Spørg Bolius

Terrasse: fliser eller skærver ind til mur?

Jeg skal anlægge en terrasse i fliser med brosten imellem. Mine to rådgivere er uenige om, hvad der skal lægges helt inde ved husmuren. Skal der være en 10 cm zone med skærver, før fliserne begynder til at opfange regnvand fra facaden, eller skal fliserne lægges helt ind til muren, så vandet ledes bort via hældningen i terrassen. Terrassen ligger åbent og det blæser ofte - også kraftigt - i retning ind mod huset.

Steffen L.

Hej Steffen

Man kan gøre begge dele. Løsningen med skærverne er ofte god, hvis man ikke har et stort udhæng. Forstået på den måde, at når vandet pjasker ned på fliserne, så kan det godt sprøjte sand, grus, jord op på soklen. Dette kan i nogen henseender afhjælpes lidt med skærverne.

Fordelene med fliserne opstår, når man har kælder. Her kan det være en fordel at så meget vand som muligt ledes væk fra huset, og ikke drænes ned af kældervæggene.

Giver det mening? Ellers så gå efter den løsning I synes er pænest! Og husk er der sigt også godt kan komme til at vokse ukrudt i skærverne, når de over årene bliver fyldt med sand og jord, så ukrudten kan vokse i. Og det kan godt være lidt bøvlet at rense sådanne områder...

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden