Når du dropper dit oliefyr, kan det være en god idé at få en energikonsulent til at vejlede dig i, hvilken varmekilde der er bedst til dit hus. Foto: Susie Frederiksen
Gå efter fjernvarme eller varmepumpe
Har du mulighed for at blive koblet på det kollektive forsyningsnet gennem fjernvarmenettet, er det en af de bedste erstatninger for oliefyret. Siden 1. juli 2016 har det været lovpligtigt at kvitte oliefyret, hvis det skal udskiftes, og du kan få fjernvarme.
Hvis det ikke er muligt at få fjernvarme, og der ikke er planer om at indføre det i området, kan du søge om dispensation til at købe et nyt oliefyr, som opfylder komponentkravene i bygningsreglementet.
Et bedre bud er at installere en varmepumpe, der generelt set er en af de billigste og mest klimavenlige opvarmningsformer. Der er overordnet to typer:
- Luft til vand-varmepumpe
- Jordvarmeanlæg.
En luft til vand-varmepumpe udnytter luftens varmeenergi til at varme både bolig og brugsvand op.
Et jordvarmeanlæg består af en varmepumpe og jordslanger, som udnytter jordens varme. Det kræver et stort areal til nedgravning af slanger. Regn med ca. 2 m2 have pr. kvadratmeter bolig, der skal opvarmes. Jordvarmen er dyrere at etablere, men er en smule mere effektiv end luft-vand varmepumpen.
Tjek kommunens varmeplaner
Har du ikke mulighed for at få fjernvarme, så undersøg, om muligheden vil opstå de kommende år. Undersøg altid, om kommunen har planer om at udvide det kollektive forsyningsnet. Læs fx kommuneplaner eller lokalplanen for dit område, kontakt kommunens tekniske forvaltning, eller spørg det lokale forsyningsselskab.
Fjernvarme anses for at være en grøn varmekilde, og derfor er det en god idé at konvertere over til det, hvis du har muligheden.
Vurdér din bolig
Vedvarende energiformer kan erstatte dit oliefyr. Men før du kvitter oliefyret til fordel for de miljøvenlige alternativer, er det en god idé at tage et kig på dit hus:
- Hvornår er det bygget?
- Hvor godt er det isoleret?
- Hvordan varmes det op - har du fx gulvvarme eller radiatorer? 1- eller 2-strengs varmefordelingssystem?
Svarene på disse spørgsmål har betydning for, hvilken opvarmningsform der passer til din bolig.
Kombinér skift af varmekilde med en energirenovering
Det er altid en god idé at energiforbedre dit hus med fx nye ruder eller efterisolering. Det vil gøre huset tættere og minimere varmespildet.
Dermed sikrer du, at den forbrugsbesparelse du får ud af at kvitte oliefyret til fordel for et nyt varmeanlæg, bliver endnu større. Samtidig kan en energirenovering være fordelagtig i mange ældre huse, hvis der skal installeres en varmepumpe.
Er huset utæt og med for lidt eller ingen isolering, kan varmepumpens levetid forringes, og dermed bliver varmepumpen ikke en god forretning. Skal en varmepumpe være en god løsning, kræver det, at huset er rimeligt isoleret og tæt. Desuden er det en fordel at have store radiatorflader, da det sikrer en bedre varmeafgivelse.
Foto: Torben Klint
Få uvildig rådgivning
Husk, at din lokale vvs-installatør eller et energiselskab kan have en interesse i at sælge en bestemt energiforsyning. Sørg derfor for at vende de anbefalinger, du får, med en tredjepart.
At skifte til en ny form for energiforsyning er en stor og vigtig beslutning. Det er ikke kun dyrt, men også et valg, du kommer til at hænge på de næste 20-30 år. Sørg derfor for at få rådgivning af en fagperson eller energikonsulent med indsigt i energi og varmekilder.
En energikonsulent eller en energivejleder kan tjekke dit hus igennem og hjælpe dig med at finde den helt rigtige varmekilde. Der er forskellige muligheder for denne rådgivningsform, og typisk koster et energitjek ca. 3.000-5.000 kr. (priser inkl. moms 2026).
Vær opmærksom på risiko for fugt i kælderen
Har dit gamle oliefyr stået i en uopvarmet kælder, risikerer du fugt i kælderen, når det skrottes. Det skyldes, at mange ældre oliefyr er så dårligt isolerede, eller har et stort tomgangstab, at de afgiver en stor mængde varme og samtidig suger luft ud af kælderen i forbindelse med forbrændingen.
På den måde har oliefyret både bidraget med luftgennemstrømning og opvarmning af kælderen. Begge dele forsvinder, når oliefyret er væk.
Hold derfor øje med fugt, når du får fyret fjernet. Og dæm op for problemerne – gerne allerede inden, de opstår, da der kan gå flere år, før fugtproblemer bliver tydelige. Til den tid kan skaderne være dyre at udbedre.
Vær opmærksom på afskallet maling, muggen lugt, skimmelsvamp, råd, skjolder eller misfarvninger på vægge, særligt i hjørnerne. Uanset årsagen til fugten er det en rigtig god idé, at kælderen er opvarmet til minimum 16 grader, og at der er god udluftning.
Overvej et træpillefyr, hvis:
…du bor lidt ude på landet i et ældre hus. Et pillefyr er ofte en billigere investering end en varmepumpe, og koster heller ikke så meget i drift.
Dog kræver løsningen, at du har plads til både fyr og et lager af træpiller. Derudover er det en arbejdskrævende opvarmningsform, da fyret skal fyldes og rengøres ca. 1 gang ugentligt. Mindsk arbejdsbyrden ved at sætte en beholder eller silo op til træpillerne, som forbindes til fyret. Så påfyldes det automatisk vha. en snegl og kræver kun, at en vognmand et par gange om året blæser træpiller i siloen.
Bemærk, at rengøring af fyret er vigtig for at opretholde en god virkningsgrad.
Fordelen ved træpillefyret er, at det kan levere den samme fremløbstemperatur til radiatorerne, som oliefyret gør. Dermed kan det mange gange fungere bedre i et ældre, dårligt isoleret hus i modsætning til en varmepumpe.
Regn med en pris på ca. 40.000-60.000 kr. for et pillefyr. Ulempen er, at træpillefyret skal køre hele året, da det også skal sørge for det varme brugsvand. Derfor kan din udgift til træpiller godt blive lidt højere. Alternativt skal du installere en kombi-varmtvandsbeholder, som også kan fungere på el.
Rent bæredygtigt kan træpiller (biomasse) være fornuftige, hvis de er restprodukter fra træindustrien. Men der benyttes rigtig meget biomasse i Danmark, og derfor bør det bruges, hvor der er størst behov, som i industrien og evt. på fjernvarmeværker i spidsbelastninger.
Sæt dig ind i reglerne
Kontakt kommunen og hør, hvilke regler du skal overholde, når oliefyret udskiftes. Der er bl.a. krav til, at olietanken sløjfes. Det vil sige, at den skal tømmes for restindhold og derefter enten fjernes eller blændes af, så man ikke længere kan fylde olie i. Du skal udfylde og indsende et sløjfningsskema til kommunen senest 4 uger efter, at sløjfningen er sket.
Husk også at afmelde skorstenen til kommunen, når den ikke længere bruges. Skal du have jordvarme i stedet for oliefyr, kræver det desuden en godkendelse af kommunen.
Skift fyret om sommeren – eller når oliebeholdningen er lav
Det kan tage 1-5 dage, inden det nye varmeanlæg er fuldt tilsluttet, og i den periode er der hverken varme eller varmt vand i huset. Det er derfor en fordel at udskifte om sommeren.
Det er også en god idé at foretage udskiftningen, når der kun er få liter olie tilbage i tanken. Nogle firmaer betaler for de rester af olie, de suger op. Men ofte får du kun 3-5 kr. pr. liter – de sidste 100 liter olie i bunden er for beskidte til at give noget. Det er vigtigt, at du tømmer tanken helt. Restindholdet skal afleveres som farligt affald på genbrugspladsen.
Søg tilskud
Husk endelig, at du kan søge tilskud til dine energiforbedringer - det gælder også udskiftning af varmekilde. Der er mange forskellige muligheder, så brug tid på at finde de rigtige tilskud og fradrag.
