– Vi er ikke fanatiske – vi giver blot det tilbage til naturen, som vi tager

Karoline og Tycho bor i et selvbygget hus med vægge af halm og ler og en selvforsynende have i økolandsbyen Friland. Læs og se hvordan de bor.

Karoline og Tycho foran deres hus Friland 30

Karoline og Tychos hus på Friland er designet efter permakulturelle principper med halm- og lervægge, hjemmedyrket stråtag, koldrum, udestue, skovhave, taghave, grøntsagsbede, drivhus, integreret dyrehold, vanddam og planteskole. Foto: Julie Vöge

Ingen ville blive overrasket, hvis Charles Ingalls stod ude i haven og kløvede brænde eller hang sin hat på knagen under bjælkeloftet i stuen. For der er en tyk stemning af ’Det lille hus på prærien’ over stilen både inde og ude i Friland nr. 30, der er en del af den økologiske andelslandsby af samme navn tæt på Mols Bjerge i Djursland. 

Her bor Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb i et godt 50 m2 stort hus fordelt på to etager, som de selv har tegnet og bygget. Rundt om på den 920 m2 store grund er hver en tomme have designet efter permakulturelle principper, så haven ikke blot er en stor del af parrets levebrød, men også er eksponent for deres passion omkring netop permakultur.

Permakultur beskytter naturen

Permakultur er kort forklaret et bæredygtigt designsystem, hvor fokus er at give flere ressourcer tilbage til naturen, end vi bruger. Det er ikke nok blot at dyrke fx grøntsager uden sprøjtemidler, der skal også tænkes på, at grøntsagerne sås i en levende jord, så de giver optimal næring, at grøntsagerne kan passe sig selv og kan høstes uden maskiner eller arbejdsredskaber, for hver gang vi vender rundt på jorden med en spade, forstyrrer eller ødelægger vi naturens mikrobiologiske balance. 

Og ja, så skal samme grøntsager spises lokalt, så der ikke bruges unødig arbejdskraft og brændsel på at fragte dem rundt i verden.

– For os handler det ikke blot om at spare på klodens ressourcer, men at give flere ressourcer tilbage til lokalsamfundet og dermed verden, end vi bruger. Vi er optaget af at sætte positive fodaftryk lokalt og globalt fremfor bare at få reduceret dræningen af jordens ressourcer. Vi vil skabe liv fremfor at ødelægge, forklarer Karoline.

Se Friland 30 inde og ude

Skovhave på Friland

Liv er der masser af i haven. Det er slet ikke til at forstå, at jorden for bare fem år siden var en flad mark, da parret flyttede fra Sjælland til Friland på Djursland. 

Haven er anlagt ud fra en viden om, at dansk natur gerne vil være skov, og at en have derfor bør designes som skovhave, så vi mennesker ikke skal bruge unødig energi på at holde skovvæksten nede. Det er nu ikke fyrretræer og birketræer, der fylder i Karoline og Tychos skovhave, men spiselige planter, der kræver meget lidt pleje. Faktisk så lidt, at Tycho bedyrer, at de kun bruger omkring fire timer om året på at luge græs og ukrudt. 

Haven er designet som en ung skovhave uden tætte, tykke og skyggende træer, hvilket gør, at der kan komme sollys ned til bunddække, bærbuske og frugttræer. Det giver større produktivitet end i en mørk skov med store træer. 

Hvad er permakultur?

Permakultur bygger på tre grundlæggende etiske principper: Omsorg for mennesker, omsorg for jorden og returnering af overskud. 

Permakultur er et designværktøj, der kan bruges i byggeri, i sociale strukturer og i dyrkning af jorden, hvor fællesnævneren er selvbærende økosystemer, der giver stort udbytte og kun kræver lidt arbejdskraft. Det vil sige, at der fx i jordbrug stort set kun bruges vedvarende ressourcer som sollys, regn og vind samt planter og dyr. Det betyder også, at man så vidt muligt undgår at bruge fossilt brændsel ved ikke at transportere afgrøderne rundt i verden, men i stedet spiser dem selv eller sælger lokalt, samt at lade havefræseren stå og undlade at købe en masse, færdigproduceret havegrej. 

Missionen er at høste højest muligt udbytte med mindst muligt energi- og ressourceforbrug.

Permakultur blev udviklet i 1970’erne og kom til Danmark i 1990, hvor en dansk forening blev stiftet.

Kilder: permakulturhaven.dk  m.fl.

Selvforsyning og bæredygtighed hitter

Karoline og Tycho er langtfra alene om at interessere sig for permakultur, de har de seneste år har oplevet en stigende interesse for fænomenet. 

– Mange unge mennesker har fået en større bevidsthed om selvforsyning, mens den ældre generation tiltrækkes af tanken om ikke at skulle arbejde så meget i haven for at få stort udbytte af deres afgrøder, fortæller Karoline. 

Hun tilføjer, at der generelt er et skift i fokus på kemisk landbrug til biologisk landbrug og et fokus på dyrkning af jorden og at integrere dyr og planter. 

– I gamle dage var dyrene en del af landbruget. Det er de ved at blive igen, for det er smart på flere planer. Men vi gentager ikke bare livsstilen fra fortiden, for den nyeste jordforskning har gjort os klogere på, at en holistisk afgræsning gør jorden mere frugtbar. Før i tiden overgræssede dyrene jorden, der så blev udpint. Nu ved vi, at de skal flyttes rundt. Det gælder fx gæssene på vores mark, der gøder jorden og samtidig spiser af ukrudtet, og som i øvrigt også bliver slagtet og spist. Så for os handler det om at tage det bedste fra fortiden og integrere i nutidens nyeste jordforskning.

Lervægge med halm og blåmuslinger i fundamentet

Huset er et halmhus, hvor ydervæggene består af lervægge isoleret med halm, der kommer fra en gård fem kilometer derfra. Fundamentet er delvist bygget af blåmuslingeskaller, der var til overs fra lokalt fiskeri, og som forhindrer vand i at trænge op samtidig med, at skallerne har en isolerende effekt. 

Der er isolerende ålegræs under gulvbrædderne, mens husets trækonstruktion er bygget af douglasgran fra lokale skove. Flere af møblerne er hjemmesnedkererede af træer tæt på grunden, og i taget er der isolerende fåreuld fra Vestjylland. 

LÆS OGSÅ: Halm som isolering

Karoline og Tycho fik en ingeniør til at beregne tagets konstruktion og har fået hjælp til opbygning af fleksovn og skorsten, men ellers har de lavet alt selv. Selv elinstallationer, for der er kun 12 volts strøm i huset, og det må man godt rode med på egen hånd. 

Strømmen produceres af solcellerne på taget, og det er kun om vinteren, at det ikke altid er muligt at have gang i to computere samtidig. Til gengæld har de hverken tv eller køleskab, men et stort koldrum, hvor deres fortrinsvist hjemmeproducerede madvarer opbevares. 

- Vi kører både bil og rejser med fly

Parrets selvforsynende livsstil begyndte ikke på Friland, men for mange år siden. Karoline voksede op på en gård på Fyn, hvor hendes mor gik meget op i selvforsyning. Familiens grønne tankegang fik Karoline til at uddanne sig til biolog med speciale i økologi og jordbrug, og i 2006 mødte hun amerikanske Tycho, der også fra barnsben har været interesseret i økologi, bæredygtighed og navnlig dyrkning af spiselige planter.

I 2014 blev Friland 30 akkrediteret som LAND Center, der betyder, at stedet praktiserer permakultur på så højt niveau, at det er med i et globalt netværk, hvor andre kan komme og tage ved lære på et af de mange kurser, som Karoline og Tycho afholder henover året. De er i øvrigt ikke blot konsulenter og undervisere i permakultur og havedesign for private, men rådgiver også kommuner og firmaer. 

– For nogle er vores livsstil måske ekstrem, men for os handler det ikke om fanatisme. Vi kører både i bil og flyver til USA for at besøge Tychos familie og er på den måde en del af samfundet. Men, vi lever, så vi er glade og har en positiv afsmitning på andre. Vi indretter haven og huset, så det er tilpasset os, ikke omvendt. På den led lever vi i et levende eksperimentarium, hvor vi hele tiden bliver klogere på at optimere bæredygtigheden. Det er vildt spændende, siger Karoline.

Besøg Karoline og Tycho på Friland

Én gang om året er der Frilandsmesse, hvor alle nysgerrige kan besøge den økologiske landsby på Djursland, og heriblandt Friland nr. 30. 

Herudover arrangerer Karoline og Tycho på forespørgsel private rundvisninger i deres hjem og have, ligesom de afholder kurser i bl.a. permakultur og design af den selvforsynende, spiselige have. 

Karoline og Tycho har også udgivet bogen ”Permakulturhaven – om flerårige grøntsager, skovhaver, gravefri dyrkning til selvforsyning og en levende fremtid”, Myrrhis, 2017. 

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab