Selvom antallet af indbrud på landsplan er faldende, er det vigtigt, at du sikrer dit sommerhus mod indbrud.

Herunder følger først en tjekliste til generel indbrudssikring af sommerhuset, når du ikke er der, fx om vinteren. Derefter følger en kort liste af ting, du med fordel kan gøre for at undgå indbrud i sommerhuset, mens du bor i det.

Bliv klogere på indbrudssikring

Antallet af indbrud skal ned - og danskerne skal være tryggere. Det er de to mål i kampagnen Bo trygt!, som vi bl.a. står bag.

Du kan læse mere på hjemmesiden botrygt.dk eller se denne liste af videoer om indbrudssikring på YouTube.

Undgå indbrud i sommerhuset, når du ikke bruger det

  1. Fjern alle værdigenstande fra dit sommerhus, når du ikke bruger det - fx i vinterhalvåret.
  2. Træk gardinerne fra og lad skabene stå åbne, så tyven kan se, at der ikke er noget at komme efter.
  3. Forstærk dørkarmen på yderdøren og montér et sikkerhedsslutblik, der forhindrer, at karmen flækker, hvis døren brydes op. Montér dobbeltlås på døren. Sikr også en eventuel terrassedør.
  4. Sikr vinduerne, fx med sikringsskruer eller sikringsbeslag.
  5. Lås 'indbrudsværktøj' som fx haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge dem til at bryde ind i huset.
  6. Brug udendørsbelysning med føler.
  1. Fjern alle ekstranøgler, som du har gemt ved huset.
  2. Aftal med naboerne, at I holder øje med hinandens huse.
  3. Spær indkørslen af med en bom eller kæde, så tyven ikke kan køre helt op til huset.
  4. Sørg for at mærke alle dine værdigenstande - også køleskab og brændeovn. Lån mærkningsudstyr på din lokale politistation.

8 råd: Undgå indbrud, mens du holder ferie

Er du på ferie i et sommerhus, øges risikoen normalt for, at der bliver begået indbrud. Ganske enkelt, fordi der er mere af værdi, hvis der bor nogen i sommerhuset. 

  • Lås vinduer og døre, når du forlader sommerhuset, også selvom du kun er væk i kort tid – du får ingen erstatning for tyveri af kontanter og smykker, hvis der ikke er tegn på indbrud.
  • Tænd for radio og tv, hvis du kort forlader sommerhuset.
  • Lad ikke værdigenstande, hus- eller bilnøgler ligge fremme.
  • Træk gardiner til side og lad skabene stå åbne, så tyven kan se, at værdigenstande er fjernet.
  • Lad ikke værktøj, stiger og lign. ligge fremme på grunden, hvis du forlader den.
  • Aftal med naboerne, at I holder øje med hinandens sommerhuse.
  • Brug udendørsbelysning med føler så lyset tænder, når nogen nærmer sig.
  • Fjern alle ekstranøgler, du har gemt ved huset.