Spørg Bolius

Vand, radon og sætningsskader - Jordartens betydning for din ejendom

Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt at kende risikoen for sætningsskade for den grund ens ejendom ligger på eller et ejendom du ønsker at købe ligger på? (Disse data, når kan trækkes fra dinGeo.dk og Boliga.dk)

Hvor meget skal man tage højde for det ved en prisvurdering enten ved køb eller salg? Er det noget som man som køber kan prissætte og dermed bruge som forhandlingsparameter? Hvad karakteriserer et område som har større sætningskade risiko? Er det mose,bakke skråning, en å kant, forhøjet grundvandsrisiko der angiver om der er områder hvor der er større risiko for sætnings skader?

Hvor alvorligt skal man reelt tage at en ejendom eller en grund ligger på et højrisiko sætningsskade område? Kan man sikre et område som er risikoområde for sætningsskade? Vad koster det at sikre et hus så det ikke er i sætningsskade truet område?

Mvh Randolf

Hej Randolf. 

De Geologiske oplysninger på DinGeo hentes fra Danmarks jordartskort (GEUS), og viser hvilken jordart, der ligger under pløje- og kulturlaget, typisk i 1 meters dybde. Desuden medfølger en kort beskrivelse af jordarten og dens mulige betydning for de overliggende boliger. De geologiske forhold kan være en vigtig parameter for boligejere. 

Geologi har således betydning for blandt andet risiko for sætningsskader, oversvømmelse og radonforurening.

Det er resultatet af boringer foretaget igennem 100 år, foretaget fra 1888 til 1989. Der er således tale om analyser af jordbunden, som så bruges til at definere jordarten - som har betydning for bl.a. bæreevne og frostbestandighed - som også har betydning for bygninger og konstruktioner. 

 

Der er rigtig mange parametre som har betydning ifm. et ejendomskøb, og vi har alle forskellige fokusområder. 

Nogle vægter bygningen højt, andre det byggede miljø i området, andre igen afstand til institutioner, transport og dagligvarer, mens nogle vægter jordbundsforholdene højt. 

Om du kan bruge oplysningerne på sitet til forhandling af pris kan jeg ikke vurdere. 

Egentlig er der blot tale om en stor samling af offentligt tilgængelige oplysninger baseret på prøver og boringer i området. Derved er det ikke muligt at prissætte ud fra dette, om  der er behov for tiltag til sikring mod vand, sætninger, radon mm. Det vil kræve konkrete målinger og prøver i ejendommen, sammenholdt med al den øvrige data om huset, herunder eksempelvis tilstandsrapport, jordbundsprøver og sælgers oplysninger, til at vurdere om der er behov for aktive tiltag i den forbindelse. 

Held og lykke med huskøbet

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden