”Det er vigtigt at flytte, før det er for sent”. Sådan lyder advarslen til aldersgruppen, som min mand og jeg tilhører; de 60+årige, vi, der tror, vi har god tid. Det haster endnu ikke så meget med at finde en anden bolig, selv om den nuværende er blevet for stor. Det er nogle år siden, de sidste børn flyttede hjemmefra, et par af rummene står som tomme gæsteværelser, og rengøring og især vedligeholdelsen lidt svær at nå, men hva’, vi har det jo godt her på matriklen, så hvorfor ikke bare blive her, til vi falder af pinden? Hvornår er egentlig ”for sent”?

Min mand er i dag 77, jeg er 63. Vi bor på Falster i en godt udnyttet gammel landsbyskole på ca. 250 m2 beboelse med tilhørende sidebygninger, der tidligere husede en lille produktionsvirksomhed. Lokalerne bruger vi både til bolig, kontor, lager og til koncerter. Vi nyder at have plads til vores arbejde, kunne slå liggestolen op og tage en lur ude på terrassen, plukke frugt og grønt i haven, men er også et eller andet sted langt inde uafviseligt godt klar over, at det ikke er her, vi skal blive (rigtig) gamle.

Som følge af denne gryende erkendelse begyndte jeg for nogle år siden at læse om, hvordan andre gjorde. Jeg læste mange artikler, som ofte beskrev processen med at flytte fra stort til mindre på en måde, som nærmest kun blev opsummeret i én sætning á la ”Så pakkede vi huset ned og flyttede til Randers til vores børnebørn.” Beundringsværdigt kort. Hvordan gjorde de lige det? Jeg har også læst beretninger fra dem, der flyttede for sent, beretninger, der ikke altid var lige så glædesfyldte, som dem, der flyttede i tide.

I denne blog, der påbegyndes i november 2018, ser jeg først tilbage på, hvordan min mand og jeg er nået så langt i processen, som vi rent faktisk er. Det har, hold fast, foreløbig har taget næsten tre år, fra vi tog det første skridt, og det er stadig en overraskelse for mig at læse om dem, der kan gøre det på kortere tid uden at blive tvunget dertil af omstændighederne.  Huset og vi selv har forandret os en hel del i den mellemliggende periode, og bloggen her giver læserne mulighed for at følge de udfordringer, der er opstået undervejs. Vi er langt fra færdige. Vi aner ikke, hvordan og hvor vi ender, men processen er sat i gang. 

På et tidspunkt vil vi også begynde at tale mere konkret om, hvorhen vi skal flytte. Overveje nye typer boliger, bofællesskaber, seniorboliger eller storfamilieboliger, hvad det nu måtte være, samle ideer til indretning og på ét eller andet tidspunkt i en fjern fremtid ende med at pakke flyttebilen, Mission Accomplished. Alt dét kommer jo an på, hvor vi står helbredsmæssigt og økonomisk til den tid. I en fjern, fjern fremtid…

Mit ønske med bloggen er at fortælle åbenhjerteligt om, hvordan vi kommer igennem denne livsfase, hvilke principielle og praktiske overvejelser der er forbundet med denne proces, og samtidig give inspiration og konkrete råd til andre, der står i lignede situation. Det er ikke sikkert, vores livssituationer ligner hinanden 1:1, men mon ikke der undervejs vil være et og andet, som andre kan bruge i læserens proces.