Spørg Bolius
Supplerende varme - pejseindsats eller varmepumpe?
Hej Bolius
jeg har en stue på 1. sal med loft til kip og vinduer næsten fra gulv og til toppen af kip. Stuen kan være relativ kold om vinteren og derfor overvejer jeg, at montere en luft til luft varmepumpe som supplerende varmekilde - er det en god ide?
Vi har åben pejs i stuen som kunne forsynes med en pejseindsats - evt. i form af en gaspejs, men det er en relativ dyr løsning, da pejsen i givet fald skal ombygges - og vi er blevet for gamle til at bære brænde op og ned af trappen hvis vi vælger en traditionel pejseindsats.
Mvh
Torben K
Hej Torben K
Jeg synes at varmepumpen lyder som den bedste af de to muligheder du beskriver. Pejsen er hverken god for ideklima, udeklima eller energieffektiv. En pejseindsats vil hjælpe på alle 3 dele, men stadig ikke være optimal.
Varmepumpen er effektiv, billig at få monteret og billig i drift.
Men... I har ikke et varmesystem i resten af huset, som evt. ville kunne hjælpe på 1. salen, hvis der lige blev ført et par ekstra rør? Er der fx. fjernvarme i stuen, burde det ikke være den store udskrivning at føre nogle rør op og montere en radiator? Eller hvis der allerede er varme deroppe, så måske få undersøgt om en ekstra radiator eller større radiator kunne afhjælpe kuldeproblemet.
Med venlig hilsen