Nu skal alt nybyggeri overholde skærpede klimakrav

Siden 2023 har der været et krav om, at større nybyggeri på over 1.000 m² ikke måtte udlede mere end 12 kg CO₂e (ofte blot betegnet som CO₂) pr. kvadratmeter pr. år. 

Fra juli 2025 er der også CO₂-grænser for mindre byggerier på under 1.000 m² – herunder parcelhuse og sommerhuse – og de har dermed betydning for alle, som vil bygge nyt. Samtidig er CO₂-grænsen for de større byggerier sat ned.

De nye krav til boligbyggerier skal bidrage til at nedbringe klimaaftrykket fra byggeriet og er vedtaget af et politisk flertal i Folketinget som et led i en national strategi for bæredygtigt byggeri.

Kravene  kommer til at gennemgå løbende stramninger frem mod 2030, og de CO₂-grænseværdier, der er trådt i kraft 1. juli 2025, er derfor foreløbigt gældende for en to-årig periode.

CO₂-grænseværdier for nybyggeri

Angivet i kg CO₂-ækvivalenter pr. m² pr. år

Derudover skal den klimapåvirkning, der sker under transporten til, fra og på byggepladsen samt forbruget af energi og materialespildet på byggepladsen også dokumenteres og overholde en grænseværdi på maksimalt 1,5 kg CO₂e/m²/år.

Hvad er CO₂-ækvivalenter?

CO₂-ækvivalenter (CO₂e) er en måleenhed for klimaaftrykket.

Ved produktion og forbrug bliver der udledt forskellige gasser, der bidrager til drivhuseffekten, som er den primære årsag til klimaforandringer.

De mest udbredte drivhusgasser er kuldioxid (CO₂), metan og lattergas. Der er forskel på hvordan og hvor meget gasserne bidrager til drivhuseffekten, og for at kunne sammenligne deres klimapåvirkning, omregnes de til en fælles enhed: CO₂-ækvivalenter, der også skrives CO₂e.

CO₂ er den drivhusgas, vi har mest af i atmosfæren. Det er den, der oftest er fokus på i klimadebatten, og ofte bruges betegnelsen CO₂, når der er tale om CO₂e.

LCA-beregning skal afleveres, når byggeriet færdigmeldes

Bygningers klimapåvirkning opgøres ved hjælp af en LCA (Life Cycle Assessment, eller på dansk: livscyklusvurdering), som er en beregning af bygningens livscyklus.

I en LCA-beregning indgår en række faktorer, som påvirker en bygnings samlede CO₂-udledning. Det er blandt andet udvinding og forarbejdning af byggematerialer, transport til byggepladsen og selve opførelsen af byggeriet. Det er også miljøpåvirkningen ved brug af bygningen til opvarmning og drift.

Hele vurderingen betragtes i et 50-årigt perspektiv og inkluderer således også nedrivning, bortskaffelse og eventuelt genbrug af materialer efter de 50 år, også selvom byggeriet forhåbentlig lever længere end 50 år. Det endelig resultat angives som bygningens gennemsnitlige årlige CO₂-udledning i kg pr. kvadratmeter pr. år.

Selvom LCA-dokumentationen skal afleveres ved færdigmelding af byggeriet, kan der med fordel udarbejdes beregninger for byggeriet fra de tidlige designfaser for løbende at vurdere, om byggeriet kan overholde kravene.

Det er bygherres ansvar, at der bliver lavet og indleveret en LCA-beregning. For en privat bygherre vil det dog typisk være en rådgiver, som står for beregningerne på samme måde som med energiramme- og statikberegninger.

Krav til CO₂-udledning ved byggeri giver god mening

Det er naturligvis en ret kompleks opgave at beregne et byggeris CO₂-udledning over en 50-årig periode. Ikke desto mindre kan netop disse beregninger være et vigtigt redskab i arbejdet med at skabe mere klimamæssigt ansvarlige byggerier.

Byggebranchen er en af de største CO₂-udledere i Danmark. Den bruger en masse ressourcer og producerer også meget affald, og når vi i dag har både viden, materialer og værktøjer til at mindske klimaaftrykket fra vores byggeri, giver det god mening at der stilles krav til at gøre netop dette.

Klimakrav kan skabe bevidsthed

De nye klimakrav i byggeriet er ikke blot et teknisk værktøj. De markerer også et skift i vores tilgang til opførelse af byggeri. Hvor vi tidligere har haft fokus på funktion, æstetik og økonomi, tvinger kravene os nu til også at forholde os til vores klimamæssige forbrug. Vi får en bevidsthed om, hvordan vi påvirker klimaet, og det må vi tage ansvar for.

Beregningen af klimapåvirkning ved hjælp af en LCA er dermed et redskab, der oplyser os og gør det muligt at træffe mere bevidste valg i forhold til både materialer, metoder og mængder. På den måde kan klimakravene til nybyggeri være med til at skabe en ny bevidsthed, hvor vi i højere grad forstår, at vi bruger af en fælles ressource, når vi bygger – nemlig planetens klima og råstoffer.

Klimakravene bør derfor ikke betragtes som en byrde, men derimod en mulighed for at bygge bedre for både os selv og for de fremtidige generationer.