Hvor hyppige er faldulykker i boligen?

Tilskadekomst efter et fald udgør langt den hyppigste personskade i og omkring boligen. Af en opgørelse foretaget over femårsperioden 2001 til 2005 fremgår det, at 4 ud af 10 personskader skyldes faldulykker.

Hvem er mest udsat for at falde?

Børn op til 14 år og ældre over 65 år har den største risiko for at komme til skade ved et fald. Faktisk tegner de 2 grupper sig for 6 ud af 10 personskader ved fald. Statistisk set har børn 3 gange så stor en risiko for at komme til skade ved fald sammenlignet med store børn samt voksne personer i den arbejdsduelige alder.

Faldskader fordelt på alder

Aldersgruppe

Procentvis skader fordelt på aldersgruppe

Skader
pr. 1.000 indbyggere i aldersgruppen

Børn under 14 år

40,4%

27,6

Midtergruppen

14,2%

9,7

Ældre over 65 år

45,4%

31,1

Risikoen for alvorlige faldskader stiger drastisk med alderen, hvor de mest alvorlige skader rammer personer, der er fyldt 65 år. Samtidig tegner gruppen af ældre over 65 år sig for godt 45 procent af alle faldulykker, hvilket er 3 gange så mange skader, som folk i aldersgruppen 14 til 65 år tegner sig for.  

Hvornår bliver faldskader alvorlige?

Mens personskader efter et fald normalt ikke har de store konsekvenser for størstedelen af de tilskadekomne, er resultatet langt mere alvorligt for den del af befolkningen, der er fyldt 65 år.

Den alvorligste skade blandt de ældre er brud på hofte eller lårben, hvilket finder sted ca. 6.000 gange årligt. Hovedparten af faldskaderne finder sted i hjemmet. Brud på hoften medfører ofte langvarige hospitalsophold og nedsat gangfunktion efter hjemkomsten fra hospitalet. Samtidig viser erfaringerne, at risikoen for at falde igen stiger efter en nyligt overstået faldulykke.

Hvor sker de fleste faldulykker i boligen?

Næsten hver tredje faldulykke i boligen finder sted i enten stuen eller soveværelset, som er de rum, hvor beboerne typisk opholder sig mest. Uheldet kan ske, ved at en person snubler over sine egne ben, et møbel eller en løst liggende ledning på gulvet eller glider på et løst gulvtæppe.

Nummer 2 på listen over skadessteder er boligens indvendige trapper, som typisk udgør en betydelig risiko for specielt mindre børn.

Haven er udgør ligeledes en risikozone. Her finder faldet ofte sted fra en betragtelig højde. Måske har husejeren har besluttet sig for at male en vindskede på taget eller fælde et af havens høje træer, hvorefter det går galt.

Glatte gulve med hårde overflader er efter alt at dømme årsagen til, at netop badeværelset tegner sig for en pæn portion af faldskaderne i hjemmet.

LÆS OGSÅ: Handikap og ældre

Her er risikoen størst

Skadessted

Antal faldulykker

Stue, soverum

28%

Trappe, indvendig

14%

Have

9%

Bade/vaskerum

5%

Privat transportområde, garage

5%

Legeplads i boligområde

3%

Køkken

2%

Ikke oplyst skadessted

34%

I alt

100%

Kilde: Data fra Ulykkesregistret indsamlet i perioden 
2001-05 baseret på skadestuernes indberetninger fra 5 repræsentativt udvalgte sygehuse. Tabel er hentet fra Statens Institut for Folkesundhed og bearbejdet af Videncentret Bolius.

Hvordan kan du forebygge faldulykker i boligen?

  • Faldulykker i boligen kan forebygges på flere måder. I første omgang er det mest oplagt at sørge for at sikre boligen fysisk:
  • Sørg for, at tæpper ligger fast med et skridsikkert underlag. Hold øje med om hjørnerne på tæppet løfter sig. Vend evt. tæppet om, hvis tæppet ikke har en ”underside”. Alternativt kan du sætte dobbeltklæbende tape fast under tæppet.
  • Sørg for en god belysning, hvilket er specielt vigtigt på boligens trapper. Et solidt gelænder på trappen er også en hjælp mod fald.
  • Undgå løse ledninger i boligen. Sæt i stedet ledningerne fast med clips eller i kabelbakker.
  • Benyt dig af skridsikre måtter i badekaret og evt. i brusenichen på badeværelset. Monter evt. støttehåndtag og sørg for, at alt er gjort fast.
  • Brug ordentligt hjemmefodtøj som hjemmesko eller sko med gummisåler.
  • Udendørs bør du huske at gruse gangarealer, når der ligger sne og is.

Hvad kan du selv gøre for at undgå faldulykker?

Specielt for ældre personer gælder det om at holde sig i form for dermed at reducere risikoen for fald. Hvis du dagligt træner kroppen med eksempelvis en gåtur i det fri, tyder meget på, at risikoen for faldulykker reduceres.

Forskning viser, at en kombination af nedsat muskelstyrke, øget stivhed i led og muskler, øget træthed, nedsat balance og gangfunktion efter et sengeleje udgør betydelige risikofaktorer for fald hos ældre.

  • Dyrk regelmæssig motion, fx tag en daglig gåtur.
  • Pas på med dit forbrug af medicin - nogle medikamenter kan øge risikoen for fald.
  • Vær opmærksom på, at brugen af flerstyrkebriller mere end fordobler risikoen for fald. Den nederste del af brilleglasset er beregnet til læsning og gør det sværere at opdage forhindringer på gulvet.