Hvad er et tag?

Taget er husets femte facade. Det har igennem historien optrådt i utallige former og har haft skiftende betydning for arkitekturen.

I nogle perioder har taget været et meget vigtigt bygningselement, som er blevet fremhævet med dekorative detaljer, kviste, spir og smukke konstruktioner.

'I andre perioder har tagets betydning været reduceret til det rent byggetekniske, nemlig at værne mod vind og vejr.

Hvilke tagformer findes der?

I Danmark er de mest kendte og anvendte tagformer:

  • Saddeltag (heltag)
  • Valmet tag
  • Pyramidetag
  • Mansardtag, oftest på etageejendomme
  • Københavnertag, udelukkende på etageejendomme
  • Built up-tag/fladt tag
  • Tag med ensidigt fald (pulttag eller halvtag)
  • Tøndetag (buetag eller hvælvet tag).

Saddeltag (heltag)
Siden slutningen af middelalderen har den almindeligste tagform været saddeltaget. Det har en symmetrisk tagprofil med to ens og ubrudte tagflader (uden kviste og vinduer), der fra rygningen har et ensartet fald til to sider.

Saddeltaget er traditionelt bygget med en hældning på 45 grader, men findes også i andre hældninger mellem 25 og 60 grader. De forskellige hældninger afspejler forskellige tidsperioders stilmæssige præferencer.

LÆS OGSÅ: Undertage

Taget er mere modstandsdygtigt over for vejret, jo stejlere det er. Gamle tagmaterialer var ofte tagsten eller strå, og disse er meget mere modstandsdygtige, jo højere hældning taget har.

Et saddeltag med en hældning på mere end 45 grader bliver også kaldt spidstag. Saddeltage bliver i dag lavet helt ned til 25 grader, da nye tagdækningsmaterialer, fx tagpap, har gjort det muligt at lave tage med mindre hældning.

Er taget ”skåret af” i gavlene så der ikke er en galvtrekant men en tagflade med hældning kaldes det et valmet tag.

Mansardtag
I begyndelsen af 1700-tallet dukkede mansardtaget op i Danmark. Tagformen er opkaldt efter den franske arkitekt Francois Mansart, som benyttede tagformen første gang i 1630'erne. Taget bliver også kaldt "det knækkede tag". Mansardtag laves i dag, men kun meget sjældent.

Mansardtaget består af 2 dele - 2 forskellige tagflader. Øverst er der et saddeltag med lav hældning, og nederst er der en stejl del, hvor der ofte er vinduer.

I den øverste del af tagfladen, hvor den deles, blev der ofte lavet forskellige former for udsmykninger på gesimsen. Der findes dog også mange tage uden udsmykninger.

Når man tidligere valgte mansardtaget i stedet for et traditionelt saddeltag, var det, fordi tagrummet kunne udnyttes meget bedre, fx til bolig eller magasin. I mange tilfælde var tagrummet næsten lige så stort som en normal etage.

Københavnertag
I perioden 1870 til 1900 blev et meget stort antal etageejendomme opført med en ny tagtype - københavnertaget. I København blev tagformen så udbredt, at den nærmest blev brokvarterernes kendetegn.

Københavnertaget er fladt på toppen med en anelse fald ud mod kanterne, hvor der er en 45 graders hældning ned mod facaden.

Tagets form skyldes den første byggelov i Danmark fra 1856. Denne lov fastlagde den maksimale taghældning til at være 45 grader. Hensigten var at undgå de store, meget dominerende tage, der kastede lange skygger ned på gader og i baggårde og forhindrede solen i at nå derned.

Det knækkede mansardlignende tag betød, at tagrummet blev større og dermed blev mere anvendeligt, fx til tørreloft og opbevaring. I dag bliver der mange steder lavet nye lejligheder på de gamle tørrelofter.

Built up-tag/fladt tag

Boliger med built up-tag blev hovedsageligt opført fra 1950'erne til 1970'erne. Built up-tag er betegnelsen for et helt fladt tag, hvor tagdækningen er lavet med tagpap.

I mange tilfælde er der lagt perlegrus oven på tagpappet, for at skåne tagpappet mod solens stråler, som nedbryder tagpappet.

Det flade tag kom oprindelig fra områder i USA, hvor det tørre klima er godt til netop denne type tag. I Danmark har der været en del problemer med tagene, bl.a. at vandet ikke løb af, og mange flade tage blev utætte.

I dag er der kommet andre og bedre udgaver af denne type tag. Det er ikke tilladt at opføre helt flade tage, taghældningen skal være mindst 1:40 (2,5%) Hældningen er ofte større, men mindstehældningen gør, at vandet løber af taget. Desuden er kvaliteten af tagpap også blevet meget bedre.

Tag med ensidigt fald (pulttag eller halvtag)
På et hus med tag med ensidigt fald er den ene side af huset højere end den anden. Dermed hælder taget kun i en retning, og der er kun fald til den ene side.

Denne tagtype ses især i sommerhusområder. De senere år er der dog bygget en del helårshuse med tage med ensidigt fald.

I de fleste kommuner er det ikke tilladt at bygge tage med ensidigt fald. Det skyldes, at man mener, at den højeste side vil overskride højdekravene i lokalplanen. Når der alligevel bygges huse med denne type tag, sker det oftest med dispensation.

Ifølge det nye bygningsreglement er det nu tilladt at bygge tage med ensidigt fald i sommerhusområder.

Tøndetag (buetag eller hvælvet tag)
Tøndetaget har sit navn, fordi dets halvbuede form ligner en halv tønde. Tøndetaget er kendt fra Persien fra år 0.

Hvilke love og regler gælder for tage?

I bygningsreglementet er der krav til tagets konstruktion. Et tag skal fx have så meget hældning, at regn og smeltevand fra sne kan løbe af, og overgangen mellem det opvarmede hus og tagkonstruktionen skal laves sådan, at der ikke opstår skadelig kondens.

Disse krav skal alle typer tage selvfølgelig opfylde.

Ud over disse krav skal taget også følge de regler, der kan være beskrevet i en eventuel lokalplan. Der kan nogle gange være skrappe krav til, hvordan et tag må se ud.

Det materiale, taget opbygges af, skal også opfylde forskellige krav. Desuden er der krav til, hvordan forskellige materialer bygges sammen.

Hvilke materialer bruges typisk til tage?

Valget af materiale afhænger typisk af, hvad der var trenden i de forskellige perioder. Nogle tagmaterialer bliver dog ved med at gå igen, fordi de er gode og lettilgængelige materialer.

Tagkonstruktion
I langt de fleste tilfælde er selve tagkonstruktionen lavet af træ.

LÆS OGSÅ: Tag med teglsten

Tagbelægning

  • Teglsten: Har været kendt i Danmark siden 1100-tallet. Det signalerer solid og gennemført tagdækning.

  • Tagpap: Signalerer ofte, at der er sparet på tagdækningen. Det er dog også et rigtig godt materiale til specielle tagløsninger, og derfor er der mange arkitekter, der sværger til tagpap.
  • Bølgeeternit: Anvendes oftest på parcelhuse fra 1960-1970. Men er også almindelig på landbygninger og i sommerhusområder.
  • Skifer: Det er et eksklusivt og særdeles godt materiale til taget. Skifer passer til de fleste tagformer. Dog skal det ikke lægges på for små taghældninger - helst ikke under 30 grader, da det så ikke er tæt. Regnvand kan, hvis det både regner og blæser kraftigt, blive presset ind og op under skiferpladerne.
  • Strå: Tage af strå er forbundet med idyl. Det er hovedsageligt bindingsværkshuse, der har stråtag. Der kan kun lægges strå på saddeltage, da taget skal have en hældning på minimum 45 grader, for at stråene ikke slides for hurtigt.

Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige tagformer?

Ingen af de nævnte tagformer er direkte dårlige.

Det er kun de flade tage (built up-taget), der har været  mange problemer med. Men dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre at have et godt fladt tag på sit hus.

Kvaliteten af tagpappet er blevet meget bedre, og de flade tage har fået en lille hældning, men det kræver stor omhyggelighed og kontrol under udførelsen af taget.

Tøndetaget er svært at bygge, da de store buer skal beklædes både ude og inde, og det kræver gode og dygtige håndværkere. Tøndetaget kan også være svært at vedligeholde, da det på grund af den buede overflade ikke er muligt at komme op på taget.

Det kan dog lade sig gøre at tjekke taget med en lang stige eller et rullestillads, hvorfra det er muligt at komme helt tæt på eventuelle fejl, som bør udbedres.

Saddeltaget med høj rejsning, københavnertaget og mansardtaget har alle tre den fordel, at det er muligt at bruge tagrummet til beboelse.

Hvis der er lokalplan for området kan den være meget afgørende for valget af tagform. I mange kommuner er der strenge lokalplaner, som gør det svært at lave en anden type tag end dem, der er i området.

I et almindeligt parcelhuskvarter kan det derfor være svært at få lov til at lave utraditionelle løsninger som tøndetag, tag med ensidigt fald eller fladt tag. Derimod er det ofte tilladt at lave saddeltag og mansardtag.

Det kan også være svært at få lov til at lægge en anden type materiale på taget end det, der er tradition for i området, da mange kommuner ikke vil have huse, der skiller sig ud fra mængden.

Der kan selvfølgelig altid søges dispensation, men det er i langt de fleste tilfælde ikke muligt at få tilladelse til meget alternative forslag.