For meget fugt i din bolig kan bl.a. give dug på ruderne, skimmelsvamp og dårlig lugt. Foto: Rasmus Bjørnholdt Sørensen
Hvorfor bør du tænke på dit indeklima?
Indeklimaet kan påvirke vores sundhed på forskellige måder. Det kan være gener i form af eksempelvis irriterede øjne, hoste, hovedpine, træthed og allergi og som i form af mere alvorlige sygdomme som astma, kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Alle mennesker er ikke lige følsomme over for de forskellige påvirkninger i indeklimaet. Børn er fx mere følsomme end voksne, og ældre mennesker er mere følsomme end yngre. Nogle mennesker føler stor gene ved fx træk, støj, for høj eller for lav temperatur eller generende og ubehagelige lugte.
Hvis du eller nogen i din familie er generet af indeklimaet, bør der gøres noget ved problemet. Noget, der måske virker som små, banale gener, kan nemlig med tiden give mere alvorlige problemer. Fx kan allergi udvikle sig til astma, hoste kan udvikle sig til kronisk bronkitis, og stress på grund af støj kan i slemme tilfælde udvikle sig til bl.a. forøget blodtryk og hjertekar-sygdomme.
Desuden kan utilpashed på grund af indeklimaet påvirke både din og dine børns søvnkvalitet, koncentrationsevne og produktivitet på arbejdet og i skolen. Så der er god grund til at tage indeklimaproblemer alvorligt.
Gør indeklimaet dig syg?
Et dårligt indeklima kan give symptomer, som fx:
- Irritation i øjne, næse og hals
- Udslæt, rødme og kløe i huden
- Hovedpine og træthed
- Kvalme og svimmelhed.
Hvis du eller nogen i familien ofte har nogle af disse symptomer, kan det være tegn på, at der er noget i indeklimaet, der ikke er, som det skal være. Nogle af symptomerne minder meget om dem, man har, hvis man lider af allergi, men du kan godt være generet af indeklimaet uden at være allergisk.
Da der er tale om symptomer, der kan skyldes mange andre ting end indeklimaet, kan det være svært at finde ud af, om det faktisk er indeklimaet, der er skyld i generne. Men hvis symptomerne forsvinder, når du opholder dig andre steder – fx når du er på arbejde, på ferie eller weekend – er det et tegn på, at symptomerne har med indeklimaet i boligen at gøre.
Fagekspert Tine R. Sode forklarer, hvad du skal være opmærksom på for at undgå fugtproblemer.
Er din bolig for fugtig?
Fugt er en af de ting, der ofte giver problemer med indeklimaet i boligen. Tegn på fugt i boligen er fx kondens på ruderne, skimmelsvampevækst på vægge og dårlig lugt.
Hvis du har mistanke om, at din bolig er for fugtig, kan du købe en fugtmåler (hygrometer). Med den kan du tjekke, hvor høj den relative luftfugtighed er i din bolig. Indendørs skal fugtigheden i luften helst være under 60-65 procent om sommeren, hvis det er muligt, og under 40-45 procent om vinteren.
Om sommeren er luften udenfor ofte varm og fugtig, og derfor er det næsten umuligt at holde fugtprocenten nede indendørs, da vi har døre og vinduer åbne og samme temperatur inde som ude.
Om efteråret og vinteren, hvor luften er koldere, er det anderledes. Den kolde luft udenfor kan nemlig ikke indeholde ligeså meget fugt som varm luft. Så her er det en god idé at åbne vinduerne og skifte luften ud. Når den kolde udeluft varmes op indendørs, falder den relative luftfugtighed, fordi varm luft kan indeholde mere vanddamp.
Sørg for at lufte ud med gennemtræk helst tre gange dagligt. En metode til at huske at få luftet ud er fx, at du lufter ud, når du børster tænder, og når du kommer hjem fra arbejde. Udluftningen bør vare 5-10 minutter.
Nogle oplever det modsatte af for fugtigt indeklima. Særligt nyere boliger med genvindingsanlæg kan opleve, at luftfugtigheden kommer under 25-30 procent. Og så vil nogle opleve tør hud, tørre slimhinder og tørre øjne. Her kan det hjælpe at se på mulighederne for at regulere på anlægget eller måske tilkøbe dele, som kan tilføre den indblæste luft noget fugt. Det anbefales generelt ikke at have vasketøj til tørre inde i boligen, men er der meget tørt, kan det være en måde at tilføre fugt til boligen.
Skimmelsvamp i boligen kan give forskellige problemer, og derfor bør du fjerne det og finde årsagen, så det ikke kommer igen. Foto: Torben Klint
Har du problemer med skimmelsvamp?
Hvis der vokser skimmelsvamp i boligen, kan beboerne få gener. Det gælder især dem, som lider af allergi over for skimmelsvampe, men også ikke-allergikere kan få symptomer som fx irriterede øjne og hovedpine.
Skimmelsvamp og fugt hænger sammen. Skimmelsvampene kan nemlig kun vokse i boligen, når den er fugtig. Overflader skal normalt have en fugtighed på over 75 procent, før skimmelsvampene kan vokse der. Er der det, har skimmelsvampene frit spil i vores boliger, hvor der er masser af ting, de kan leve af.
Skimmelsvampe lever af dødt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter (organisk materiale). I huse kan det fx være træ, spånplader, papir på gipsplader og tapet. Selv i støv kan der være nok organisk materiale til, at skimmelsvampene kan gro. Hvis luftfugtigheden i boligen er for høj gennem længere tid, er der stor sandsynlighed for at få problemer med skimmelsvamp.
Derfor gælder det om at holde boligen tør, fx ved at sørge for god ventilation, udluftning og varme, og ved at sørge for at reparere eventuelle vandskader hurtigt efter de er opstået.
Har du kælder, skal du være ekstra opmærksom på fugt. Som udgangspunkt er næsten alle kældre fugtige, da gulv og kældervægge kan have svært ved helt at holde fugten fra jorden ude. Her kan varme og ekstra ventilation være nødvendigt. Du skal dog passe på med at lufte ud midt på dagen om sommeren, da luften her er fugtig og varm, og nemt bliver til kondens, hvis det rammer en kold kældervæg.
Det er nemt at måle, om der er for meget radon i din bolig, med en radonmåler. Foto: Anette Sønderby - Sønderby Visual Storytelling
Er der problemer med radon i dit hus?
Radioaktiv stråling fra radon udgør en trussel for indeklimaet i de områder, hvor der er meget radon i undergrunden. Her kan radon trænge op i boligen gennem utætheder i gulvkonstruktionen.
Bliver man udsat for radon over en lang årrække, øges risikoen for kræft. Risikoen er op mod 25 gange større, hvis man samtidig ryger. Forskerne mener, at radon er medvirkende årsag til cirka 300 tilfælde af lungekræft hvert år.
Luftens indhold af radon angives i enheden Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter). Hvis koncentrationen i din bolig er over 100 Bq/m³, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bør gøre noget ved problemet.
Undersøgelser udført at Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS)fra 20019 estimerede at omkring 280.000 danske husstande havde radonniveauer, der overskred grænseværdien på 100 Bq/m3. Nyere undersøgelser fra Build – Aalborg Universitet, baseret på langt flere målinger foretaget over hele landet i årene 2015-2020, estimerer, at tallet nærmere ligger mellem 470.000 og 650.000 danske husstande.
Nedenstående Danmarkskort viser den procentvise andel boliger med en radonkoncentration på over 100 Bq/m3 fordelt på kommuneniveau. Kortet er bygget på 10.018 målinger foretaget i perioden 2015-2020.
Danmarkskort over radon
Om Danmarkskortet
I perioden 2015-2020 blev der via Kampagnen Radonfrithjem, som Videncentret Bolius stod bag, målt for radon i 18.458 boliger, hvoraf 16.943 udgør fritliggende enfamiliehuse, kæde- og rækkehuse fordelt over hele landet.
Build under Aalborg Universitet bearbejdede efterfølgende 16.943 målinger og lavede 3 kategoriseringer ud fra hvor nøjagtige målingerne var udført. Overordnet drejer det sig om, hvorvidt at der er benyttet det rette antal dosimetre (målere). Der er en kategori A, hvor der i høj grad var fejlmålinger (6.925 boliger), derefter en kategori B, hvor der blot manglede et dosimeter fra det anbefalede antal (5.425 boliger) og til sidst kategorien C, hvor alle havde fulgt anvisningerne (4.593 boliger). Til Danmarkskortet herover er vist resultater for kategori B og C, svarende til i alt 10.018 boliger.
Af hensyn til sundheden har det siden 2010 været et krav, at årsmiddelværdien i nye huse ikke må overstige 100 Bq/m³. I huse bygget før 2010 anbefaler Bygningsreglementet, at man nedbringer radonniveauet, hvis man finder ud af, at årsmiddelværdien overstiger 100 Bq/m³ i ens bolig.
Husejerne har selv taget initiativ til radonmålingerne, og der er foretaget flest målinger i de egne af landet, hvor risikoen for høje radonniveauer er størst. Med andre ord har boligejere, der, hvor tidligere målinger i området viserte, at de bor i et radon-udsat område, været mere tilbøjelige til at få undersøgt deres bolig. For at kompensere for det, har den nye undersøgelse opsøgt og skrevet direkte til boligejere i kommuner, hvor der var få eller ingen målinger, så der nu er minimum én måling fra alle kommuner.
Udover den måde målingerne er fremkommet på, er der i forhold til tidligere radonkort ændret i grænseværdien fra sundhedsmyndighederne. Indtil 2010 var det anbefalede grænseniveau for radon på 200 Bq/m3. Siden 2010 er grænseniveauet sat ned til 100 Bq/m3 og gjort til krav i Bygningsreglementet ved nybyggeri. Derfor vil kort og optællinger lavet før 2010, være baseret på boliger med en estimeret årsmiddelværdi på over 200 Bq/m3, mens ovenstående kort er udført på baggrund af boliger med en estimeret årsmiddelværdi på over 100 Bq/m3.
Hvis du bor i et område med højt niveau af radon, kan det være fornuftigt at få målt radonniveauet i din bolig, især hvis du bor i et ældre etplanshus. Modsat mange andre indeklimaproblemer, så kan du hverken se, lugte, smage eller høre radon. Derfor bliver du nødt til at få lavet en måling.
Målingen bør foretages med et såkaldt dosimeter og foregå bør foretages over mindst to måneder i fyringssæsonen (1. oktober til 30. april), da indholdet af radon i luften varierer i løbet af døgnet og afhængigt af årstiderne. .
Der findes flere slags målere, som kan måler radonniveauet. Her skal du dog være opmærksom på, at radonniveauer kan svinge meget i løbet af dage og uger, og derfor er det vigtigt, at du forholder sig til langtidsmålinger, og ikke bare en her-og-nu måling.
Hvis indholdet af radon i boligen over længere tid viser sig at ligge mellem 100 og 200 Bq/m³, kan det være tilstrækkeligt at skabe bedre ventilation og udluftningsvaner. Det har en stor effekt. Der er dog også andre mindre tiltag, som kan hjælpe.
Hvis radonniveauet er meget højt, det vil sige over 200 Bq/m³, bør du tage mere effektive metoder i brug for at komme radonproblemet til livs.
Et radonsug er den bedste løsning mod for meget radon. Foto: Pia Konstantin Berg
Den bedste løsning er at etablere et radonsug under gulvet. Radonsuget bevirker, at der bliver skabt et undertryk, der suger den forurenede luft under gulvet væk og puster den udenfor, før den trænger ind i boligen. Et radonsug er en dyr, men effektiv løsning.
Et ventilationsanlæg kan ofte også hjælpe med at få niveauer over 200 Bq/m3 sænket. Det er dog ikke sikkert, at ventilationsanlægget er tilstrækkeligt til at få radonniveauet ned under 100 Bq/m3.
En anden metode er at sørge for, at revner og sprækker i gulvet bliver forseglet ved at etablere en såkaldt radonmembran. Forseglingen skal også ske de steder, hvor der er gennembrydninger i gulvet, fx til afløb. Metoden er ofte både besværlig og kostbar og vil oftest kun være en mulighed, hvis du bygger nyt eller skal have tætnet en kælder eller krybekælder.
Det er vigtigt at tilknytte en fagperson, da det ikke er alle løsninger, der passer til det enkelte hus.
Guide: Få et godt indeklima på børneværelset
Træk musen rundt på værelset og få gode råd ved at klikke på de små billeder.
Må vi vise dig en interaktiv grafik?
Her plejer at ligge en interaktiv grafik. Vi kan desværre ikke vise dig elementet, på grund af dine cookie-indstillinger.
