Spørg Bolius

Ny 1. sal hvordan beregnes arealet, kan trempel have betydning?

Hej.

Jeg skal bygge en 1. sal på mit hus, så det bliver 1 1/2 plan. Jeg vil gerne lave det med en høj trempel på ca. 70 - 100 cm og en taghældning på 50%.

Mit spørgsmål går på, hvordan/hvorfra bolig-m2 regnes. Jeg er bekendt med, at I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Men hvordan defineres "inden for planets skæring"? Kan det ved en høj trempel og 50 cm "tykt" tag godt betyde, at m2 tæller på ydersiden af ydermuren (ligesom i stueetagen)?

Ser meget frem til at høre fra jer.

På forhånd tak for et uddybende svar.

Mange hilsner

Jesper

Hej Jesper

Ja den beregningsregel kan betyde at overetagen tæller kvadratmetermæssigt som en fuld etage.

Arealet af en 1-sal med skråvægge beregnes ved at man teoretisk lægger en linje 150 cm over færdigt gulv, projektionen på gulvet af det punkt hvor den linje skærer ydersiden af tagbelægningen er det areal der skal regnes med i bredden og så til ydersiden af gavlvægge, eventuelle kvistvægge m.v.
I artiklen her kan du se en tegningen der illustrerer beregningsprincippet: Arealer i BBR-registeret.

Du skal være opmærksom på at det er ikke sikkert kommunen vil betegne en hus med en 1.sal med så høj en  trempel som 1½ etage. Der er forskel på hvordan de enkelte kommuner vurderer "den halve etage".
Læs mere her: Generelt om at bygge 1. sal

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden