Hvad er halmisolering?
Et moderne halmhus under opbygning. Foto: Ecococon Danmark, Lars Keller
Halm som isoleringsmateriale er relativt ukendt i byggebranchen. Det har dog tidligere være anvendt i gamle husbyggerier, og halmhuse har bl.a. været kendt i USA i over 100 år.
Halmhuse har siden 90’erne været kendt i Danmark, især blandt selvbyggere. Her har man brugt små halmballer, der bindes tæt sammen med reb og ligesom byggeklodser bruges som husets bærende vægge.
Siden da har halmbyggeri fået en byggemæssig opgradering, og moderne halmhuse bygges i dag af store præfabrikerede moduler, holdt sammen af træplader og sat sammen med specielle skruer og møtrikker.
Hvor kan halm bruges som isolering?
Når du skal bruge halm i dit byggeri i dag, kommer halmen som hårdtpressede "byggeklodser", der både har bæreevne og isoleringsevne samlet i ét. Du køber altså ikke halm i ruller eller som løsfyld, du kan bruge som fyld i hule ydervægge eller sætte op under taget.
Derfor bruges halmisolering primært til nybyg, hvor husets vægge skal bygges op fra bunden, og hvor den primære indmad i væggene består af halmen.
Bygges huset efter "den gamle metode", bygger man typisk et træskellet, der stabiliserer byggeriet, og derefter fyldes væggene op med halmballerne, lidt som et bindingsværkshus.
Halmhus under opførelse efter den "gamle" metode, hvor halmballer bindes sammen og opbygges i et træskelet. Foto: Jørgen Witved
Ved den nyere metode optegnes huset i et 3D-program, hvorefter husets elementer præfabrikeres på mål på fabrikken. De færdige elementer fragtes så ud på byggepladsen og samles til det færdige hus.
Når væggene først er bygget, vil man typisk dække de indvendige overflader med et pudslag af ler eller kalkmørtel. Fordelen ved netop ler og kalk – fremfor fx cementpuds eller gipsplader – er, at materialerne har hygroskopiske egenskaber, hvilket vil sige, at pudsen lader væggen ånde. Det bliver også kaldet diffusionsåbne vægge.
Ydersiden af væggene vil typisk blive dækket af kalkmørtel, træplader eller fx skærmtegl. I realiteten kan alle materialer anvendes på ydersiden, så længe de er diffusionsåbne.
Hvilke fordele og ulemper har halm som isolering?
Fordele ved halmisolering
- Halm er et af de mest klimavenlige isoleringsmaterialer på markedet.
- Halm er et biprodukt ved produktionen af korn og tærer derfor ikke unødigt på jordens ressourcer.
- Der er ikke tilført uønskede kemikalier i halmisolering, som fx borsalte og borax.
- Halm vejer relativt lidt og er derfor billigere at transportere end tungere byggematerialer som fx betonelementer.
- Halmmoduler er i dag på markedet i flere systemer, hvor produkterne kan leveres med blandt andet miljøcertificeringer og brandtest.
- Halm som isolering egner sig godt til huse med diffusionsåbne vægge.
- Halmaffald kan genanvendes og nyttiggøres i fx varmekraftværker.
Ulemper ved halmisolering
- Huse af halm er endnu ikke så udbredt, og derfor kan det være sværere at finde producenter og håndværkere til at bygge huset.
- Halm som råmateriale betegnes som brændbart og klassificeres typisk i brandklasse E.
- Vær opmærksom på, at du i mange kommuner skal søge om dispensation, før du kan bygge dit nye halmhus.
- Halm som isolering har en lavere isoleringsevne end fx mineraluld og har typisk en lambda-værdi på 0,044 W/m*K.
- Huse af halm har tykkere vægge, for at overholde krav til isolering og energiforbrug.
- Forsikringer kan, ligesom ved huse med stråtag, være dyrere ved huse opbygget af halm.
Er halmisolering et gør det selv-projekt?
Huse af halmballer er i dag et yndet gør det selv-projekt for selvbyggere. Halmballerne er i en størrelse, der er til at håndtere og kan med god vilje godt opbygges uden maskiner.
Overvejer du at kaste dig ud i selvbyggerprojekter, så vær opmærksom på, at alt husbyggeri er et stort og omfattende projekt, der kræver både masser af papirarbejde, grundig kendskab til krav i bygningsreglementet og en stor håndværksmæssig erfaring.
Halmhuse bygget af de nyere halmmoduler præfabrikeres og opbygges af professionelle med de rette maskiner og værktøj. De resterende faser, som fx pudsning af vægoverfladerne, kan godt udføres selv.
Er halm som isolering bæredygtigt?
Når halmmodulerne er opbygget, vil man typisk pudse indersiden af væggene med lerpuds eller beklæde dem træpaneler. Foto: Ecococon Danmark, Lars Keller
Halm er på mange måder et bæredygtigt materiale. Først og fremmest er det klimavenligt, da halm ligesom andet plantemateriale har den egenskab, at det lagrer kulstof, når det vokser, og dermed optager mere CO2, end det udleder. Halm er samtidig en hurtigvoksende plante og et restprodukt fra andre produktioner, og det udtømmer derfor ikke jordens ressourcer.
Halmisolering tilføres ikke nogen kemikalier som fx brandhæmmer eller gift mod skadedyr. Det er især godt for de personer, der skal håndtere halmisoleringen, når den skal sættes op og en dag tages ned igen. Det betyder også, at halmisolering i realiteten kan lægges direkte ud på marken igen og give næring til jorden, den dag huset ikke skal bruges mere.
