Hvor hyppige er faldulykker i boligen?

Tilskadekomst efter et fald udgør langt den hyppigste personskade i og omkring boligen. Af en opgørelse foretaget over femårsperioden 2001 til 2005 fremgår det, at 4 ud af 10 personskader skyldes faldulykker.

Hvem er mest udsat for at falde?

Børn op til 14 år og ældre over 65 år har den største risiko for at komme til skade ved et fald. Faktisk tegner de to grupper sig for 6 ud af 10 personskader ved fald. Statistisk set har børn tre gange så stor en risiko for at komme til skade ved fald sammenlignet med store børn samt voksne personer i den arbejdsduelige alder.

Faldskader fordelt på alder

Aldersgruppe

Procentvis skader fordelt på aldersgruppe

Skader pr. 1.000 indbyggere i aldersgruppen

Børn under 14 år

40,4%

27,6

Midtergruppen

14,2%

9,7

Ældre over 65 år

45,4%

31,1

Risikoen for alvorlige faldskader stiger drastisk med alderen, hvor de mest alvorlige skader rammer personer, der er fyldt 65 år. Samtidig tegner gruppen af ældre over 65 år sig for godt 45 procent af alle faldulykker, hvilket er tre gange så mange skader, som folk i aldersgruppen 14 til 65 år tegner sig for.  

Hvornår bliver faldskader alvorlige?

Mens personskader efter et fald normalt ikke har de store konsekvenser for størstedelen af de tilskadekomne, er resultatet langt mere alvorligt for den del af befolkningen, der er fyldt 65 år.

Den alvorligste skade blandt de ældre er brud på hofte eller lårben, hvilket finder sted ca. 6.000 gange årligt. Hovedparten af faldskaderne finder sted i hjemmet, og erfaringerne viser, at risikoen for at falde igen stiger efter en nyligt overstået faldulykke.

Hvor sker de fleste faldulykker i boligen?

Næsten hver tredje faldulykke i boligen finder sted i enten stuen eller soveværelset, som er de rum, hvor beboerne typisk opholder sig mest.

Små børn klatrer op på og falder ned fra møbler, pusleborde og andre ting i hjemmet, ligesom fald ud ad vinduer eller fra altaner udgør en risiko. Ellers sker uheldet ofte ved, at en person snubler over løse genstande, et møbel, en løst liggende ledning på gulvet eller glider på et løst gulvtæppe. Fald kan også opstå i forbindelse med gør det selv-arbejde, hvor man fx kan falde ned fra en stige.

Nummer to på listen over skadessteder er boligens indvendige trapper, som typisk udgør en betydelig risiko for specielt mindre børn.

Haven udgør ligeledes en risikozone. Her finder faldet ofte sted fra en betragtelig højde. Måske har husejeren besluttet sig for at male en vindskede på taget eller fælde et af havens høje træer, hvorefter det går galt. Men uheldet kan også ske på trampoliner og ved havearbejde med fx hækkeklipper og andre haveredskaber, eller når man færdes på dårligt oplyste havegange og adgangstrapper.

Badeværelset tegner sig for en pæn portion af faldskaderne i hjemmet. Det skyldes ofte, at gulvet bliver glat, når det er vådt. Som ældre bruger man hyppigere badeværelset om natten og tager måske ikke højde for, at man ikke er helt vågen, og at der er dårlig belysning. Ligeledes sker der uheld, når man på et badeværelse med lidt plads og hårde overflader pusler og bader børn, uden at badeværelset er indrettet til det.

Her er risikoen størst

Kilde: Data fra Ulykkesregistret indsamlet i perioden  2001-05 baseret på skadestuernes indberetninger fra 5 repræsentativt udvalgte sygehuse. Tabel er hentet fra Statens Institut for Folkesundhed og bearbejdet af Videncentret Bolius.

Skadessted

Andel faldulykker

Stue, soverum

28%

Trappe, indvendig

14%

Have

9%

Bade/vaskerum

5%

Privat transportområde, garage

5%

Legeplads i boligområde

3%

Køkken

2%

Ikke oplyst skadessted

34%

I alt

100%

Hvordan kan du forebygge faldulykker i boligen?

  • Faldulykker i boligen kan forebygges på flere måder. I første omgang er det mest oplagt at sørge for at sikre boligen fysisk:
  • Sørg for, at tæpper ligger fast med et skridsikkert underlag. Hold øje med om hjørnerne på tæppet løfter sig. Vend evt. tæppet om, hvis tæppet ikke har en ”underside”. Alternativt kan du sætte dobbeltklæbende tape fast under tæppet.
  • Sørg for en god belysning, hvilket er specielt vigtigt på boligens trapper. Et solidt gelænder på trappen er også en hjælp mod fald.
  • Undgå løse ledninger i boligen. Sæt i stedet ledningerne fast med clips eller i kabelbakker.
  • Benyt dig af skridsikre måtter i badekarret og evt. i brusenichen på badeværelset. Montér evt. støttehåndtag og sørg for, at alt er gjort fast.
  • I badeværelset bør der ikke stå løse genstande, man kan snuble over. Derudover bør gulvet være skridsikkert - også når det er vådt. For ældre gælder det, at der skal være noget at gribe fat i, hvis man er ved at falde.
  • Udendørs bør du huske at gruse gangarealer, når der ligger sne og is.