Spørg Bolius

Vores hus bevaringsværdigt, siden Lokalplan vedtaget 2010 - skulle kommunen ikke have givet os besked?

Hej Bolius

I forbindelse med en lokalplan vedtaget i 2010 er vores hus erklæret bevaringsværdigt.

Vi har aldrig fået noget at vide om det før nu hvor vi gerne vil sælge huset.

Er kommunen ikke forpligtiget til at meddele noget sådan til en ejer?

Vi ejer tillige en bebygget grund ved siden af vores hus, der har de slettet nogle servitutter, men vi kan ikke få at vide hvilke servitutter der er ændret, og hvad det indebærer for et nyt byggeri.

Kan kommunen fjerne tinglyste servitutter uden at være pligtige til at meddele det til ejeren??

Det har nu store konsekvenser for os idet vi allerede har haft to købere som er sprunget fra et køb, fordi de ikke "gider kæmpe med kommunen" desværre er vores kommune berygtet for at være besværlige at samarbejde med.

mvh Lisbeth

Kære Lisbeth

Svarene på dine spørgsmål kan kun blive af generel karakter og under henvisning til bestemmelserne i tinglysningslovens § 20, hvorefter aflysning af servitutter sker.

I § 20 stk. 2 hedder det: Findes der i tingbogen uudslettede rettigheder, der må antages at have mistet deres betydning, eller som sandsynligvis er ophørt, eller hvortil der efter al rimelighed ikke længere findes nogen berettiget, indkalder retten mulige indehavere af rettighederne. Indkaldelse skal ske ved offentliggørelse i Statstidende og et på stedet udbredt dagblad med et varsel på ikke under 3 uger. Endvidere sendes der så vidt muligt indkaldelse til den, der i tingbogen er anført som den berettigede. Melder der sig ingen inden fristens udløb, udslettes rettigheden af tingbogen.

I § 20 Stk. 3. hedder det: Bliver retten opmærksom på fejl i tingbogens gengivelse af aktens dokumenter eller i dens oplysninger om ejendommen, skal disse straks rettes.

I Jeres tilfælde er der formentligt tale om servitutter der ikke er relevante længere. Det plejer at være nemmere at sælge en ejendom, når den er ”renset” for irrelevante servitutter. Derfor er sletning normalt til fordel for ejeren.

Nyttig viden ved bygningsarbejder på en bevaringsværdig ejendom:
Når ejendommen er erklæret bevaringsværdig og omfattet af en bevarende lokalplan skal bygningsejeren være meget opmærksom på, at lokalplanens bestemmelser ofte vil indeholde ret restriktive bestemmelser om bygningens ydre fremtoning. Det betyder dog ikke, at en bevaringsværdig bygning ikke kan om- eller tilbygges, når der tages hensyn til planbestemmelserne. Men det betyder, at der skal ansøges om godkendelse hos byggemyndigheden (kommunen), inden opstart af byggearbejder, som berører ejendommens ydre fremtoning. (For fredede bygninger gælder det, at der skal ansøges hos fredningsmyndigheden om både udvendige og indvendige arbejder, som er ud over almindelig vedligeholdelse).

Nyttig viden om procedure for lokalplanudarbejdelse:
Det kan være nyttigt at kende lidt til tilblivelsen af lokalplaner, idet proceduren lægges op til at inddrage borgeren aktivt i processen i form af nabo/borgermøder og høring m.v., hvor det er muligt for den berørte borger at give sit besyv med, inden planens endelige vedtagelse. Samtidigt er det relevant at kende til proceduren for eventuelle klagemuligheder.

Nabomøder:
Forinden en lokalplanproces igangsættes vil en kommune oftest indkalde berørte beboere til et nabomøde, således at deres synspunkter og kommentarer har mulighed for at kunne indgå i kommunens udarbejdelse af lokalplan forslaget. Nabomøder/borgermøder kan også forekomme i høringsperioden. I så fald vil invitationen blive offentliggjort samtidigt med lokalplan forslaget.

Høring:
Lokalplan forslag skal fremlægges for kommunalbestyrelsen til dennes vedtagelse. Herefter udsendes forslaget til offentlig høring i mindst 8 uger, hvor der kan indsendes høringssvar til planforslaget. Høringen annonceres i lokalområdets dagspresse, ved opslag og på kommunens hjemmeside. De direkte berørte grundejere, lejere og brugere m.fl. underrettes skriftligt herom. I den 8 uger lange høringsperiode har alle ret til at komme med indsigelser og ændringsforslag til lokalplan forslaget.

Vedtagelse:
Når høringen er slut tager kommunalbestyrelsen stilling til den endelige vedtagelse af forslaget. Kommunalbestyrelsen kan vælge at justere forslaget med indarbejdelse af indsigelser og ændringsforslag fra borgermøder eller skriftlige høringssvar.

Offentliggørelse:
Lokalplanens endelige vedtagelse offentliggøres i den lokale dagspresse og på kommunens hjemmeside, og de berørte parter orienteres om vedtagelsen. Herefter er lokalplanen retlig gyldig og bindende for grundejeren.

Klage:
Grundejeren kan påklage lokalplanens bestemmelser til Planklagenævnet jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner. Klagefristen udløber 4 uger efter offentliggørelsen af lokalplanens vedtagelse.

Du kan evt. læse mere detaljeret om lokalplaner på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Lokalplanlægning

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Frants Frandsen, arkitekt

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden