads, lift eller en anden sikker platform.
Mange af de ulykker, der sker som følge af fald fra stige, opstår fordi folk står øverst på stigen, eller fordi de forsøger at række ud efter noget, der er for langt væk.
Desuden giver det nogle uhensigtsmæssige arbejdsstillinger at arbejde fra en stige, så det er ikke kun ulykker, du bør forebygge.
Gode råd, når du skal arbejde på stige
- Tjek altid, at stigen er i orden, fx at trinene ikke er i stykker.
- Stil stigen på et jævnt og fast underlag og i en vinkel, hvor den ikke kan skride. Sørg for, at stigen støtter med lige meget vægt på alle ben.
- Brug fodtøj, der sidder godt fast på foden (ikke træsko), og som har en skridsikker sål.
- Kravl aldrig højere op end 5 meter over jorden.
- Stå ikke på stigens 3 øverste trin (gælder ikke trappestiger).
- Arbejd på stigen i maksimalt 30 minutter ad gangen.
- Vær kun én person på stigen ad gangen (på dobbeltstiger/wienerstiger maksimalt én person på hver side).
- Bær kun lette og håndterlige ting på stigen. Brug kun værktøj, der kan håndteres med én hånd - den anden skal bruges til at holde fast med.
- Anbring ikke stigen foran døre og vinduer, som kan risikere at blive åbnet.
- Brug en stige med brede trin, da den giver en bedre arbejdsstilling.
Hvordan undgår du ulykker ved stigearbejde?
Jo højere stigen er, og jo højere oppe du står, jo farligere er arbejdet. En høj stige med to ben er farligere at stå på, end en lavere trappestige eller wienerstige, som står mere sikkert på sine fire ben.
En trappestige eller wienerstige med fire ben er bedre, når du skal male indendørs, pynte juletræ, skifte lyskilder i loftlamper eller plukke frugt over nå-højde i frugttræet. En stige med fire ben er bedre til dette formål, fordi den kan stå selv og fordi den ikke behøver at støtte usikkert op ad træets stamme. Du kan derved bedre nå æblerne på de yderste grene, når stigen kan stå selv lige under grenene med æblerne.
En trappestige med brede trin og en platform øverst. Platformen kan bruges til at stå på (hvis stigen er godkendt til det), og man kan benytte den som aflægningsplads til materialer og værktøj – eller en kurv til de æbler, man er i færd med at plukke.Foto: Stigefabrikken.dk Aps
På en wienerstige kan man stå stabilt med et ben på hver side af stige. Den er god både til indendørs og udendørs arbejde. Foto: Stigefabrikken.dk Aps
Stil stigen rigtigt
Hvis du skal mere end 2-3 trin op på en stige, er det en god idé at få en anden voksen person til at holde fast i stigen. Det gælder især, hvis stigen står et sted, hvor underlaget ikke er helt jævnt og fast.
Stil for eksempel aldrig din stige på en glat terrasse. Særligt træterrasser kan være meget glatte i perioder, og her vil stigen skride, hvis ikke du har en ”fodmand” stående på jorden og hjælper dig med at støtte stigen så den ikke glider.
Stigen skal stilles i en vinkel på 75 grader. Illustration: bfa-i.dk
Ved arbejde hvor stigen er over 5 m lang og ikke er fastgjort, skal der ifølge Arbejdstilsynet være en fodmand ved brug. Det er dog som nævnt en god idé at have en fodmand, selvom stigen er lavere, da der også kan ske meget alvorlige ulykker ved fald fra lavere højder.
Stigen skal stilles i den rigtige vinkel. En hældning på 75 grader giver typisk den bedste sikkerhed. Når du står med siden til stigen, og stigens fod rører din hæl, skal du med albuen løftet til vandret, lige akkurat kunne nå vangen ud for dig. Det svarer for de flestes vedkommende til en hældning på omkring 75 grader (se illustration).
Som en generel tommelfingerregel kan man sige, at for hver 4 meter, stigen rækker op, skal fodenden være 1 meter fra væggen.
Belastning for kroppen
Det er belastende for kroppen at arbejde på en stige i længere tid ad gangen. Stigearbejde kan give smerter i ben, ryg, arme, nakke og skuldre. Når du står på stigen, vil du meget nemt komme til at stå i en fastlåst stilling for at holde balancen. Samtidig står du ofte meget akavet for at kunne nå og komme til de ting, du arbejder med.
Som tommelfingerregel bør du derfor begrænse arbejde på en stige til maksimalt 30 minutter ad gangen.
Du kan også få trætte og ømme fødder på grund af stigens smalle trin, som gør det umuligt at flytte fødderne under arbejdet. Du bør altid have sko på, når du står på en stige.
Sikkerhedsnorm for stiger
Det er en god idé at vælge en stige, der lever op til den danske eller den europæiske sikkerhedsnorm. Disse stiger er mærket med DS/EN 131.
Det giver dig bl.a. sikkerhed for, at stigen kan bære 150 kg. Stiger, der anvendes på danske byggepladser, skal leve op til sikkerhedsnormen.
Hvornår er det bedre at bruge et stillads eller en arbejdsplatform?
Hvis du skal i gang med et større arbejde, fx at male hele facaden på dit hus, er det mere sikkert at bruge et stillads eller en arbejdsplatform end en stige. Det samme gælder, hvis underlaget er meget ujævnt.
Fordelen ved et stillads eller en platform er, at du har begge hænder frie til arbejdet, fordi du ikke skal bruge den ene hånd til at holde fast på stigen. Desuden giver det dig mulighed for at arbejde længere tid ad gangen, da du undgår ubehagelige arbejdsstillinger.
Hvilke typer stiger findes der?
- Enkeltstige: En ”almindelig” stige i et lige stykke med trin, som altid kræver, at man støtter den op ad noget, typisk en væg eller et træ.
- Trappestige: Fritstående stige med brede trin og ofte en platform øverst.
- Wienerstige (dobbeltstige): En wienerstige er en to-delt stige, der står frit uden støtte og danner en A-form. Den kan ikke justeres i højden.
- Skydestige: Består af flere parallelle sektioner af enkeltstiger, der kan skydes ud for øget længde.
- Folde-/Kombistiger: Kan foldes og blive til en enkeltstige, wienerstige, platform mv
- Teleskopstige: Består af flere rørformede aluminium sektioner, der kan skydes ind i hinanden som et teleskop. Den kan justeres i højden trin for trin og foldes sammen til en meget kompakt størrelse. Meget handy at opbevare og transportere.
Vælg altid den sikrest mulige stige til formålet. Det er fx en god idé at bruge en høj stige på to ben, når du skal op og rense tagrende eller skal op på taget.
