Vi har sparet på strømmen og hjulpet klimaet

Hver eneste gang, vi tænder komfuret, lamperne eller fjernsynet, eller på anden måde bruger strøm i boligen, har det et aftryk på klimaet.

De seneste år har vi reduceret klimabelastningen fra vores strømforbrug markant. 

CO₂-udledningen fra vores strømforbrug i boligen faldt samlet set med 16,1 procent fra 2021 til 2022 og med yderligere 30,0 procent fra 2022 til 2023. 

– Vi ved fra vores undersøgelser, at flertallet har sparet på strømmen for at spare penge. Men vi kan nu se, at det også har hjulpet klimaet, for når vi sparer på strømmen, gør det, at vi ikke behøver at supplere den grønne strøm med sort strøm i samme omfang for at kunne have nok til at forsyne med, siger Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius. 

Vi har udregnet CO₂-udledningen fra strømforbruget i de danske boliger på følgende måde. Data hos Energinet er delt op i Øst- og Vestdanmark, og vi har brugt samme fremgangsmåde: 

• Vi har hentet data for CO₂-udledningen pr. time for 2021, 2022 og 2023 fra Energi Data Service og sorteret data for henholdsvis Øst- og Vestdanmark. 
• Vi har hentet data for det private strømforbrug pr. time 2021, 2022 og 2023 fra Energi Data Service og sorteret data for henholdsvis Øst- og Vestdanmark. 
• Vi har kombineret de to datasæt og beregnet udviklingen. 

Tre årsager til mindre CO₂-udledning

Der er overordnet set tre årsager til, at CO2-udledningen fra vores strømforbrug i boligen er faldet sidste år. 

Den ene af årsagerne er, at vi har brugt mindre strøm. Vi slukkede både for komfuret, lamperne og fjernsynet og sparede på strømmen under energikrisen, hvor vi oplevede rekordhøje elpriser og risikoen for ”brownouts”, hvor strømmen i et område bliver planlagt afbrudt i et par timer for at sikre nok strøm i systemet til alle.

Det private elforbrug i hjemmet var 10,9 procent lavere i 2022 sammenlignet med 2021. I 2023 var det private strømforbrug 1,4 procent lavere end i 2022. 

Smartere brug af energi

Den anden af årsagerne til den faldende CO₂-udledning er, at vi er begyndt at bruge strøm på nye tidspunkter af døgnet, fx når vi indstiller opvaskemaskinen til at køre om natten. 

– Det siger sig selv, at hvis du bruger mindre energi, så sparer du CO₂. Men vi har også lært at bruge energien smart. Vi har flyttet elforbruget fra de dyre til de billige timer. De fleste har gjort det for at spare penge. Men det gode er, at den billige strøm næsten også altid er grøn strøm, forklarer Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent i Green Power Denmark. 

Når der er mangel på vedvarende energi i Danmark – fx når det ikke blæser, eller solen ikke skinner – og/eller når mange bruger meget strøm på samme tid, så kommer strømmen fra de kraftværker, der bruger fossile brændsler som kul og gas, og dermed stiger CO₂-udledningen fra vores strømforbrug. 

CO₂-beskatningen gør, at strømmen fra kul- og gasdrevne kraftværker er dyrere end strømmen produceret på vind-, vand- eller solenergi. 

Vi kan ikke selv styre vejret, men vi kan sørge for at lægge så meget af vores strømforbrug som muligt, når strømmen er billigst. 

– Når vinden blæser i Danmark, har vi masser af grøn strøm, som samtidig er billig, så du kan bruge strøm med god samvittighed. Når solen ikke skinner, eller det ikke blæser, vil strømmen være dyr, og det skyldes, at vi har tændt de dyre, forurenende kraftværker, forklarer Kristian Rune Poulsen. 

Den tredje af årsagerne har ikke direkte noget med energikrisen at gøre. Overordnet set er der kommet mere vedvarende energi i vores elproduktion. Store vindmølleparker og kæmpe solcelleanlæg sørger for, at CO₂-udledningen fra produktionen af strøm falder. 

Stor forskel på Øst- og Vestdanmark

Vores elnet i Danmark er delt op i øst og vest. I Østdanmark faldt CO₂-udledningen fra strømforbruget i boliger samlet set med 51,9 procent fra 2021 til 2023. I Vestdanmark faldt CO₂-udledningen i samme periode samlet set med 36,9 procent. 
 

Vores elnet i de europæiske lande er forbundet med hinanden, men der er nogle forbindelser, hvor der bliver sendt mere strøm frem og tilbage end andre. Forbindelsen mellem Øst- og Vestdanmark er en af de mindste, mens Østdanmark udveksler en del strøm med Sverige, og Vestdanmark er tæt forbundet med Tyskland. 

– Vi har grønne naboer mod nord, og når der er overskud af strøm fra atomkraft og vandkraft, kan vi købe det fra Sverige og Norge. Mod syd er der stadig mange kraftværker i Tyskland, hvor strømmen bliver produceret med fossile brændsler, så den strøm vil typiske være sortere og dyrere, forklarer Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark. 

Norge leverer også en del grøn strøm til Danmark, men 2022 var et tørt år, og derfor var der ikke det normale overskud af energi fra vandkraft til eksport. 

Nye solceller og vindmøller betyder, at nærmest hele den danske elproduktion vil være grøn i 2030. Men da vi er afhængige af det rigtige vejr for at sikre en lav CO₂-udledning fra strømforbruget, bør vi holde fast i de gode vaner, så vi undgår at bruge importeret sort strøm fra andre lande. 

– I fremtiden vil vi samlet set skulle bruge mere el, når der skal produceres strøm til stikkontakten, varme fra varmepumpen, og når elbilen skal lades op. Vi skal derfor vænne os til at bruge strømmen mere dynamisk, men et mindre forbrug end i dag vil også være vigtigt, siger Henrik Bisp fra Videncentret Bolius.