Spørg Bolius

Trods gode målinger og luftrenser, er luften for tør - hvad kan vi så gøre for at forbedre indeklimaet?

Hej Bolius

Jeg vil ikke påstå, at vi har problemer med vores indeklima.
Vores radonmåler ligger typisk i 30'erne.
Vore luftfugt ligger midt 30 %.
Vores temp ligger på 23 g i stue og køkken. 18-19 g i soveværelset og 24 g på badeværelset. Vores luftrenser kører fra kl 8 til 20 hver dag.
Den er fin til at registrere nå der fx kommer partikler fra stegning. Den er optimeret til 129 m2, vores hus er fra 1979 på 130 m2.
Vi bruger ca. 1100 m3 årligt i gasvarme, og vores mekaniske ventilation kører året rundt på laveste trin. Skal vi have en luftfugter for at få fugten op?
Vi lufter ud og tørre af efter bad. Vi har prøvet at lade døren fra bad stå åben til forgang/stuen, men det ændre ikke på luftfugtigheden stiger.
Vi er to pensionister i 70'erne. Vi kan engang imellem registrere vores tørre øjne.

Venlig hilsen Finn H

Hej Finn H

Hej
Jeg er ikke helt sikker på at jeg ved hvad spørgsmålet er, men tror det går på om en relativ luftagtighed på 20% er for lav.
Den relative luftfugtighed kan varierer enormt. Men normalen er mellem 25% og 65%. hellere for tørt end for fugtigt. Mennesker bliver sjældent påvirket af lav relativ luftfugtighed. Hvis man er generet af fx tørre øjne kan det lige så godt være noget andet der generer.  Læs mere om det her https://www.bolius.dk/hvor-hoej-maa-luftfugtigheden-vaere-indendoers-24946
I holder jo meget øje med jeres indeklima. Jeg har lige lidt kommentarer til jeres mange målinger.
Vi anbefaler at radon måles i fyringssæsonen. Du kan læse om det her https://www.bolius.dk/radon-i-boligen
Temperaturen i jeres bolig lyder jo vældig fin. Man skal være opmærksom på at temperaturen ikke bør komme under 18 grader og at forskellen i temperaturen i forskellige rum ikke større end 5 grader. Læs om det her https://www.bolius.dk/undersoegelse-saa-varmt-har-danskerne-det-i-deres-hjem-39458
Du skriver i har en luftrenser. Og et ventilationsanlæg. Bolius anbefaler ikke luftrensere. Det gær astma og allergiforbundet heller ikke. man kommer helt kart længst ved at lave udluftning af boligen. Nu ved jeg ikke om det er et ventilationsanlæg, med udsugning og indblæsning. Det forventer jeg det er og så skal i ”bare” sikre at filtrene er rene og at det kører som det skal. I kan lave udluftning i 3-5 minutter med gennemtræk for at få alt indendørs luft udskiftet hurtigt. Men luftrenseren kunne i måske undvære.  Læs om det her  https://www.astma-allergi.dk/viden-om/indeklima/ https://www.sst.dk/da/viden/miljoe/miljoe-og-sundhed/indeklima

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden