Hvad betyder støj for dit helbred?

Mange danskere er generet af støj i deres bolig. Det kan være fra høj musik, motoriseret værktøj o.lign. som i grelle tilfælde kan give høreskader eller høreforstyrrelser (tinnitus).

Støj måles i decibel (dB). Når støjen kommer over 85 dB, kan den være skadelig for hørelsen, især hvis du er udsat for den gennem længere tid. Lyden fra fx en motorsav vil typisk være på omkring 100 dB, og når du skruer op for musikken på et musikanlæg, kan lydstyrken også komme op i nærheden af det niveau.

Støjgener i boligen kan komme udefra fra flere forskellige kilder. Det kan fx være trafikstøj, fra en jernbane eller fra flytrafik. Eller fra skydebaner, vindmøller eller nærliggende erhverv.

Endelig kan støjen også komme fra ens egen bolig, fx fra ventilationsanlæg eller fra gulvet, når nogen går rundt i rummet ved siden af. I takt med at vi har fået flere elektriske apparater i hjemmet, er der kommet flere støjgener af den type. For eksempel kan den susende lyd fra computerens blæser være ret generende eller lyde fra diverse spillekonsoller.

Støj påvirker dit helbred

Men også lavere støj kan påvirke dit helbred. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan støjgener bl.a. medføre hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk og forøget risiko for hjerte-karsygdomme.

Desuden kan du få koncentrationsbesvær og indlæringsproblemer, hvis du er udsat for støjgener gennem længere tid.

Støj med stor styrke virker i sagens natur mere generende end støj med lav styrke, men der er mange andre forhold, der har betydning for, om støjen er generende.

Lyden af en flue eller myg kan fx være meget generende, hvis du skal falde i søvn, og er du træt eller stresset, vil uvedkommende lyde ofte virke mere irriterende end ellers. Så støj kan være mere eller mindre forstyrrende afhængigt af ens humør eller sindstilstand.

Hvordan reducerer du støjniveauet i din bolig?

 

Du kan selv gøre en del for at begrænse generende støj i boligen. Hvad du skal gøre, afhænger af, hvor støjen kommer fra - udefra, fra naboen eller fra støjkilder i din egen bolig.

Lydisolering mod støj udefra

Det er selvfølgelig bedst at begrænse støjgener ved at gøre noget ved støjkilden, men hvis du fx bor op ad en trafikeret vej eller en lufthavn, så er det nok ikke så realistisk at regne med den mulighed.

Her er støjen formentlig kommet for at blive, selvom du selvfølgelig kan arbejde for at få opsat støjskærme el.lign. langs en stærkt trafikeret vej. Eller du kan håbe på, at bilproducenterne begynder at udvikle biler, der støjer mindre.

Lydreducerende vinduer og døre

Hvis du ikke vil vente på den slags løsninger, er det bedste, du kan gøre, at lydisolere din bolig. Det kan fx hjælpe at udskifte vinduerne med lydisolerende ruder. Det kan som regel nedsætte støjen til det halve i forhold til almindelige termoruder.

Du kan også skifte dørene ud med nogen, der har bedre lydisolerede egenskaber. En tung dør vil fx dæmpe lyden mere end en dør af lette materialer.

Du skal også sikre dig, at dørene og vinduerne lukker tæt til, og at samlingen, hvor karmen støder op til væggen, er tæt. Tætheden har stor betydning for lydisoleringen.

Lydisolering af tage og lofter

I ældre boliger er taget ofte isoleret dårligt - både mod støj og kulde. Her kan det hjælpe på begge dele, hvis det kan lade sig gøre at isolere tagkonstruktionen. Det er ofte muligt i ældre huse med høj rejsning (sadeltag).

Det kan også hjælpe at sætte en beklædning af gipsplader op på den indvendige side af loftet og på væggene, der vender ud mod skunkrum. Hvis du sætter 2 lag gipsplader op med en skinne imellem til at holde afstand mellem dem, vil både de tunge gipsplader og luftrummet mellem dem være med til at lydisolere.

Lydisolering mod støj fra naboen eller andre rum i boligen

Støj fra naboen

Hvis du bor i lejlighed eller rækkehus og er generet af støj fra naboen, skyldes det ofte, at støjen kan trænge gennem utætheder i væggen. Her gælder det om at få tætnet væggen, fx med en forsatsvæg.

En forsatsvæg er en ekstra, indvendig væg, som du sætter op på den ene side af den eksisterende væg. Hulrummet mellem den gamle væg og forsatsvæggen skal helst være mindst 10 cm. På den indvendige side af forsatsvæggen sættes der fx et lag mineraluld, der fylder cirka en tredjedel af hulrummet. Det er vigtigt for lydisoleringen, at du ikke presser isoleringsmaterialet helt op mod den eksisterende væg.

Løsningen med en forsatsvæg kan også bruges, hvis resten af familien er generet af støjen fra en teenager, der spiller høj musik på sit værelse.

Støj fra overboen

Hvis støjgenerne kommer fra overboen, kan du lydisolere loftet med en loftsbeklædning. Det er dog kun tilladt, hvis rummets højde efterfølgende opfylder bygningsreglementets krav.

Højden fra gulv til loft skal mindst være 2,3 meter i villaer, rækkehuse og andre småhuse og 2,5 meter i lejligheder i etageboliger.

Loftbeklædningen kan bestå af 2 lag gipsplader. Gipspladerne skal være hængt op i et elastisk system, så de ikke rører ved væggene. For at gøre samlingen mellem væg og loftplader tæt skal den fuges. Det giver normalt det bedste resultat, hvis du sætter beklædningen op uden på det eksisterende loft. Hvis du i stedet foretager isoleringen oppe i gulvkonstruktionen ovenover og fx fjerner det ler eller sand, der ofte ligger i ældre etageadskillelser ("indskudsler"), vil lydisoleringen blive ringere.

Støj fra din egen bolig

Du kan dæmpe lyden fra folk, der går rundt, ved at bruge gulvtæpper og andre bløde materialer i boligen.

Er der en dårlig akustik kan du opsætte gardiner og anvende flere puder eller møbler med en blød overflade.

Hvis problemet er slemt, kan du evt. sætte lydisolerende materialer op på vægge og i lofter, ligesom man fx gør det i børneinstitutioner. De materialer, du kan anvende til en sådan lydisolering, kaldes akustikplader. De er fx lavet af gips eller såkaldt træbeton med huller i eller af andre bløde, hullede materialer, der kan opsuge støjen.

Du kan også pudse loftet eller væggene med en speciel puds, akustikpuds, som kan give en dæmpende virkning på støjen.

Hvilke love og regler er der om lyd og støj i vore boliger?

Grænseværdier for udefrakommende støj

I lovgivningen findes der grænseværdier for, hvor meget udefrakommende støjkilder må støje.

Grænseværdierne angiver, hvornår støjen er så slem, at 10-15 procent af befolkningen (de mest støjfølsomme) er stærkt generet af støjen.

Du kan se grænseværdierne i bygningsreglementet.

I de områder, hvor støjen overstiger grænseværdierne, må der normalt ikke bygges. Og hvis man alligevel vælger at bygge i disse områder, skal man sørge for, at der bliver skærmet af for støjkilden. Grænseværdier er vejledende, så myndighederne behøver ikke at følge dem. De kan enten vælge at lempe kravene eller skærpe dem, hvis de mener, at der er behov for det.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om grænseværdier for udefrakommende støj.

Krav til lydforhold i nye huse

Når vi bygger huse i dag, skal de opfylde lydkrav. Der skelnes i bygningsreglementet imellem fritliggende enfamiliehuse, sommerhuse og etageboliger (kollegier, hoteller mv.).

For fritliggende enfamiliehuse er der udelukkende krav om støjkrav for tekniske installationer og for trafik.

I etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse er der desuden krav om lydtætning mod støj fra naboer, trappeopgange mv.