Spørg Bolius

Udestue - kan jeg lægge nyt klinkegulv på de gamle betonfliser?

Hej Bolius

Vi har en uopvarmet udestue. Her påtænker vi at lægge klinker. Idag er der betonfliser på sand. Er der specielle krav og kan det give problemer med fugt?

Den ligger over terræn skal der så etableres kapilærbrydende lag med efterfølgende isolering og beton eller er der en nemmere måde at etablere gulvet på.

mvh Poul-Erik M

Hej Poul-Erik

Ligefor en god ordens skyld, skal jeg starte med at sige, at I ikke kan ligge klinker direkte på betonfliserne.

Så ja, der skal støbes et fast underlag af beton først, som I kan lægge klinker på.

Er det blot en simpel og uopvarmet udestue, så er der ikke de store krav til det. Men der skal fugtsikres, for ellers risikerer I misfarvninger af klinker og fuger. Fugtsikringen kan laves simpelt med en tyk membran under betonen, eller endnu bedre med et kapillarbrydende lag under betonen. Stenskærver eller lecanødder i lag af 15-20 cm er rigtig godt. Lagene skal selvsagt komprimeres godt, for både at sikre jordlaget under, og så det nye lag sten, i ikke at synke efterfølgende, når man har hældt et par tons beton ud på jorden.

Har I ”udvidet” planer om gulvvarme og sådan noget, skal der laves et regulært og velisoleret terrændæk. Her støber man typisk betonlaget, (ca. 10 cm) oven på 300-400 mm polystyren, (flamingo). Kort fortalt.

Inddragelse og opvarmning af udestuer kræver dog byggetilladelse.

Der findes ikke nemmere måder til klinker. Klinker er meget ”sarte” overfor bevægelser og knækker/revner nemt. Så derfor skal underlaget være helt stift og stabilt. Og det får du ikke med andet end et betonlag, hvis du spørger mig.

Nogle vil påstå, at du kan ligge klinker direkte på diverse hårde plastisoleringsplader. Det kan man også godt, men det passer ikke rigtig til en udestue.

Men der findes forskellige løsninger, men prisen er nogenlunde det samme.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden