Spørg Bolius

Skunkhøjde / indregning som etage

Hej på Bolius....

Jeg er i færd med at opføre et 1,5 plans hus fra HusCompagniet i Hørsholm kommune. Det udnyttede loftsrum tæller ikke med som en etage "i sig selv" (hvorfor det ikke er 2 plan) - men vil den gøre det hvis vi "løfter" taget op (a la trempel) men blot med eks. 20 cm? Er der nogen regler for skunke og hvornår loftsetagen skal indregnes som en egentlig etage? 

På forhånd mange tak,

 Lars K.

Hej Lars K.

Der findes ikke en præcis definition på 1,5 plan, det kan være op til den enkelte kommune at vurdere hvordan de definerer forskellen mellem 1,5 plan og 2 etager. Generelt er 1,5 plan definition for stueetage med en udnyttelig tagetage udformet som et symmetrisk sadeltag, ofte vil arealet af tagetagen efter beregningsreglerne udgøre omkring 60 - 70 % af stueetagens areal. Kommunen har mulighed for at tillade en udnyttet tagetage udført som en trempelkonstruktion, med en trempelhøjde på under 1 meter. Trempelhøjden måles som afstanden fra gulvoverfladen til overkant af den bærende tagrem.Hvis trempelhøjden er mere end en meter vil tagetagen generelt regnes som en hel etage, altså 2 etager. Men det er helt op til den enkelte kommune at vurdere hvad de giver tilladelse til i hvert enkelt tilfælde.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden