Vi skal fortsætte med at isolere det grønne Danmark

Bæredygtighed er det helt store ord i disse år, når nye teknologier præsenteres, handlinger skal retfærdiggøres, eller bare når vi kigger på pakken med toiletpapir. Et sted i byggeriet har der dog været et bæredygtigt fokus længe.

For der findes ikke mange bygninger, hvor isoleringsmåtterne ikke fylder godt i loftrummet, eller byggepladser uden pallevis af isoleringsmaterialer til et nybygget hus under opførsel. 

Ligegyldigt om vi taler enfamiliehuse, lejligheds- eller erhvervsbyggerier, bliver der fyldt godt med isolering i. Har man ikke mange runde fødselsdage i bagagen, har man aldrig været vant til andet. Men den del af befolkningen, der kan huske tiden før farvefjernsyn, kan også huske et helt andet syn på isolering. 

Det var først i 1960’erne, vi blev påduttet at tænke over at isolere nye boliger. Siden da er det gået slag i slag, og isoleringsmængderne er steget fra 75 mm til over 200 mm, da oliekrisen ramte i 70’erne, og i løbet af 2010’erne sneg kravene sig op på 300 mm eller sågar 400 mm, hvis vi ser på loftisolering.

Der er en god grund til, at vi gennem årtier har haft fokus på isolering. I dag står vi med et af verdens skrappeste krav på området til nybyggerier, og det har ført meget godt med sig. Mindre varmeforbrug til gavn for både klimaet og beboernes pengepung, men lige så vigtigt er det, at komforten i boligen er steget markant.

Det betyder større boligglæde og bedre sundhed grundet et forbedret indeklima. 

Nu står vi otte år fra indgangen til 2030, hvor det første store danske klimamål når en milepæl. 70 procents reduktion af drivhusgasudledningen skal være i hus, og endnu mere ambitiøst er det, at danskernes nuværende CO2-forbrug, som den grønne tænketank Concito har beregnet til i gennemsnit 13 tons årligt, skal reduceres til 3 tons i 2050. Men hvad har det med isolering at gøre?

Vores energiforbrug i hjemmet er den største enkeltpost, vi som helt almindelige danskere kan gøre noget ved. 1,1 tons CO2 står der årligt på kontoudtoget med energiforbrug. Og skal det reduceres, spiller isolering en vigtig rolle. Det er bygningsreglementet, der indeholder isoleringskravene til både nybyggeri, ombygning og renovering. Her opgives isoleringsmængden gennem krav til den såkaldte U-værdi. Det gør, at håndværkerne herefter udregner isoleringstykkelsen med det produkt, de anvender til varmeisolering.

Samstemmigt lyder vurderingen fra de forskere, vi har talt med, at vi har ramt topmålet af isoleringskravene for nybyggeri.

– Vi ved, at man får den største del af isoleringseffekten med de første 50-100 mm. Derefter flader kurven ud i forhold til U-værdi. De her 400 mm isolering på loftet er dét, der giver maksimal værdi. Herefter bliver det mindre og mindre fordelagtigt. Derfor tror jeg ikke, at U-værdikravene i bygningsreglementet bliver strammet yderligere, siger sektionsleder på Teknologisk Institut Thor Hansen, som har skrevet ph.d. om isolering og dampspærre i lofter mod ventilerede tagrum. 

Det er næppe gået nogens næse forbi, at vi står midt i et gigantisk grønt udviklingsårti. Næsten alt handler om at gøre ting, materialer og energikilder grønne. Vi er godt i gang med sidstnævnte, og det arbejde fortsætter med fuld fart frem mod 2030-målet. 

Man kunne tro, at den store udbygning af det grønne energinet i fremtiden vil betyde, at vi ikke har behov for store mængder af isolering, fordi al energi alligevel er grøn. 

Men sådan hænger det ikke sammen, forklarer Kim Wittchen, seniorforsker hos Build – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, hvor han beskæftiger sig med energioptimering af byggeri.

Isoleringskravene til de danske boliger er blandt de skrappeste i verden, men det er en udvikling, der er sket gennem årtier. Her kan du se, hvordan kravene har udviklet sig, siden bygningsreglementets første krav om varmeisolering kom i 1961.
Bygningsreglementet angiver mindstekrav til U-værdier for de enkelte bygningsdele. Isoleringstykkelsen kan derfor variere alt efter den konkrete konstruktionsopbygning, isolerings­type og dennes varmeledningsevne. 

Eksempel på Bygningsreglementets mindstekrav til loftisolering anført herunder. 

1961: 50-100 mm
1979: 100-200 mm
1995: 200-300 mm
2010: 300-400 mm
 

– For at vi kan komme i mål med den grønne omstilling og et fuldt grønt samfund, er vi nødt til at gå fra begge retninger. Vi skal udbygge den vedvarende energi, men vi er også nødt til at blive ved med at isolere vores bygninger. Ellers skal vi bygge for meget vedvarende energi, og det bliver for dyrt. Vi skal mødes et sted på midten med fuld dækning, siger Kim Wittchen og understreger, at det hverken økonomisk eller CO2-mæssigt er gratis at bygge vindmøller, solcelleanlæg, eller hvad man nu benytter til at producere den vedvarende energi.

Grøn energi kan ikke alene redde de danske klimamål, men mere isolering er en del af vejen frem. Og her er det de færreste bygninger rundtom i Danmark, der kan sige sig fri for at kunne forbedres. Ligesom udviklingen i isoleringskrav har været store, er der også sket stor udvikling i mulighederne for at forbedre den eksisterende bygningsmasse. Hulmursisolering er blevet mere tilgængeligt, og der er kommet nye isoleringstyper til både indvendig og udvendig efterisolering.

Det kræver, at vi får noget af den teknologi ind i de ”gamle” huse for at få bygningsmassen som helhed til ikke at udgøre et klimamæssigt benspænd, forklarer Kim Wittchen. Selvom der altid vil være historiske bygninger, som det er urealistisk at gøre til energibesparende ledestjerner, skal det ikke holde os tilbage andre steder.

– Den eksisterende bygningsmasse har et kolossalt efterslæb, når det handler om energieffektivisering. Nogle bygninger kan man gøre noget ved, og andre må man acceptere har et højt energiforbrug. Det er svært at forestille sig, at man monterer udvendig efterisolering på Christiansborg, siger Kim Wittchen og uddyber, at der på disse bygninger kan være andre ”usynlige” måder at energieffektivisere på via opgradering af bygningernes tekniske installationer og/eller varmeforsyning.

– Men når det er sagt, er der rigtig mange boligbebyggelser, som ikke er arkitektoniske perler, som kunne bruge efterisolering, siger Kim Wittchen.

Det er dog ikke altid helt så enkelt. For isolering står ikke alene – og slet ikke for hr. og fru Danmark, der selv skal finde økonomi til at forbedre bygningens isoleringsniveau. For dem handler det om at se energiforbruget samlet, og der spiller både isolering og energikilde ind. 

Her har den løbende udskiftning af olie- og naturgasfyr til varmepumper og fjernvarme indflydelse på, hvad der giver mening at udføre på de eksisterende bygninger – især når man kigger på den økonomiske gevinst ved isoleringen.

– Rentabiliteten for efterisolering handler om den samlede energiforbedring på huset. Har du fx et oliefyr og dårlig isolering på loftet, så vil rentabiliteten for efterisoleringen ændre sig, hvis du skifter fyret, før du isolerer, forklarer Thor Hansen. 

Der har kørt mange kampagner gennem årene for få danskerne til at efterisolere. Økonomiske besparelser har været – og er stadig – blandt de bedste grunde til at isolere, men komfort er en ikke uvæsentlig årsag til at give huset lidt ekstra polstring. 

En godt isoleret bolig vil være mere behagelig at bo i med fx mindre træk og kulde om tæerne samt et farvel til de iskolde ydervægge. Herudover kommer færre fugtproblemer og andre sundhedsgevinster med et bedre indeklima oveni.

Og når danskerne så vælger at give boligens isoleringsniveau et løft, findes årsagen ofte i netop forudgående komfortproblemer, forklarer Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius. Men for mange kan komfortproblemerne være lige så nemme at klare med et let, men knap så bæredygtigt vrid i termostaten.

– Når vi bliver tilpas trætte af, at den gamle vinduesrude er utæt, eller væggen er iskold og skaber træk, så får vi det langt om længe udbedret. Og det er, fordi vi kan mærke det på vores egen krop. Men ofte er det nemmere at skrue lidt på termostaten i stedet for at få isoleret hulmuren, eller hvad der nu skal til. Der er termostaten kun en håndsrækning væk. Vi er nogle komfortdyr, og den nemmeste løsning vinder ofte her, siger han.

Der er masser af besparelser og gevinster for beboeren og samfundet at vinde ved at isolere bygningen korrekt – i hvert fald teoretisk set. Men teori og praksis ligger langt fra hinanden, når det handler om energirenovering. Undersøgelser viser, at danskerne ofte selv er skyld i, at den potentielle besparelse aldrig bliver reel. 

I 2020 kiggede Build – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet på beboernes betydning for den realiserede varmebesparelse ved renovering af boliger. Og det er ikke god læsning for klimaet. En teknisk vurdering siger, at der bør kunne opnås en reduktion på 30 procent af energiforbruget ved at renovere danske boliger. Men når man føjer den almindelige danskers adfærd til ligningen, er den realistiske reduktion snarere 12-18 procent. Over halvdelen af den potentielle besparelse kan altså gå tabt, fordi vi ikke har den optimale adfærd og fx skruer ekstra op for varmen. 

Det overrasker ikke Henrik Bisp, at vores adfærd hindrer mulige besparelser, men han opfordrer til, at det ikke bremser vores isoleringsplaner.

– Vores vaner og måde at leve på ændrer sig ikke over natten. Det kan huses isoleringsevne med mere isolering, men det tager tid at ændre vaner – hvis det overhovedet sker. Det skal dog ikke holde dig fra at efterisolere. Hvis vi ikke gør rammerne klar til det, men venter, til vi er klar til at ændre adfærd, så kommer det til at tage mange år, før der kommer en klimamæssig besparelse.

Der er mange måder at anskue isoleringsniveauet på. Uanset om det er gennem økonomi-, komfort- eller klimabriller, står vi stadig et godt stykke fra målet på den eksisterende bygningsmasse. 

Der er dog ikke tvivl om, hvad fremtidens fokuspunkt  for isolering er. Det handler om klimapåvirkning. Både om at vi skal bruge mindre energi gennem bedre isolerede boliger, og at vi skal bruge de rigtige biogene materialer, så den samlede løsning er så skånsom for miljøet som muligt, forklarer Thor Hansen.

– Der er de senere år kommet mere fokus på, hvordan materialerne produceres, herunder de biogene produkter. Men der er altid fordele og ulemper ved disse produkter fremfor uorganiske. Det er dér, hvor det kan være mere grønt, men hvor fugtsikkert er det?

– Når vi kigger tilbage om 20 år, tror jeg, vi er nået frem til nogle biobaserede materialer, der kan fungere godt, men måske ikke alle steder i byggeriet. Jeg tror, vi kommer til at se mere individuelt design i forhold til, hvor de forskellige isoleringsprodukter bliver brugt i vores bygningskonstruktioner.

Men der er ingen grund til at vente 20 år med at kigge mod alternative og grønnere materialer, om det så er ålegræs, træfibre eller noget helt tredje, mener Henrik Bisp.

– Det klimamæssige fokus i dag betyder, at vi stadig skal have fokus på at øge isolering i dårligt isolerede boliger. Men nu er der også fokus på, hvad vi putter ind i husene af isoleringsmaterialer, fordi det kan gøre en forskel, at vi vælger de rigtige naturlige materialer, siger Henrik Bisp.