Vil fritlægge bjælkerne for at få bedre loftshøjde i kælderen - hvordan opfylder vi krav til brandsikkerhed?

Hej Bolius

Vi har en muremestervila fra 1920’erne, hvor vi har fjernet det gamle kælderloft som bestod af brædder med stråpuds samt brædder med lerindskud ovenover.

Vi vil gerne vinde lidt højde i kælderen, hvorfor der alene skal sættes nyt loft op imellem træbjælkerne – Bjælkerne bliver således synlige.

Udgangspunktet er, at etageadskillelsen skal opfylde brandkravene i bygningsreglementet.

Dog:
”Eksisterende huse skal være bygget, så de opfylder de krav, der var gældende på det tidspunkt, da de blev bygget. Det gamle hus skal altså ikke opfylde nye brandkrav, der løbende bliver indført i bygningsreglementet, dog med visse undtagelser bla. med døre til trapperum i etageejendomme”

Spørgsmål:

1. Hvilke materialer skal vi bruge for at overholde de gældende krav?

2. Hvilke materialer skal vi bruge for at overholde de ”gamle krav”

Vi overvejer, at anvende en form for Rockwool Bats 50 mm (terrænbats eller brandbats) som isolering samt træbeton 25 mm som loft.

Er dette tilstrækkeligt til at overholde de ovenstående krav?

Med venlig hilsen

Jeppe

Hej Jeppe

Hvis man begynder at ”pille” ved loftet, altså fjerne materiale, skal man sikre sig at loftet nu lever op til de gældende brandkrav.

Hvad kravene er, komme an på hvor mange etager huset er i. men som udgangspunkt er det mindst BD 30. Og det er hele konstruktionen. Derfor gælder det også de fritlagte bjælker, der tidligere var beskyttet af et lag puds.

Så i princippet skal bjælkerne pakkes ind i et lag brandgips og det skal loftet i mellem bjælkerne også. Om træbetonplader er godt nok, kommer lidt an på hvilke plader der er tale om. Men hvis du anvender et lag brandgips er du på den sikre side.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden