Statslånshuset

Et statslånshus er et lille, billigt hus fra perioden 1938-1958. Huset er bygget efter den såkaldte statslånsordning, som stillede strenge krav til husets størrelse og pris.

Statslånshuse i røde mursten med lav taghældning.

Statslånshus med lav facade og lille taghældning. Foto: Lisbeth Holten

Hvad er et statslånshus?

Et statslånshus er et hus, der er bygget efter den statslånsordning, som eksisterede fra 1938 til 1958. 

Et statslånshus er ofte et mindre, enkelt udført muret hus med eternittag med lav hældning. Det har et enkelt plan med opholdsstue med større vinduespartier mod haven og køkken og badeværelse og indgangsparti mod vejen. 

Hvad var statslånsordningen? 

Statslånsordningen "Laan til Boligbyggeri" blev etableret i 1938 og var et politisk initiativ, som skulle give et løft til boligbyggeriet ved at skabe mulighed for at familierne fik mulighed for bygge billige enfamiliehuse. 

Ordningen fungerede frem til 1958. 

For at kunne få del i ordningen skulle statslånshuset overholde en række krav. Både til størrelse, indretning, udstyr, b varmeisolering og ikke mindst pris. I begyndelsen måtte huset højst være på 85 m2, men med tiden blev det tilladt at bygge lidt større huse. I forbindelse med statslånsordningen var det første gang, der blev stillet krav til isoleringen af enfamiliehuset – dog var det efter nutidens krav ikke meget, fx var det et krav, at skulle være minimum to cm isolering på taget. 

Hvordan er statslånshusets arkitektur? 

De strenge krav til størrelse og økonomi, som statslånsordningen stillede til statslånshuset, appellerede til stor opfindsomhed og nytænkning af både planløsninger, udformning og materialevalg blandt de arkitekter, der tegnede husene. I 1940 blev der udskrevet en konkurrence, hvor mange førende arkitekter deltog. 

Konkurrencen gav hele 127 forskellige forslag til små, billige, fritliggende enfamiliehuse, der overholdt statslånsordningens krav. Statslånshusene er dermed blandt de første eksempler på en form for typehuse, hvor arkitekterne har arbejdet med at standardisere huse og byggematerialer. 

Stort, tredelt vinduesparti i stuen af et statslånshus.

Statslånshus med store vinduer ud mod haven. Foto: Lisbeth Holten.

For at holde udgifterne til statslånshuset nede blev det ofte bygget med en tagkonstruktion som saksespær, der gjorde det muligt at holde facadehøjden nede, og på den måde spare på materialerne, men samtidig opnå en god loftshøjde og tag med lav hældning. Så selvom husene har en lav facadehøjde er de rummelige og ikke lavloftede, da tagkonstruktionen lader loftet følge tagets hældning. De fleste opholdsrum har således loft til kip, og det giver en god rummelighed inde i huset. 

Facader og gavle er ofte meget enkelt udført. De er som regel murede med trævinduer, og ofte er der et større havedørs- eller vinduesparti i opholdsstuen med forbindelse til terrassen og haven.

Indretning 

De sparsomme kvadratmeter i statslånshuset er udnyttet optimalt. Spisestuen er erstattet med en hyggelig spisekrog i køkkenet, og soveværelserne ligger med direkte forbindelse til opholdsrummet, så der ikke er spildt unødig plads på gangarealer. 

I flere af husene er der en god anvendelig kælder, der kompenserer for den sparsomme plads til opbevaring. 

Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for statslånshuset? 

Mange af statslånshusene blev opført af traditionelle danske materialer som mursten og tegl, men man eksperimenterede også med at bruge nye og billigere materialer som gasbeton og træ på lette facadepartier. 

Villavej med typiske statslånshuse i røde mursten.

Villavej med typiske statslånshuse i røde mursten. Foto: Simon Johansen

  • Facade muret i teglsten eller gasbeton/letbeton. 
  • Lette facadebeklædninger af træ.
  • Trævinduer
  • Tag med lav hældning med en tagbelægning af bølgeeternit eller eternitskifer.

Husene er ofte byggeteknisk godt bygget, men kan være præget af efterkrigsårenes knaphed på materialer og den stramme økonomi. Der kan altså være stor variation mellem forskellige statslånshuse og de materialer, de er opført af.

Vand og varme 

Statslånsordningen stillede krav om, at huset skulle være indrettet med både køkken, bad og vandkloset. Derfor var statslånshuset en klar forbedring for mange familier i forhold til de små, lejede lejligheder uden bad og toilet, de flyttede væk fra.

Udsnit af vejsiden af et statslånshus i røde mursten med træer og buske i forhaven.

Statslånshusets have er indrettet efter praktiske hensyn. Arkivfoto

Hvordan så haven til statslånshuset oprindeligt ud?

Statslånshusets have var ofte praktisk indrettet med fokus frugttræer, bærbuske og køkkenhave. Det var som regel ejeren selv, der ud fra egne behov og ønsker anlagde haven. 

Da statslånshuset blev opført i en periode med forholdsvis trange økonomiske kår, var haven typisk indrettet med en stor nyttehave og mange frugttræer.

Hvordan bliver statslånshuset brugt i dag? 

Selvom der er tale om et forholdsvis ukompliceret hus, der var billigt at opføre, har statslånshuset vist sig at være meget levedygtigt. Det er velindrettet, enkelt byggeri, og både materialer og konstruktioner har vist sig ofte at have en ret lang levetid. 

Statslånshusene har ofte et nøgternt udtryk og særlige karaktertræk, som det kan være værd at bibeholde. Husets karakter passer godt sammen med de materialer og den mere enkle stil, som er moderne i boligindretningen i dag. 

Hvilke fordele og ulemper har statslånshuset?

Fordele ved statslånshuset 

  • Husets få kvadratmeter er godt udnyttet uden spildplads.
  • Huset kan forholdsvis enkelt bygges om, og værelser kan lægges sammen.
  • Huset er ofte forholdsvis nemt at bygge til. Fx kan det lille længehus forlænges, eller der kan bygges til i en vinkel. Generelt er det hensigtsmæssigt, hvis en tilbygning viderefører den nøgterne stil og særlige arkitektur i det oprindelige hus.

Ulemper ved statslånshuset 

  • Statslånshuset er lille, og værelserne er ofte for små i forhold til nutidens krav og ønsker. Skal statslånshuset bruges som bolig for en familie med børn, er det ofte nødvendigt at bygge til. 
  • Statslånshuset bør som regel efterisoleres. Oprindeligt er huset kun isoleret med 20 mm mineraluld i tagkonstruktionen, hvor man i dag anbefaler op til 400 mm i nye huse. Det kan være svært at efterisolere loftet, da det går til kip. 
  • Også husets facade kan have behov for efterisolering, især de lette facadepartier, vinduer og yder- og havedøre. Ofte er det hensigtsmæssigt at udskifte hele vinduespartiet og de lette facadepartier. 
  • Selve murværket kan også trænge til eftersyn og reparation. Det er især fugerne, der skal ses efter og evt. kradses ud og omfuges. 

Hvilke fordele og ulemper har statslånshuset?

Fordele ved statslånshuset

  • Husets få kvadratmeter er godt udnyttet uden spildplads.
  • Huset kan nogenlunde nemt bygges om, og værelser kan lægges sammen.
  • Huset er forholdsvis nemt at bygge til. Det lille længehus kan fx forlænges, eller der kan bygges til i en vinkel. Resultatet bliver bedst, hvis tilbygningen viderefører den nøgterne stil og særlige arkitektur i det oprindelige hus.

Ulemper ved statslånshuset

  • Statslånshuset er lille, og værelserne er næsten for små i forhold til nutidens krav og ønsker. Skal statslånshuset bruges som bolig for en familie med børn, er det typisk nødvendigt at bygge til.
  • Statslånshuset bør som regel efterisoleres. Oprindeligt er huset kun isoleret med 20 mm mineraluld i tagkonstruktionen, hvor man i dag anbefaler op til 400 mm i nye huse. Det kan være svært at efterisolere loftet, da det går til kip. Statslånshuset har så spinkle og enkle proportioner, at det kan være svært at få plads til efterisoleringen, hvis man samtidig ønsker at bevare husets udtryk og arkitektur.
  • De fleste statslånshuse er bygget med kælder eller krybekælder. Her er det som regel også nødvendigt at efterisolere. Det er meget vigtigt at sikre, at kælderen/krybekælderen stadig er tilstrækkeligt ventileret, når den er blevet efterisoleret. Ellers får huset problemer med fugt, råd og svamp i etageadskillelsen.
  • Også husets facade kan have behov for efterisolering, især de lette facadepartier, hvor vinduer og havedøre er rammet ind af en træbeklædning. Det er normalt nødvendigt at udskifte store partier for at opnå tilstrækkelig isolering, men ofte vil træbeklædningen alligevel trænge til at blive skiftet ud. 
  • De lette facadepartier, som huset ofte har mod haven, har en kortere levetid end selve murværket i facaden og kan derfor trænge til at blive skiftet ud.
  • Også selve murværket kan trænge til eftersyn og reparation. Det er især fugerne, der skal ses efter og evt. kradses ud og fuges over.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Bag hækken - det danske parcelhus i lyst og nød" | Olaf Lind og Jonas Møller | Arkitektens Forlag 1996

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab