Der har været mange boligtrends gennem tiden. Men nogle ting har kun været populære i en periode for så at forsvinde helt fra boligen igen.
Vi har bedt Kristine Virén, formidlings- og kampagnechef i Realdania, om at finde 10 boligtrends fra fortiden, som hun ikke savner i dag. Og så er der en enkelt ting, der måske fortjener at komme tilbage.
De buede ruder, der i folkemunde er blevet kaldt Dolly Parton-ruder, havde deres storhedstid i 1980’erne. De kunne være flotte, men de var svære at se ud af. Arkivfoto
1. Buede ruder
De buede ruder var hyggelige, men de var svære at se ud- og indad, og det satte en stopper for den boligtrend.
– Buede ruder kom på banen i 1980’erne, hvor vi søgte det nostalgiske og hule-hyggelige. Pyt med om vi kunne se ud af vores boliger, bare det var hyggeligt.
– Buede ruder har nogle referencer tilbage til de første ruder og glas, man kunne producere, men dagslys og udsyn er måske lige præcis der, hvor man ikke behøver at søge tilbage i tiden for ringe løsninger.
2. Indendørs bordgrill
Den indendørs bordgrill blev for alvor populær i 1990’erne, men den osede fra spisebordet og sendte lugt ud i stuen, og måske derfor dalede dens popularitet.
– I 2000’erne blev række nye gimmicks populære, og det var som om, det ikke kunne blive nyt og fancy nok. Jeg renoverede selv køkken i det årti, og jeg var til fals for at give det nye køkken et moderne touch – det blev en indendørs grill. Jeg tror, min mand og jeg brugte den i alt to gange, før vi opgav den, for den osede, den var svær at gøre ren, og den gav bare ikke mening at have stående lige ved siden af komfuret. Efter den oplevelse holdt vi os til udendørs grill.
Lysstofrør blev populære i danske hjem i 1930’erne og var billige i drift. Men det kneb mere med hyggen. Foto: Colourbox
3. Lysstofrør
Lysstofrørene opdagede danskerne særligt, da gæstearbejdere fra andre lande tog dem med sig til Danmark. Lysstofrørene gav et skarpt lys, men det var ikke et hyggeligt lys, og måske derfor blev de ikke en langvarig trend.
– Lysstofrør var det smarte nye alternativ til søvnige glødepærer. Med lysstofsøret kunne man effektivt lyse rum op, og det havde desuden et industrielt præg, som matchede rigtig godt med de modernistiske strømninger, der var i midten af 1900-tallet.
– Lysstofrørene kom både ind i køkkenet og stuen, men vi blev lidt trætte af at se helt grønne og blå ud i ansigterne om aftenen, når de blev tændt. Derfra blev lysstofrørene kun overgået i frygteligt lys af de første elsparepærer, som heldigvis blev udviklet, så der er kommet rigtig mange gode valgmuligheder senere hen.
4. Dobbelte brusere
De dobbelte brusere havde deres storhedstid i starten af 2000, og de findes stadig på danske badeværelser. Men de kræver plads og er måske mere et statement, end de er praktiske.
– Dobbelte brusere ser flotte ud på billeder og understreger virkelig den ødselhed af plads, der kom ind i badeværelserne, særligt i 2000’erne. Der skulle vi allerhelst have ’velværelser’ og ikke bare badeværelser.
– Men helt ærligt, er det så fedt at stå og bade ved siden af hinanden? Er det ikke koldt og bøvlet – fuldstændig som man stod på rad og række i baderummet i folkeskolen?
I 1970’erne og 1980’erne installerede mange et solarium i deres hjem eller sommerhus. Det skulle gøre danskerne brune og afløste højfjeldssolen. Men da Kræftens Bekæmpelse advarede mod kræftrisiko, forsvandt den igen. Foto: Colourbox
5. Hjemmesolariet
I 1970’erne blev hjemmesolariet populært, og var i starten store aflange kasser, der blev hængt op i loftet. Men en kampagne fra Kræftens Bekæmpelse satte en stopper for hjemmesolarie-trenden.
– Jeg kan huske et hus, vi ofte kørte forbi, hvor der var købt et hjemmesolarie, der blev lejet ud, og det stod altid der og sitrede blåt i aftenskæret. Det så ikke helt sundt ud, og det fandt vi også efterfølgende ud af, at det var det heller ikke. Hvis man skal tage solarie, er det nok bedst, der er styr på rør og sikkerhed så vidt muligt, og det blev svært i de private solarier.
– Hjemmesolariet stod ofte i gæsteværelser, garager og skure, men de rum kan så meget andet – man kan gøre dem til et værksted, atelier eller lignende. Det, tror jeg, gør os meget gladere.
Hvordan træder man yderligere et skridt op i badeværelsets behovspyramide, når alt allerede spiller? Man udvider bruseområdet til det dobbelte, sætter to brusere op ved siden af hinanden – som en eksklusiv version af omklædningsrummets bad, og så kan hele familien vaske sig sammen. Samtalebruseren er soooooo 2010’erne.
6. Hessian på væggene
Hessian var oprindeligt sækkelærred, men i 1970’erne blev det også flittigt brugt som tapet. Desværre var det en støvsamler og nærmest umuligt at fjerne igen.
– Hessian som tapet var en ret stor landeplage i 1970’erne og 1980’erne. Der var ikke den stue, pistolgang eller det børneværelse i parcelhusene, som ikke havde hessian på væggene. Det passede godt ind i den brune og dunkle stil, vi søgte i de årtier.
– Men de fleste af os fandt hen ad vejen ud af, hvor meget støv og spindelvæv sækkelærred på en væg kan samle, og endnu værre blev det, da vi skulle prøve at tage det ned igen – fuldstændig umuligt! Mange valgte simpelthen at fuldspartle ovenpå.
Det klassiske Arne Jacobsen askebæger fra 1967 stod i mange danske hjem. Foto: Stelton
7. Askebægeret
De fleste, der har været børn frem til 1990’erne har sandsynligvis på et tidspunkt produceret et hjemmelavet askebæger i ler til deres forældre eller bedsteforældre. Men med rygeloven fra 1995 begyndte rygning at fordufte fra de danske hjem. Og det samme gjorde askebægrene.
– Jeg er selv fra en generation, hvor vi børn kunne sidde i stuen og følge røgskyerne bevæge sig i lyset, og jeg savner på ingen måder tiden, hvor man pulsede løs inden døre.
– Askebægerne blev udformet i alverdens former, farver og kvaliteter, og Den Kongelige Porcelænsfabrik havde kronede dage på det, for der skulle jo være askebægre ved hver kuvert på spisebordet og på kaffeborde og udtræksborde rundt om i stuerne.
– Nu, hvor vi aldrig kunne drømme om at ryge inden døre, synes jeg, at askebægre kan være smukke, og mange af dem er ret kunstfærdigt udført. Det lille stålaskebæger, der var på badeværelserne, det kan jeg ikke lade være med at smile af, når jeg ser i dag.
Toiletmåttet og toiletbetræk gjorde det mere behageligt at opholde sig på de ofte kolde badeværelser i særligt 1970’erne. Foto: Jysk
8. Plysbetræk på toiletbrættet + toiletmåtten
Bademåttesættet med en toiletmåtte, et toiletbetræk og betræk til toiletlåget skulle give hygge til badeværelset i 1970’erne. Men det har næppe været hygiejnisk.
– Åh hvor skønt ik’ – eller?
– Det stammer fra 1960érne, hvor vi virkelig hjemliggjorde alle rum i boligen, også badeværelset. De første badeværelser, vi fik, var meget sterile, men det fik vi hurtigt sat skik på, med måtter i 3 sæt – en foran toilettet, en ovenpå brættet og en foran håndvasken. Det var helt sikkert rart på de kolde gulve, men godt de røg ud og hygiejne og rengøring kom ind.
Vi pulsede ufortrødent videre på cigaretterne helt frem til 1990’erne, hvor den nye rygelov sendte os ud i kulden, hvis rygetrangen meldte sig uden for hjemmet. Den adfærdsændring smittede af på vores hjem, hvor det, efter nogle gedigne sværdslag til middagsselskaberne i løbet af 2000’erne blev legitimt i første omgang at sende gæsterne ud i køkkenet under emhætten og siden helt udendørs, når de ville ryge.
9. Tv-møblet
Tv-møblet, der skulle bære på de store tv-apparater, inden vi fik fladskærme, kunne også bruges til at gemme fx ledninger og højtalere væk. Men det fylder meget og med fladskærmenes fødsel har det ikke samme eksistensberettigelse.
– Fjernsynet dukkede op i danske stuer i 1950’erne, og de passede bestemt ikke ind i de meget pyntede stuer, hvor der kunne ligge en dug og stå lidt nips på hvert et hjørne. Men på den måde passede tv-møblet oprindeligt meget godt ind i stilen. Det var først senere, og særligt med Bang&Olufsens design, at teknik blev pænere og endda vandt designpriser, og så blev tv-møblet noget overflødigt.
Privatfoto
10. Skyggerebet
Skyggerebet er et alternativ til skyggelisten, altså den pynteliste, der sidder i kanten mellem væg og loft. Skyggerebet var praktisk til at skjule ujævnheder og passede godt til 1970’er-æstetikken, men det kan fx ikke skæres pænt til i enden, sådan som en liste kan.
– Med tiden har jeg faktisk fået lidt af et kærlighedsforhold til skyggerebet, fordi det for mig står som redningen, når gør det selv-byggeriet stod lidt flosset i kanten og cigarkasse-trævæggen eller loftet ikke blev helt lige. Men du vil ikke komme til at se det hjemme hos mig.
Foto: Torben Klint
Den ene ting, vi måske har været lidt for hurtige til at skille os af med
Køkkenet som sit HELT eget rum
I 1950’erne opstod de første takter til det, vi i dag kaldet køkkenalrummet – altså et køkken, der smelter sammen med stuen, hvor kvinden, som dengang var den primære kok i hjemmet, ikke skulle stå isoleret fra resten af familien.
– Men der er også ulemper ved køkken-alrummet, som man måske særligt oplever, når børnene bliver større, og man ikke behøver at have et øje på dem hele tiden.
– Når køkkenet bliver et samlingssted, kan der blive meget larm, både fra mennesker, der snakker, børneleg og køkkenmaskiner. Det roder, når man laver mad, og man kan ikke bare efterlade rodet og gå ind til gæsterne i spisestuen – for køkkenet er jo spisestuen. Os fra madlavningen spreder sig også til resten af boligen i stedet for at holde sig i køkkenet, hvor man kan lufte den ud. Jeg slår et slag for at få det separate køkken tilbage.