Hvad er et vejtræ?

Vejtræ er betegnelsen for et træ, der står langs en vej eller på små heller på vejen. Et vejtræ står sjældent alene, men er en del af fx en allé eller en "vejudsmykning".

De første vejtræer blev plantet langs veje for at markere vejens forløb i landskabet. Især om vinteren var det en god måde at se, hvor vejen gik. I barokken begyndte man at bruge vejtræer i store haver og parker til at lave alleer. Ofte fortsatte alleerne ud af haverne og parkerne og fungerede som vejtræer.

Desværre er mange af disse vejtræer blevet fældet igennem tiden. Mange på grund af råd og svampesygdomme, men også elmesygen, der var fremherskende i midten af 1990’erne, fjernede mange ellers flotte vejtræer rundtomkring i landet. En del vejtræer blev i starten af 70’erne fjernet, da mange bilister kørte ind i vejtræerne, som stod helt tæt på vejene.

Vejtræer kan være:

  • Offentlige - de står på en offentlig vej. Det er kommunens træer, og kommunen står for at plante og pleje træerne.
  • Fælles - de står på en privatvej. Det er et vejlav eller en grundejerforening, der ejer træerne og står for plejen.
  • Private - de står på en privat vej. Det er ejerne af vejen, der ejer træerne og står for plejen.

Hvilke træsorter bruges som vejtræer?

I princippet kan alle træarter anvendes som vejtræ. Normalt bruges træer, som er meget hårdføre, og som kan klare at stå på de lidt udsatte steder langs veje.

Når du vælger vejtræer, er det vigtigt at tænke på, hvor store træerne bliver med tiden. Det er ikke alle steder, der er plads til, eller det ser pænt ud med meget store træer.

De mest almindelige kraftigt voksende vejtræer er:

  • Lind
  • Ahorn
  • Platan
  • Røn
  • Elm
  • Avnbøg
  • Hestekastanje
  • Ask
  • Eg

Lindetræer kan blive meget gamle, og der findes stadig alleer i Danmark, som stammer fra 1600-tallet.

Platantræer kan have svært ved at vokse i Danmark. På meget udsatte steder kan forskellige rønnearter med fordel anvendes, da de er meget hårdføre. Egetræer er også gode vejtræer, men vokser meget langsomt og bliver meget store.

Til steder, hvor der ikke er så meget plads, kan du vælge søjleformede træer, fx tuja, frem for træer med stor krone. Du kan også vælge træer, der ikke bliver så store.

Du skal tænke på, at træerne formodentlig skal stå der i 100 år. Overvej derfor, om de også vil passe ind i gadebilledet mange år ind i fremtiden.

Eksempler på små blomstrende vejtræer

  • Tjørn
  • Paradisæble
  • Japansk kirsebær
  • Æble- og pæretræer

Der er også andre forhold, som du skal tage højde for, inden du beslutter dig for typen:

  • Vil der komme meget vejsalt i løbet af vinteren og er træet hårdfør over for dette?
  • Hvad er jordens beskaffenhed?
  • Hvordan udvikler rodnettet sig, og kan det på sigt give problemer med vej- eller fortovsbelægningen?
  • Er der plads til træerne, også om 15 år?

Kontakt evt. en landskabsarkitekt, som kan hjælpe med at vælge og få sat træerne, så de harmonerer bedst med området.

Der findes landskabsarkitekter, der hovedsalig arbejder med vej og parktræer. De findes fx gennem Dansk Træplejeforening.

Hvad koster vejtræer?

Et vejtræ kan anskaffes for ca. 300 kr. og opefter, afhængig af bl.a. træsort og størrelse Derudover er der udgifter til at plante træerne og vedligeholde dem.

Når du vil plante vejtræer, skal du regne med, at der skal graves mindst 1 kubikmeter jord op, som skal erstattes af god plantejord. Du skal sikre dig, at der er ordenligt drænet omkring hullet, så træet ikke drukner. Desuden skal du sikre dig, at træet får vand nok i tørkeperioder. I Berlin vandes nyplantede træer i mindst 6 år efter udplantningen. Efter du har plantet træet, skal belægningen reetableres.

Prisen for selve træet er derfor den mindste udgift. Du kan risikere at skulle betale op til mange tusind kroner pr. vejtræ, der skal plantes, hvis du vil følge retningslinjerne for plantning af vejtræer.

Der er mange forhold, der skal tages hensyn til og det anbefales, at man tager kontakt til en landskabsarkitekt, der kender til plantning af vejtræer.

Vælger du selv at købe træerne har Skov og Land udarbejdet hæftet Kvalitetsstandard for planteskoletræer, hvor der bl.a. er beskrevet, hvordan et vejtræ skal stammes op.

Hvilke love og regler gælder for vejtræer?

Du må ikke plante vejtræer eller anden form for beplantning på fælles vej, før du har kommunens godkendelse. Ligeledes kan kommunalbestyrelsen kræve, at træer og anden beplantning skal beskæres, studses eller fjernes af hensyn til trafik og istandsættelse af vejen.

Det er dig som grundejer, der er ansvarlig for, at kommunens krav overholdes, hvad angår den bevoksning, der er ud for din ejendom. Efterlever du ikke kommunens krav før en fastsat tidsfrist, kan kommunen lade arbejdet udføre på din regning. Hvis arbejdet omfatter bevoksning, der grænser op til flere ejendomme, kan kommunen vælge at lade arbejdet udføre arbejdet samlet, hvorefter de involverede grundejere får fordelt udgifterne imellem sig.

Sørg derfor altid for at tale med kommunen og indhente godkendelse, inden du planter vejtræer, da der kan være regler og begrænsninger i lokalplanen.

Nogle lokalplaner er meget strikse og forbyder levende hegn og træer omkring veje og stier. I andre kommuner er der direkte krav om, hvilke træer der må plantes langs vejen.

Sørg for at overholde færdselsloven i forhold til udsigtsforhold, nedfaldne grene m.m. Husk også at tale med eventuelt vejlav, grundejerforening og naboer, inden du går i gang med at plante.

Desuden findes der følgende regler og vejledninger:

  • Lov om private fællesveje
  • Hegnsloven
  • Håndbog fra Vejdirektoratet "Forudsætninger og strategi

Hvordan vedligeholdes vejtræer?

Vejtræer skal vedligeholdes for ikke at være til gene eller fare for dem, der færdes på vejen - både trafikanter og fodgængere. Fx er det vigtigt, at udrykningskøretøjer ubesværet kan komme igennem gaden.

Ved nyetablering er det vigtigt at træerne beskæres, så de får den rette form og styrke. Denne beskæring og pleje er vigtig, hvis træet skal blive sundt.

Det anbefales, at man får en professionel til at forestå plejen af træerne de første 1-5 år som minimum. Hvis man fx fortager en forkert beskæring, kan man ende med et såkaldt stumtjener træ, som er højt uden sidegrene, eller et træ, hvor grenene knækker af, fordi beskæringen ikke er fortaget korrekt.

Hvem skal vedligeholde vejtræerne på din vej?

Vejtræer på offentlige veje bliver vedligeholdt af kommunen, som sørger for at passe og beskære dem. Kommunen kan dog også overgive ansvaret for plejen af vejtræer på en offentlig vej til en grundejerforening eller et vejlav.

På private veje skal vejtræerne vedligeholdes af ejeren eller af vejlavet eller grundejerforeningen.

Et vejlav eller en grundejerforening kan godt pålægge de enkelte husejere at få klippet og vedligeholdt eventuelle træer langs vejen i henhold til gældende vedtægter i den pågældende forening. De kan og må dog ikke melde enkelte husejere til politiet eller kommunen for ikke at have vedligeholdt disse træer. Men både foreningen og kommunen kan lægge sag an mod en husejer, som ikke overholder vedligeholdelsespligten.

I nogle kommuner vedligeholdes vejtræer på private veje af kommunen, som sender regningen videre til ejeren eller vejlavet.

Når man planter og vedligeholder vejtræer, er det vigtigt at tænke på, at træer ikke må kunne vælte ud på kørebanen, og store grene ikke må kunne falde ned og være årsag til ulykker. Der findes eksempler på, at ejere, som ikke har passet vejtræer godt nok, er blevet dømt til at betale erstatning, hvis nogen har fået en gren i hovedet.

Må du selv beskære og fælde vejtræer?

Vejtræer må kun beskæres og fældes af den, som har ansvaret for dem. Det kan være kommunen, vejlavet eller dig selv. Hvis du beskærer eller fælder andres vejtræer, kan du få en bøde, da det ifølge loven er selvtægt. Du kan også blive dømt til at betale erstatning, og det kan være meget dyrt at erstatte store træer.

Skygger vejtræer eller generer på anden måde, bør du kontakte kommunen, ejer eller vejlav og forsøge at finde en løsning sammen med dem. Du skal ikke selv beskære træerne.

Hvordan passer du på vejtræer om vinteren?

Om vinteren er vejtræer noget udsatte på grund af vejsalt, der bliver smidt på vejene. For at beskytte træerne mod salt og reducere saltskader på dem, kan de skærmes med fx halmmåtter.

Sæt et stativ ca. 1-1,5 meter fra træerne, og pak det ind i løse halmmåtter. På den måde vil saltet fra saltbilerne ikke ramme træerne direkte, og saltet vil efterfølgende heller ikke så let kunne trænge ned til rødderne, da det ikke ligger på jorden lige omkring træet. Sørg dog for at fjerne eventuelle saltrester på jorden.