Spørg Bolius

Tørrer tøj inde - kan affugter redde indeklimaet?

Hej Bolius,

Jeg får brug for at tørre tøj på et tøjstativ i min stue, men er nervøs for, at det gør noget skidt indeklimaet og kan gøre skade på væggene.

Kan jeg komme omkring de bekymringer, hvis jeg sætter affugter til, mens tørresprocessen står på.

Mvh.
Andreas 

Hej Andreas

Vi siger altid nej, når nogen spørger til, om man kan tørre tøj i stuen. Men jeg har selv boet i boliger, hvor der ikke rigtig var et alternativ, så...

Vil det mon være muligt at tørre tøj på badeværelset? Her er rummet lavet til fugtige omgivelser og der er en ventilator eller et vindue, som kan åbnes. Det vil være langt at foretrække, om ikke andet til den første og vådeste del af tørringen.

Ender tøjet i stuen, så vil der over mange timer komme meget fugt (svarende til 3-6 liter vand), som hverken vægge, møbler eller luft har godt af. Du kan forsøge med en affugter, og for at teste effekten, kan du samtidig bruge nogle hundrede kroner på en fugtmåler, så du kan se, om du kan holde den relative luftfugtighed nede.

Hvad luftfugtigheden helst skal være afhænger af årstiden, men du kan læse mere her:
 Hvor høj må luftfugtigheden være indendørs? ...hvorfra følgende tal også står:

  • Den relative fugtighed bør ligge på 25-65 procent.
  • Om sommeren bør den ligge under 60-65 procent.
  • Om vinteren under 40-45 procent.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden