Info om huset

  • Murermesterhus/ledvogterhus på 109 m2 opført i 1929.
  • Familie på fire - mor, far og døtre på 17 og 19 år.
  • Tilbygning for at få mere plads og lys.

Det gamle murermesterhus fra 1929 var efterhånden blevet for småt for familien på fire. De 109 m2 var bygget efter Bedre Byggeskiks principper som bolig til ansatte ved jernbanen og havde fungeret fint i mange år, men familien savnede efterhånden et større rum, hvor de kunne samle mange mennesker. Derudover manglede huset lys og kontakt til haven.

Moderne og vovet frem for traditionel

Heldigvis er faren i familien arkitekt, så han kunne selv gå i gang med at udtænke en sindrig plan for, hvordan familiens ønsker kunne imødekommes bedst muligt. Løsningen blev en moderne tilbygning på 40 m2 med store glaspartier og ”svævende” karnapper. Men at det endte sådan, lå ikke hele tiden lige for:

- I starten arbejdede vi med en klassisk forlængelse af det oprindelige hus, men derved ville vi få de samme rum med de samme vindueshuller og begrænsninger. Vi valgte derfor at gå moderne til værks, for når man nu som arkitekt bygger til sig selv, bør man også turde vove noget, fortæller Rasmus Frimer Andersen, da Videncentret Bolius talte med ham i 2016.

Ligesom familien selv stod for udtænkning af tilbygningen, tog de også selv del i udførelsen af arbejdet. Ejerne har selv har udført både tømrer- og malerarbejder, tagdækning, vandspejl, terrasse, murerarbejder på badeværelse samt overfladebehandling af udvendigt murværk. Derved var det muligt at holde prisen for tilbygningen nede på 900.000 kr. Havde håndværkere skulle stå for alt arbejdet, var prisen endt på omkring 1,5 mio. kr.

Kunsten at integrere en tilbygning

Der var ikke så meget at rafle om, når det kom til tilbygningens placering. Den kunne kun placeres ét bestemt sted på grunden, men det ville adskille haven fra det oprindelige hus. Det problem blev løst ved at opføre tilbygningen med store vinduer i gavlene, så man fra det gamle hus kan få det lange kig gennem tilbygningen og videre ud i haven, der skråner opad.

Tilbygningen består at ét stort rum, hvor familie og gæster nu kan samles. Rummet er gennemlyst fra tre sider med store vinduespartier og et vindue øverst fra den fjerde side. Dermed er alle familiens ønsker blevet indfriet – uden at gå på kompromis med arkitektens faglighed:

- Det vigtigste må altid være at skabe gode rummelige oplevelser — inde såvel som ude. Og så skal man aldrig ødelægge det, som i forvejen er godt, siger Rasmus Frimer Andersen.