Hvad er et større haveprojekt?

Når vi i denne artikel skriver om større haveprojekter, mener vi projekter, der kræver:

  • Omhyggelig planlægning.
  • Større indkøb.
  • En større arbejdsindsats.
  • En vis økonomi.

Byg i træ: Skur, overdækning eller legehus

Hvis du kan lide at bygge i træ, er der mange større projekter til haven, du kan gå i gang med. Det kan fx være:

  • Et udhus/redskabsskur
  • Et brændeskur
  • En overdækning til siddepladsen
  • En legeborg eller et legehus
  • Et højbed

Det kræver en vis erfaring med tømrerarbejde at bygge den slags, hvis resultatet skal blive vellykket. Har du ikke det, er det klogt at alliere dig med en tømrer eller en ven med den nødvendige erfaring. En anden løsning er at købe et færdigt samlesæt i byggemarkedet, som du blot skal samle hjemme i haven.

Skur

Hvis der er mulighed for det, er det en god idé at bygge det nye skur i forlængelse af en eksisterende carport eller garage, så du får en samlet enhed i stedet for flere små bygninger på grunden. Det giver ro og sammenhæng, hvis det nye skur er bygget af samme materialer som garagen, carporten eller huset.

Dine muligheder afhænger af havens indretning, og hvad der ellers er på grunden.

Ofte kan små detaljer fra de eksisterende bygninger overføres til det nye skur og derved skabe en fin samhørighed mellem bygningerne. Det kan fx være farver, materialer eller detaljer i konstruktionen.

Det kan også være en god ide at bygge skuret af mere rustikke materialer fra naturen, så det indgår naturligt i haven. Jo mere solidt du laver skuret, desto flere ting kan du anvende det til. Du kan også overveje at isolere  skuret, så du i en større del af året kan holde det frostfrit.

Jo mere solidt du laver skuret, jo flere ting kan du anvende det til. Du kan også overveje at have en form for opvarmning i skuret, så du kan holde det frostfrit.

Dermed bliver det muligt at opbevare frugt og rodfrugter i skuret om vinteren, og du kan også bruge det til sarte planter, der skal overvintre indendørs.

Overdækning af siddepladsen

Når du bygger et skur og en overdækning, behøver du ikke at søge kommunen om byggetilladelse, og du behøver heller ikke anmelde byggeriet, hvis der samlet er mindre end 50 m2 skure, carporte, overdækninger, drivhus m.v. på grunden. Men du skal uanset hvad overholde reglerne i bygningsreglementet.

Legeborg eller legehus

Selvom legehuset skal være et spændende sted, hvor børnene kan udfolde sig, er det også vigtigt at tænke på sikkerheden, så de ikke kommer til skade. Både i forhold til sikkerhed, når de kravler op, men også i forhold til de materialer, du vælger.

Sørg for, at de ikke indeholder unødvendig kemi, og at de materialer, du bruger indvendigt, er godkendt til det, så du kan undgå eller begrænse afgasning af sundhedsskadelige stoffer. Det er også en forudsætning, at materialerne kan bruges udvendigt og holde til vind og vejr.

Højbed

En køkkenhave eller et blomsterbed kan med fordel etableres i et højbed. For det første gør det arbejdet nemmere, at bedet er hævet op over terræn, i sær hvis der etableres en siddekant på højbedet. Derudover bliver jorden i et højbed nemmere opvarmet af solen, hvilket klart er en fordel, hvis der skal dyrkes afgrøder.

Er der problemer med snegle i haven, er det nemmere af værne de sarte plante i et højbed mod sneglene, end hvis det vokser direkte i terræn.

Hvis højbedet skal bruges til at dyrke spiselige planter, skal du sikre dig, at det materiale, du anvender, ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer - undgå fx trykimprægneret træ m.v.

Drivhus, pavillon, orangeri eller udestue

Med et drivhus eller et andet overdækket opholdssted i haven kan du skabe en oase, hvor du kan nyde haven, læse en bog i fred og ro eller dyrke sommerblomster.

På vores breddegrader er der masser af dage med stille sommerregn eller kold blæst og solskin, hvor det kan være rart at være i haven, men samtidig være i læ for vejr og vind.

For pavilloner, drivhuse til ophold og udestuer gælder andre regler end for skure og overdækninger i forhold til at overholde reglerne i bygningsreglementet. Der gælder bl.a., at der altid skal søges byggetilladelse, og at arealet indgår i beregning af bebyggelsesprocent, også selv om de ikke må kunne opvarmes.

Vand i haven

Mange mennesker holder af den rislende lyd af vand og af at betragte dyrelivet ved havedammen. Derfor har vand gennem tiderne været et meget anvendt element i haven og parken.

Vand i haven behøver ikke at være et større projekt. Selv et fuglebad eller en balje med lidt siv og andemad kan give fine oplevelser uden at kræve den store indsats.

Og på planteskoler og i byggemarkeder kan du købe forskellige små anlæg med rislende vand, som du relativt let kan etablere i din have.

Men hvis du ønsker dig en havedam eller et støbt vandbassin, bliver det dyrere og mere arbejdskrævende.

Alt efter hvilken stil du ønsker i haven, kan havedammen være rektangulær, rund eller have organiske former. Det kan være en lille hyggelig nyreformet dam med sten og planter langs bredden, åkander og frøer, et tjekket og stilrent, firkantet bassin beklædt med sten eller en sø med karper og guldfisk i japansk stil.

Du kan fx også etablere en svømmesø, dvs. en sø med et naturtro udtryk, som du kan bade i, hvis du har en meget stor have.

LÆS OGSÅ: Svømmesøer

Terrassen

Terrasser er uundværlige i haven. En god terrasse har læ og sol i netop de timer, hvor du foretrækker at sidde ude og nyde vejret. Du kan også etablere flere terrasser ved huset, så du fx både har en terrasse med morgensol, hvor du kan nyde morgenmaden, og en terrasse til eftermiddag og aften.

Langt de fleste terrasser er enten opført i sten eller træ. Begge dele kræver, at underlaget er omhyggeligt udført, så terrassen kan holde i mange år.

Det kan være en god ide at sikre, at regnvand kan trænge gennem belægningen, hvis du etablerer et stort areal med terrasser. Det kan sikre, at mest muligt regnvand kan trænge igennem og nedsive gennem jorden.

Udekøkken

Udekøkkener er blevet meget populære de senere år. Det er dejligt at kunne stå ude og snitte salaten eller sidde ude på trappetrinet og skrabe kartofler.

Det er oplagt at etablere et udekøkken i forbindelse med terrassen, hvor du normalt spiser aftensmad udendørs.

Tænk også udekøkkenet sammen med grillen, da du sikkert ofte vil bruge udekøkkenet, når I griller. Udekøkkenet kan fx fungere som en fin fralægningsplads for grillredskaber og kød.

Udekøkkener findes både i enkle udgaver, hvor køkkenet egentlig bare er et bord med et par hylder, hvor du kan ordne grøntsager, snitte krydderurter og blande marinader osv. Men udekøkkener fås også i mere udbyggede modeller med indlagt vand og gas, så du også kan rense grøntsagerne og koge kartoflerne udendørs.

Adgang til vand løses normalt ved at koble udekøkkenet til en udendørs vandhane ved hjælp af en slange. Afløbet kan blot være en balje, som står under vasken, men du kan også slutte udekøkkenet til et rigtigt afløb, så vandet løber til kloakken.

Gas kan du få med et blus og en gasflaske. Det er værd at huske på, at jo mere du slutter til dit udekøkken, jo sværere er det at flytte rundt på.

Du kan enten selv bygge et udekøkken af et robust bord, som du evt. monterer en vask i og nogle hylder over. Du kan også købe et færdigt udekøkken. I takt med den stigende efterspørgsel er der efterhånden mange firmaer, der forhandler udekøkkener - lige fra de relativt billige løsninger til den helt store luksusudgave.

Et udekøkken kan fint fungere både sommer og vinter. Om sommeren kan der tilberedes mad, om efteråret er det et praktisk sted at udskære græskarhovedet, om vinteren er det en nem arbejdsplads, når der skal laves juledekorationer.

Et udekøkken skal være nemt at rengøre, fx ved at have en spuleslange der kan rengøre alle større overflader.

Gør op med dig selv, til hvad og hvor meget du vil bruge et udekøkken, og husk, at det også skal vedligeholdes og holdes rent. Man kan ofte have større drømme og hensigter, end hvad der bliver realistisk i hverdagen – og meget mad kan laves indendørs og spises ude.

LÆS OGSÅ: Udekøkkener

Staudebed eller køkkenhave

Hvis du har lyst til nye udfordringer i haven og ikke er bange for at få sved på panden og jord under neglene, var det måske en idé at anlægge et nyt blomsterbed med flerårige blomsterplanter (stauder) eller en køkkenhave.

Staudebed

Tit bliver et nyt staudebed mest vellykket, hvis man bruger et mindre udvalg af stauder og planter med mange af samme slags i store felter i bedet. Du får et meget roligt og harmonisk bed, hvis du begrænser dig til nogle få farver, der passer godt sammen, fx hvid, blå og gul eller hvid, rosa og violet.

De fleste stauder kan sagtens tåle at blive flyttet rundt og plantet om (forår og efterår), så du kan altid eksperimentere med at skabe et mere livligt udtryk ved at supplere med nye planter, der har andre former og farver. Du kan også sagtens plante krydderurter, sommerblomster og buske sammen med stauderne.

Det er vigtigt at vælge planter, der passer til forholdene på voksestedet, fx om der er sol eller skygge, og om jorden er sandet, leret, tør, fugtig eller sur.

Et staudebed anlægges bedst om efteråret, men det lader sig også fint gøre om foråret, hvis du vander i tørre perioder den første sommer.

Før du planter, skal du sørge for, at jorden er helt fri for ukrudt. Især flerårigt ukrudt som skvalderkål, havepest og kvikgræs kan gøre det meget besværligt at holde bedet. Før du planter stauderne, skal du løsne jorden med en greb, så den bliver luftig og porøs.

Plant derefter stauderne med den rette planteafstand, fx 6 eller 9 pr. kvadratmeter, afhængigt af hvilken staude det er. Det gør ikke noget, at der er lidt bart mellem stauderne i starten.

Allerede i løbet af den første sæson vil planterne have bredt sig meget. Det kan være nødvendigt at luge lidt ekstra den første sæson, indtil planterne er vokset sammen og dækker jorden.

Det er en god idé at forhøre sig på planteskolen, vedrørende plantetæthed og pleje i den første tid efter udplantning, før du køberne stauderne, så du kommer godt fra start.

Video: Du bør have disse haveredskaber i skuret

Der er masser af haveredskaber at indkøbe i plantecentre og byggemarkeder. Videncentret Bolius' fagekspert Jesper Carl Corfitzen guider dig her igennem den basispakke, du bør have i skuret til bl.a. beskærings- og graveopgaver.

Køkkenhave

Det koster ikke ret meget at anlægge en køkkenhave, men den kræver en del arbejde at anlægge og holde. Før du kan tilså køkkenhaven, skal jorden være forberedt godt og grundigt. Så kan planterne gro godt, og køkkenhaven bliver nemmere at holde fri for ukrudt.

Når du anlægger en ny køkkenhave, er det en god idé at grave jorden ned til 2 spadestiksdybde, så den bliver vendt, løsnet og iltet. Du kan også bruge en havefræser. Når først køkkenhaven er anlagt, er det ikke nødvendigt at grave den hvert år, ja, faktisk er der nogle haveeksperter, der mener, at det er direkte skadeligt, fordi gravningen forstyrrer mikroorganismer og regnorme i jorden.

Hvis du undgår at træde på jorden, gør du behovet for at løsne jorden med gravning mindre. Det er derfor en god idé at anlægge grøntsagsbede på 1,2 meters bredde og med stier imellem, så du kan nå hele bedet uden at træde på jorden.

Når du har sået, skal du hele sommeren sørge for at holde ukrudtet nede, så det ikke konkurrerer med grøntsagerne. Især i den første tid, hvor planterne ikke er så store, kan det hurtigtvoksende ukrudt nemt tage pippet fra de små grøntsagsspirer.

En nem, billig og lettilgængelig form for jorddække er afklippet græs. Læg græsafklippet på den bare jord mellem rækkerne af grøntsager. Det hæmmer ukrudtet i at vokse, holder på fugten i jorden, så der ikke skal vandes så ofte, og omsættes over tid, så jorden i køkkenhaven får tilført ny energi.

En køkkenhave behøver ikke kun at være til nytte. Den kan også sagtens være en pryd i haven. Mange grøntsager er både farverige og smukke, og hvis du planter blomster mellem grøntsagsrækkerne, kan resultatet blive meget fint og farvestrålende.

Ny græsplæne

I en ny have starter man næsten altid med at anlægge en græsplæne, så haven hurtigt kan blive grøn. Det er vigtigt at være omhyggelig med jordarbejdet, hvis græsplænen skal gro godt og være helt plan og uden huller.

Det er netop jordarbejdet, der gør, at det er et lidt større projekt at anlægge en ny græsplæne. Hvis jorden er meget sammenpresset, er det nødvendigt først at løsne den grundigt med en såkaldt grubber - en maskine, der løsner jorden i 50 centimeters dybde.

Det er et arbejde, du med fordel kan få en anlægsgartner til at udføre. Bagefter skal jorden fræses, planeres, tromles og rives, før den er klar til såning.

LÆS OGSÅ: Ny græsplæne