Danmarkskort viser besparelsen på skattestop på boliger i landets kommuner fra 2001-2021
Fastfrysning af boligskatterne tilbage i 2001 har haft stort betydning for landets husejere, der har fået væsentlige besparelser ud af skattestoppet på boliger.
På landsplan har den gennemsnitlige husejer sparet 122.000 kr. set over den 20 år lange periode, eller ca. 6.000 kr. om året, viser en analyse fra Nordea Kredit.
Men besparelserne fordeler sig ujævnt landet over og strækker fra en samlet besparelse på 1.693.000 kr. i Frederiksberg Kommune til 30.000 kr. i Tønder Kommune.
Skattestop gav fastfrysning af ejendomsværdiskat
Forklaringen er, at skattestoppet indebar en fastfrysning af ejendomsværdiskatten og et loft over stigningen i ejendomsskatten, hvilket især tilgodeså borgere i de dyre og mere eksklusive boligområder.
Og det er ifølge boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, derfor, at ”de boligejere, der tilbage i starten af 00’erne allerede boede i en dyr bolig, og som samtidig har været bosat i områder, der har været kendetegnet ved store boligprisstigninger, har oplevet den største besparelse”.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Jyder og fynboer sparede mindst på skattestop på boliger
Omvendt gælder det, at husejerne i primært Jylland og på Fyn kan se tilbage med yderst beskedne besparelser på boligskatterne, lyder fra Lise Nytoft Bergmann:
- Retter man blikket mod de kommuner, hvor husejerne i gennemsnit har sparet mindst på skattestoppet, er langt de fleste kommuner placeret i Jylland og i landsdelen Fyn.
- Det hænger sammen med, at en stor del af de jyske kommuner har været karakteriseret ved relativt lave boligpriser samt relativt lave boligprisstigninger de sidste 20 år. Således har husejerne i de 10 kommuner, hvor den økonomiske gevinst har været mindst, oplevet en samlet besparelse på mellem 30.000 og 45.000 kr., forklarer hun.
Boligskattestop gav højere huspriser i dyre kommuner
Blandt økonomer er der udbredt enighed om, at skattestoppet fyrede op under huspriserne i de følgende år, da koblingen mellem huspriser og beskatning forsvandt med skattestoppet, lyder det fra Lise Nytoft Bergmann.
- Skattestoppet betyder, at boligejerne ikke beskattes af den fulde værdi af deres bolig, og det er en af forklaringerne på de kraftigt stigende priser. Hvis der havde været snor mellem boligpriser og boligskatter, er det sandsynligt, at boligpriserne ikke ville være steget nær så meget, da køberne ville have haft sværere ved at blive kreditgodkendt, hvis de løbende udgifter til ejendommen havde været højere.
Boligskattereform retter op på skævheder
Med boligskattereformen, der træder i kraft 1. januar 2024, kommer boligskatter og boligpriser igen til at følge hinanden. I specielt de dyre områder vil boligskatterne stige, mens der er udsigt til faldende skatter i landets lavprisområder.
Landets husejere i de dyre kommuner nord for København behøver dog ikke ligge søvnløse af den grund. Boligskattereformen indeholder nemlig en aftale om, at ingen boligejere kommer af med mere i samlede boligskatter under det nye system end under det gamle system.
En eventuel merskat under det nye system bliver kompenseret med en tilsvarende skatterabat, der gælder boligejere, der har købt deres bolig inden den 1. januar 2024.
Hvorfor blev skattestop på boliger indført?
Skattestoppet blev indført i 2001 af den daværende VK-regering med Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister.
Hovedpunkterne i skattestoppet var, at ingen skat eller afgift må sættes op. Det indebar, at hverken procentsatser eller beløb i kroner måtte sættes op.
På boligskatteområdet gjaldt det, at ejendomsværdiskatten blev fastfrosset i kroner og ører på 2001/2002-niveau. For ejendomsskatten gjaldt det, at grundlaget for beskatning højst kunne stige med 5-7 procent årligt.
Skattestoppet store politiske fordel var den pædagogiske tilgang til skattepolitikken. Ulempen var en afkobling mellem boligpriser og skat, hvilket var medvirkende til store prisstigninger, der senere resulterede i kraftige prisfald på boligmarkedet.
Skattestoppet på boligområdet fungerer stadig og bliver først gradvist afviklet i 2024 i forbindelse med boligskattereformen.
