Det er ikke alene nødvendigt at tjekke tag, når stormen har pustet og prustet på dit hus. Der er en hel række af ting på dit hus, du bør undersøge efter stormen, så det evt. skader ikke udvikler sig og bliver værre. Tag derfor en stige under armen, gå en tur rundt om dit hus og efterse husets konstruktioner.

De steder, hvor der typisk kan være skader efter stormen, og som du grundigt bør efterse, er:

  • Taget
  • Ydervægge
  • Tagrender og nedløbsrør
  • Skorsten og antenner
  • Udestue/havestue

Hvis der er sket skader, bør du enten selv udbedre dem eller kontakte en fagmand, som vil kunne give råd og vejledning om, hvordan du bedst får dem ordnet.

Selv om en skade ikke umiddelbart ser slem ud, kan en ny storm gøre skaden meget værre, især hvis der er opstået et svagt punkt i husets konstruktioner.

Ideelt set er det bedst at undersøge huset både før og efter en storm. På den måde kan det være nemmere at skabe sig et overblik over, hvorvidt stormen er skyld i skaden eller ej. Under alle omstændigheder er det, selv om det ikke har stormet længe, altid en god idé at gennemgå husets konstruktioner mindst en gang om året.

Der er ting, som kan være svære selv at tjekke. Derfor kan det anbefales, at du henvender dig til fx en tømrer eller bygningskonstruktør, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du selv er i stand til at gennemskue, om husets konstruktioner er i orden.

Inden du går i gang med at udbedre skader, er det en god idé at tage billeder af dem til dokumentation. Ligeledes bør du kontakte dit forsikringsselskab, da der sandsynligvis er dækning for skaderne.

Tjek taget for stormskader

Især taget er udsat under storm og skal tjekkes både ude og inde.

Tjekliste, når du skal tjekke taget udefra:

  • Sidder tagstenene eller tagpladerne forsvarligt fast, eller er der nogen, der sidder meget løst eller helt er røget af? Det er langt fra alle tage, man kan komme op på, så kig efter, om der er sten eller plader, der ligger skævt i forhold til de andre. I så fald er de sandsynligvis løse. Vær opmærksom på, at det ikke er alle tagsten på en tagflade, der er bundet fast, ofte er det kun ca. hver anden. Hvis du synes, tagstenene ligger lidt løst, kan det være helt normalt, men de må ikke ligge skævt.
  • Sidder rygninger og rygningssten på taget ordentlig fast - både toprygning og eventuelle grater? Ligger stenene eller pladerne skævt, er de sandsynligvis løse.
  • Er inddækningerne omkring skorsten og øvrige gennembrydninger i taget stadig velfungerende, og sidder de, som de skal? Kan du se rester af tagmateriale i tagrenderne eller nede på jorden, er det tegn på, at taget er blevet beskadiget.
  • Er skotrenden fri for snavs, nedfaldne blade og grene? Sørg for at rense dem, nu hvor du alligevel har stigen fremme.
  • Er tagrender, nedløbsrør og tagbrønde frie for snavs, blade og grene? Sørg også for at rense dem, så de kan lede regnvandet væk fra dit hus.

Tjekliste, når du skal tjekke taget indefra:

  • Er tagbinderne intakte, eller er de revet over? Bindere er ståltråd eller stålhager, der holder tagstenene fast til lægterne. Bemærk, at ikke alle tagsten på tagfladen skal være bundet fast, så ser du tagsten helt uden bindere, er det ikke nødvendigvis grund til bekymring. Hvis du derimod opdager bindere, som er revet over, bør du få bundet disse fast igen.
  • Er taget understrøget med mørtel, skal du tjekke, om mørtelunderstrygningerne på tegltaget er intakte. Hvis ikke, kan der trænge vand ind i taget.
  • Er vindkrydsene, som løber over spærene spændt op, eller hænger de slapt ned? Hvis der er steder på taget, hvor vindtrækbåndet hænger slapt ned imellem 2 spær, kan det være tegn på, at der er sket noget med spærenes stabilitet under stormen.
  • Er der aftegninger efter vand på loftet, eller ligger der vand? Så er der utætheder i taget, og det skal gennemgås grundigt. Bemærk, at ikke alle tage af natur er helt tætte. Derfor vil du kunne se ud imellem tagsten/plader nogle steder på loftet. Men er utæthederne for store, kan der trænge vand ind. På nyere tage er der ofte et undertag, som opfanger det vand, der kan komme ind imellem tagbelægningen.
  • Er gavltrekanten fra muren fastgjort til spærene med fx murbindere? Murede gavltrekanter er særligt udsatte i stormvejr, da de kan blive suget ud pga. overtryk, hvis de ikke er gjort tilstrækkeligt fast til tagkonstruktionen. Efter en storm kan du gennemgå gavltrekanten inde fra loftrummet og se efter revner og overrevne bindere.

I ældre huse bør hver anden tagsten samt alle de tagsten, der sidder yderst langs tagryg og gavle, være "bundet" fast til trælægterne med ståltråd. Resten vil typisk sidde løst.

I nyere huse er tagstenene bundet fast med tagbindere. Tagbindere er en slags stålbøjler, hvor den ene del er klemt fast i tagstenen, mens den anden ende bankes ind i en lægte. Ikke alle tagsten skal være bundet med tagbindere. I langt de fleste tilfælde er det dog umuligt at se selve tagstene, da der ofte ligger et undertag.

Generelt skal hver anden tagsten i nyere huse være bundet i et diagonalt mønster, men visse steder skal alle tagsten bindes (nederste eller næstnederste række, øverste række, yderste række ved gavle, langs skotrender, omkring ovenlys eller andre gennembrydninger).

Tagbindere kan både ruste og knække, hvormed de ikke længere holder tagstenene på plads. Undersøg, om tagbinderne sidder korrekt og er i god stand.

LÆS OGSÅ:Vindforankring

Ydervægge

Ydervæggene bør tjekkes for revner. Revner behøver ikke give store bekymringer, men bør dog altid undersøges. Revner i ydervægge kan dog i værste fald medføre, at der trænger vand ind i ydervægskonstruktionen, som kan føre til råd- og svampeskader.

Oftest opstår revner i et hus som følge af ikke tilstrækkelig bærende/afstivede konstruktioner, deciderede fejlkonstruktioner samt dårligt udført håndværk. Men revner kan også opstå under en voldsom storm. Er der revner i ydervæggen, bør du holde øje med dem og sikre dig, at de ikke udvikler sig.

Tagrender og nedløbsrør

Tagrenderne bør tjekkes for, om rendejernene sidder ordentligt fast. Rendejernene er de jern, der holder tagrenden på plads, og som sikrer, at der er det rigtige fald ned mod nedløbet.

Tjek også om tagrenden har den rigtige vinkel. Det vil sige, at tagrenden skal ligge solidt og rigtigt i rendejernene og ikke være bøjet som følge af stormen, hvilket vil få vandet til at løbe ud over siden på tagrenden i stedet for at løbe ned i nedløbsrøret.

Tjek om nedløbsrøret sidder ordentligt fast i ydervæggen. Hængselsstiften, som er den stålhage, der holder nedløbsrøret på plads, skal sidde forsvarligt fast i ydervæggen.

Hvis ikke nedløbsrøret er monteret rigtigt eller sidder ordentligt fast, vil der kunne opstå fugtophobninger og vandskader i ydervæggene.

Skorsten og antenner

Skorstene og antenner sidder meget udsat under storme. Er det muligt, bør du efter storm kravle op på taget og tjekke, om der er løse og/eller defekte dele. Vær sikker på, at taget kan tåle at blive belastet, og sørg for at sikre dig selv, inden du kravler op.

Under en storm kan toppen af skorstenen have revet sig løs og dermed være til fare, hvis dele af den falder ned. Er skorstene blevet beskadiget, bør du sikre dig, at der ikke er fare for, at løse sten kan falde ned og ramme forbipasserende.

Tjek ligeledes, om stålwirer og beslag sidder forsvarligt fast på antennen.

Udestuer og havestuer

En udestue eller havestue er ofte tilbygget det eksisterende hus og kan derfor i nogle tilfælde være ekstra udsat under storm.

Mange udestuer er bygget op af glasvægge, som kan være svage over for kraftige vindstød, hvis de ikke konstrueret rigtigt. En storm vil kunne danne både under- og overtryk inde i udestuen, og der vil kunne opstå betragtelige skader.

Det er meget vigtigt at tjekke, om der er dele af konstruktionen, der er blevet rystet løse. Tjek udestuen grundigt, især alle forankringer og befæstelser af hovedkonstruktioner og evt. glaskonstruktionen.

LÆS OGSÅ:Udestuer

Hvilke stormskader dækker forsikringen?

Din almindelige husforsikring vil i de fleste tilfælde dække de skader, der er direkte forårsaget af en storm. Den dækker også eventuelle følgeskader på huset, hvis fx taget er blevet utæt, og der sker vandskade inde i selve huset.

For at forsikringen dækker stormskader, skal vindstyrken være mindst 17,2 meter pr. sekund.

Et krav fra forsikringen vil være, at du selv skal forsøge at forhindre en skade i at udvikle sig yderligere. Dette gælder naturligvis kun, hvis du kan gøre det uden selv at komme til skade.

Er der kommet hul i taget, vil det fx være oplagt at lægge en presenning på taget efter stormen for at forhindre yderligere vandindtrængning. Og er dette ikke muligt, vil det være oplagt at finde en spand eller balje at stille under hullet afhængig af hullets størrelse.

Du skal kontakte forsikringsselskabet, inden du går i gang med at få udbedret skaden. Hvis det ikke er muligt, skal du tage billeder af skaden, inden du går i gang med at udbedre den.

Når du køber et nyt hus, skal du tjekke, om der står noget i tilstandsrapporten om husets konstruktioner. Hvis der er nævnt løse tagsten eller andre ting, som kan forværres under en storm, kan forsikringsselskabet afvise at dække skaden.

Hvis en bygningsdel ikke er udført korrekt – fx hvis den er underdimensioneret på grund af en beregningsfejl og derfor er for lille og svag til huset - vil din almindelige husforsikring ikke dække. Det vil en ejerskifteforsikring derimod muligvis kunne. Hvis du ikke har en ejerskifteforsikring, vil du være tvunget til at rejse sag mod det firma, der har bygget huset, eller mod den tidligere ejer, hvis du ikke selv vil afholde udgiften til udbedringen.

Stormskader skyldes ofte, at der i forvejen er fejl og mangler ved byggeriet. Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) viser, at mange af de huse, der sker flest og størst skader på i stormvejr, er huse af nyere dato med grove bygningsfejl, der gør, at de ikke kan modstå kraftige storme.