Statslånshuset

Et statslånshus er et lille, billigt hus fra perioden 1938-1958. Huset er bygget efter den såkaldte statslånsordning, som stillede strenge krav til husets størrelse og pris.

Statslånshus med lav facade og lille taghældning.
Foto: Lisbeth Holten.

Statslånshus med lav facade og lille taghældning. Foto: Lisbeth Holten

Hvad er et statslånshus?

Et statslånshus er et lille, nøgternt og billigt hus, der er bygget efter den statslånsordning, som eksisterede fra 1938 til 1958.

Et statslånshus er som regel et lille længehus med store vinduer mod haven og smalle, højtplacerede vinduer mod vejen.

Hvad var statslånsordningen?

Statslånsordningen "Laan til Boligbyggeri" blev etableret i 1938 og var et politisk initiativ, som skulle give et løft til boligbyggeriet ved at skabe mulighed for at bygge billige enfamilieboliger.

Ordningen fungerede frem til 1958.

For at kunne nyde godt af ordningen skulle statslånshuset overholde strenge krav til størrelse og pris. I begyndelsen måtte huset højst være på 85 m2, men med tiden blev det tilladt at bygge lidt større huse. Statslånshuset var samtidig den første hustype, hvor der blev stillet krav til isoleringen – der skulle bl.a. være mindst 2 cm på taget.

Hvordan er statslånshusets arkitektur?

De strenge krav, som statslånsordningen stillede til statslånshuset, appellerede til stor opfindsomhed og nytænkning blandt de arkitekter, der tegnede husene. I 1940 blev der udskrevet en konkurrence, hvor mange førende arkitekter deltog.

Konkurrencen gav hele 127 forskellige forslag til små, billige, fritliggende enfamiliehuse, der overholdt statslånsordningens krav. Statslånshusene er dermed blandt de første eksempler på typehuse, hvor arkitekterne har arbejdet med at standardisere huse og byggematerialer.

Statslånshusets store vinduer ud mod haven.
Foto: Lisbeth Holten.

Statslånshus med store vinduer ud mod haven. Foto: Lisbeth Holten.

For at gøre statslånshuset billigt blev det bygget med en beskeden facadehøjde og et tag med lav hældning. Men selvom husene har en begrænset højde, virker de ikke lavloftede indefra. Her er der kompenseret for den lave facadehøjde ved at lade loftet følge tagets hældning. De fleste opholdsrum har således loft til kip, og det giver en god rummelighed inde i huset.

Facaderne er ofte meget enkelt udført med symmetrisk placerede vinduer i gavlene og et større havedørs- eller vinduesparti i opholdsstuen med forbindelse til terrassen og haven.

SE TEMA: Hustyper og arkitektur

Indretning

De sparsomme kvadratmeter i statslånshuset er udnyttet optimalt. Spisestuen er erstattet med en hyggelig spisekrog i køkkenet, og soveværelserne ligger med direkte forbindelse til opholdsrummet, så der ikke er spildt unødig plads på gangarealer.

I flere af husene er der en god anvendelig kælder, der kompenserer for den sparsomme plads til opbevaring.

Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for statslånshuset?

Mange af statslånshusene blev opført af traditionelle danske materialer som mursten og tegl, men man eksperimenterede også med at bruge nye billigere materialer som fx gasbeton og træ på lette facadepartier.

Statslånshuset er kendetegnet ved sin enkle stil uden overflødig pynt.

Statslånshuset er kendetegnet ved sin enkle stil uden overflødig pynt.

Disse materialer er typiske for statslånshuset:

  • Mursten eller gasbeton/letbeton.
  • Lette facadebeklædninger af træ.
  • Taget med lav hældning beklædt med eternitskifer.
  • Diskrete tagrender og et lille udhæng.

Husene er ofte godt bygget, men bærer dog præg af efterkrigsårenes knaphed på materialer og den stramme økonomi. Ikke alle husets oprindelige materialer er derfor af lige høj kvalitet.

Vand og varme

Statslånsordningen stillede krav om, at huset skulle være indrettet med både køkken, bad og vandkloset. Derfor var statslånshuset en klar forbedring for mange familier i forhold til de små, lejede lejligheder uden bad og toilet, som de kom fra.

 

Statslånshusets have er indrettet efter praktiske hensyn.

Statslånshusets have er indrettet efter praktiske hensyn.

Hvordan så haven til statslånshuset oprindeligt ud?

Statslånshusets have var praktisk indrettet uden de helt store tanker på stil og arkitektur. Det var som regel ejeren selv, der ud fra egne behov og ønsker anlagde haven.

Da statslånshuset blev opført i en periode med forholdsvis trange økonomiske kår, havde det typisk en stor nyttehave og mange frugttræer.

Hvordan bliver statslånshuset brugt i dag?

Selvom der er tale om et billigt hus, har statslånshuset vist sig at være meget levedygtigt. Det er velbygget, og både materialer og konstruktioner har vist sig at have en ret lang levealder.

Statslånshusene har et vellykket nøgternt udtryk og særlige karaktertræk, som det bestemt er værd at bevare. Husets stil passer godt sammen med den minimalistiske stil, som er moderne i boligindretningen i dag.

Hvilke fordele og ulemper har statslånshuset?

Fordele ved statslånshuset

  • Husets få kvadratmeter er godt udnyttet uden spildplads.
  • Huset kan nogenlunde nemt bygges om, og værelser kan lægges sammen.
  • Huset er forholdsvis nemt at bygge til. Det lille længehus kan fx forlænges, eller der kan bygges til i en vinkel. Resultatet bliver bedst, hvis tilbygningen viderefører den nøgterne stil og særlige arkitektur i det oprindelige hus.

Ulemper ved statslånshuset

  • Statslånshuset er lille, og værelserne er næsten for små i forhold til nutidens krav og ønsker. Skal statslånshuset bruges som bolig for en familie med børn, er det typisk nødvendigt at bygge til.
  • Statslånshuset bør som regel efterisoleres. Oprindeligt er huset kun isoleret med 20 mm mineraluld i tagkonstruktionen, hvor man i dag anbefaler op til 400 mm i nye huse. Det kan være svært at efterisolere loftet, da det går til kip. Statslånshuset har så spinkle og enkle proportioner, at det kan være svært at få plads til efterisoleringen, hvis man samtidig ønsker at bevare husets udtryk og arkitektur.
  • De fleste statslånshuse er bygget med kælder eller krybekælder. Her er det som regel også nødvendigt at efterisolere. Det er meget vigtigt at sikre, at kælderen/krybekælderen stadig er tilstrækkeligt ventileret, når den er blevet efterisoleret. Ellers får huset problemer med fugt, råd og svamp i etageadskillelsen.
  • Også husets facade kan have behov for efterisolering, især de lette facadepartier, hvor vinduer og havedøre er rammet ind af en træbeklædning. Det er normalt nødvendigt at udskifte store partier for at opnå tilstrækkelig isolering, men ofte vil træbeklædningen alligevel trænge til at blive skiftet ud. 
  • De lette facadepartier, som huset ofte har mod haven, har en kortere levetid end selve murværket i facaden og kan derfor trænge til at blive skiftet ud.
  • Også selve murværket kan trænge til eftersyn og reparation. Det er især fugerne, der skal ses efter og evt. kradses ud og fuges over.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Bag hækken - det danske parcelhus i lyst og nød" | Olaf Lind og Jonas Møller | Arkitektens Forlag 1996
  • Bygningskultur Danmark

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab