Hvis du overvejer at flytte i et seniorbofællesskab, er det vigtigt, at du kan tilslutte dig bofællesskabets grundlæggende værdier. Det er derfor vigtigt at finde ud af graden af fællesskab i det pågældende bofællesskab, og om det passer til dig og den måde, du gerne vil leve livet på.

I nogle bofællesskaber er det hensigten, at beboerne har et stort og tæt fællesskab om alt. Her kan du fx være forpligtiget til at deltage i mange fælles aktiviteter, at der spises sammen, og at I generelt har en stor del til fælles. 

Andre bofællesskaber er organiseret, så man har sin egen bolig, hvor man lever sit liv, men derudover har et fælles hus, hvor der kan forgå fællesspisning og andre fællesaktiviteter, man kan deltage i. Ofte er man forpligtiget til at deltage i en vis grad, men der er en vis grad af frivillighed, så det kan tilpasses den enkelte.

Måske har bofællesskabet et fast princip om stort fællesskab, bæredygtighed, fællesskab om pasning af udearealer, ligesom de kan have fællesskab om motion, foredrag, film eller noget helt fjerde. Der kan også, især i blandede bofællesskaber, hvor der eksempelvis både bor børnefamilier og andre generationer, være principper om fx bæredygtighed, økologi eller dyrkning af egne grøntsager. Det kan også være, at bofællesskabet prioriterer det sociale liv eller en bestemt type aktiviteter højt. 

Der vil typisk være et indledende afsnit i vedtægterne, som beskriver de tanker, der ligger bag bofællesskabet. Det kan give dig en fornemmelse af stedet og dets kultur. Men eftersom bofællesskabet i sagens natur udgøres af de mennesker, der bor i det, kan bofællesskabet godt have ændret sig i forhold til de oprindelige tanker, i takt med at beboere er flyttet til og fra.

Det bedste, du kan gøre, er at snakke med beboerne i bofællesskabet om deres og bofællesskabets værdier. Så kan du også få en fornemmelse af, om kemien passer.

Hvad er fælles i et bofællesskab?

Grundlæggende har langt de fleste bofællesskaber et eller flere rum og/eller huse, som beboerne er fælles om. Selvom de enkelte boliger har eget køkken, vil der også typisk være et fælleskøkken, hvor man spiser sammen, enten hver dag eller med jævne mellemrum.

Der er meget stor variation i den måde, bofællesskaberne er organiseret på.

Der findes en del forskellige bofællesskaber oprettet af fx yngre børnefamilier, der har slået sig sammen og oprettet et bofællesskab, hvor det er hensigten, at beoerne er blandet af alle aldre og familieformer, både de yngre der endnu ikke har fået børn, børnefamilier og seniorer, hvor børnene er flyttet hjemmefra.

De vil i mange tilfælde være organiseret med egne fuldt udstyrede huse, hvor beboerne kan trække sig tilbage og lave mad, som de kan spise for sig selv, hvis de ønsker det. Derudover er der oftest et større fælleshus med plads til alle og typisk et stort køkken, spisesal, værksteder, legerum, gymnastiksal og vaskeri.

I bofællesskabet Bo-90 på Nørrebro i København fra 1993 er en række lejligheder samlet om en opgang og deler desuden et fællesrum med stort køkken, hvor beboerne laver mad på skift. Det har den fordel, at de enkelte beboere ikke skal tænke på indkøb og madlavning hver eneste dag. Fællesspisningen er frivillig.

Der findes seniorbofællesskaber med stort fællesskab, mange fælles aktiviteter og daglig fællesspisning, og i den anden ende af spektret er der et seniorbofællesskab som Lumbylung syd for Odense, hvor man "respekterer hinanden og giver plads til privatlivet", men hejser flaget og samles til kaffe, når der skal fejres en fødselsdag.

Se en oversigt over bofællesskaber i hele landet her

Se billeder fra Kallerupgaard - et moderne kollektiv

Hvor meget fællesskab er du indstillet på?

Graden af fællesskab varierer fra bofællesskab til bofællesskab. Før du vælger bofællesskab, er det derfor en god idé at stille dig selv en række spørgsmål og herefter vælge det sted, der harmonerer bedst med dine egne forventninger og præferencer.

Gør bl.a. op med dig selv:

  • Hvor meget fællesskab, både socialt og i forhold til fælles arbejds-opgaver, du ønsker med de mennesker, du bor sammen med? Og hvor meget tid vil du bruge uden for fællesskabet på dine børn, børnebørn, venner og interesser, rejser og fx eget sommerhus.
  • Vil det være i din interesse at skulle at spise i fællesskab alle ugens dage og så til gengæld deltage i at skulle lave mad til alle med jævne mellemrum?           Vil det være i din interesse at skulle at spise i fællesskab alle ugens dage og så til gengæld deltage i at skulle lave mad til alle med jævne mellemrum?
  • Vil du synes, det er hyggeligt, at du og bofællerne render ind og ud ad dørene hos hinanden? Eller at du kan lukke din dør og være privat, når du ønsker det, og at I kun kommer hos hinanden, når det er aftalt og så har mulighed for at deltage i fælles arrangementer?
  • Der er både tryghed og goder, men også forpligtelser og hensyn, der skal tages i et bofællesskab. Der er ofte pligt til at deltage i det sociale og grænsen for, hvornår det er givende eller kan føles klaustrofobisk at bo i et fællesskab, hvor man på godt og ondt følger med i hinandens liv, kan være meget forskellig for den enkelte – også mellem ægtefæller 
  • Hvor stor en del af din økonomi vil du lade indgå i fællesskabet og lade fællesskabets beslutninger disponere over uden at blive ærgerlig over at skulle følge fællesskabets beslutninger? Det at bo i et fællesskab betyder ofte, at der bruges penge på ting, du ikke selv kontrollerer alle aspekter af.

Er du villig til at yde det, fællesskabet kræver?

I mange bofællesskaber klarer man selv meget af det, du ellers vil betale dig fra, hvis du bor alene.

I nogle bofællesskaber, eksempelvis Kæphøj ved Roskilde, varetager beboerne alle faste opgaver som medlemmer af arbejdsgrupper for indkøb, netværk, vedligeholdelse indendørs og udendørs, madregnskab, varmeregnskab, køkkenrenovering m.m. I andre går en del af fællesøkonomien til at betale for nogle af de opgaver, beboerne ikke selv kan eller vil bruge tid og kræfter på.

Generelt skal du regne med at skulle lægge et stykke arbejde i bofællesskabet – til gengæld nyder du også godt af andres arbejdsindsats, og måske kan du få ansvaret for en arbejdsopgave, du nyder at lave, så pligten på den måde bliver et samarbejde og en fornøjelse. 

Hvor vil du bo?

Her gælder det samme som ved enhver flytning - bofællesskab eller ej. Du bliver nødt til at tænke over dine behov og ønsker.

Overvej fx disse ting:

  • Vil du bo i byen eller på landet?
  • Hvordan er indkøbsmulighederne og adgangen til offentlig transport?
  • Hvor langt får du til arbejde, aktiviteter, kultur, sportstilbud, familie og venner?

Som udgangspunkt vil du formentlig få dækket en stor del af dine sociale behov i et bofællesskab. Men derfor kan afsavnet til familie og venner blive en belastning, hvis du flytter langt væk fra dem.

Det kræver overvejelse – og du er den eneste med svarene.

Hvordan kommer du ind i bofællesskabet?

Bofællesskabets beboere kan have interesse i at være med til at vælge deres nye bofæller, så en vis enighed om mål og midler sikres. Det kan lade sig gøre, hvis bofællesskabets ejerform er en andelsboligforening. 

Hvis det er et fællesskab af ejerboliger, vil det oftest være vedtægter og servitutter, der har betydning, men ellers har fællesskabet ingen indflydelse på, om du må købe en ledig bolig eller ej.

I andelsboliger vil der ofte være bestemmelser i forhold til, hvem der kan flytte ind og overtage de enkelte boliger i fællesskabet. 

I et bofællesskab, som du skal leje dig ind i, beslutter ejeren, om du kan blive lejer. Men det kan alligevel godt være, at bofællesskabet har aftalt med udlejeren, at de bestemmer, hvem de vil bo sammen med.

Er du i tvivl om, hvorvidt et bofællesskab er noget for dig, så tag testen her og bliv klogere.