Kort om:

Hvem: Kaj Lund

Alder: 87 år

Hvor: Seniorcenter Lions Park i Søllerød

Da Kaj Lunds kone døde for snart 10 år siden, var Kaj nødsaget til at flytte. Han ejede ikke det hus, de havde boet i, så der var ingen vej udenom. Kaj pakkede sit liv ned og flyttede ind til sin datter.

- Man skal altså være forsigtig med at flytte ind hos sine børn. Man kan jo hurtigt komme til at være til besvær, siger han og griner.

Kaj kendte dog sin besøgelsestid og flyttede, da muligheden opstod. I dag bor han i seniorcenteret Lions Park i Søllerød, som rummer over 100 seniorboliger.

Han tager plads i lænestolen foran den spækkede bogreol og læner sig frem, mens han giver sig til at fortælle om sit liv i den lille lejlighed.

Her er der alt, hvad Kajs 87-årige hjerte begærer. Hvis han har brug for at snakke med nogen, går han blot ned til ældrecenterets restaurant, og vil han have ro, trækker han sig bare tilbage til sin lejlighed.

- Jeg kunne nok godt have boet i en almindelig lejlighed, men hvorfor skulle jeg? Jeg kan ikke forestille mig en bedre løsning end at bo her. Jeg følte mig hjemme efter første nat, siger Kaj Lund.

Flyt, mens du kan bevæge dig

Hans vigtigste råd til andre er, at de skal flytte, mens de fortsat kan bevæge sig.

- Ja, man skal flytte, mens man fortsat er i funktion. Et sted som her er bare sjovest at bo, hvis man kan lave nogle forskellige ting. Jeg ville nok mene, at man bør flytte i et seniorcenter, mens man endnu er i 70’erne, siger Kaj Lund.

Den pensionerede professor i kirurgi må i den grad siges stadig at være i funktion. Han er med i seniorcenterets kostudvalg, han deltager ofte i arrangementer i ældrecenteret, og så er Kaj også formand for beboerrådet.

Hver gang Kaj har været til møde, afslutter han altid mødet på samme vis.

Han rejser sig og siger: - Lions Park er efter min bedste overbevisning et godt sted at både blive og være gammel i.

Nyder eget selskab

Kaj rejser sig fra lænestolen og finder en flaske whisky frem fra skrivebordet.

- Det er ikke nogen specielt god whisky, men den er da drikkelig, siger han med flasken i hånden, da han atter lader sig sænke ned i den bløde stol. Han skænker sig et glas og giver sig til at fortælle om sit liv.

Selvom Kaj er vældig aktiv i bofællesskabet, betragter han ikke sig selv som noget særligt flittigt menneske. Tværtimod.

- Hvis jeg kan blive fri for at lave noget, så har jeg det egentlig fint med det. Jeg trives med ikke at foretage mig særligt meget, fortæller Kaj og klukker lidt, mens han nipper til sin whisky.

Det er dog ikke helt sandt, at han ikke foretager sig noget, når han opholder sig alene i sin lejlighed. Bøger fylder godt i både reolen og på skrivebordet, og opslået på stuebordet ligger både Berlingeren og Kristeligt Dagblad. Det er med andre ord en belæst herre, vi har med at gøre.

- Jeg er da også med i en læsegruppe, men jeg får altså ikke altid læst de bøger, vi bliver bedt om at læse. Der er jo så mange andre bøger, jeg også gerne vil læse eller genlæse, siger Kaj, som misunder humanisterne.

Kast dig ud i noget nyt

- Det er nemt at være humanist, når man går på pension. Humanistens fag forandrer sig ikke. Grammatiske regler ændrer sig sjældent meget. Det er anderledes for os, der har beskæftiget os med videnskaben. Jeg prøver at følge lidt med, men der sker hele tiden utroligt meget, siger han. 

Aktiv som Kaj er, kunne han da heller ikke helt holde sig fra at lære videre, da han gik på pension som 62-årig.

I mere end et årti studerede han tysk og latin på universitetet, fordi han igennem det meste af sit arbejdsliv har haft lyst til at lære sprog.

På den måde har Kaj aldrig været bange for at prøve noget nyt.  

- Jeg mener, man skal være parat til at kaste sig ud i noget nyt. Det er det, der er med til at holde os i gang. Derfor skal man også flytte videre, når tiden er inde, siger Kaj og tømmer sin whisky.

Det er atter tid til at vende tilbage til bøgerne.