Der var ni stemmer for og otte imod, da andelsforeningen på Østerbro i København tilbage i 2010 besluttede, at der skulle et solcelleanlæg på taget.

Solcellerne var Kristian Sylvester Hvids idé, og inden afstemningen holdt han et kort oplæg, hvor han viste et enkelt slide: En kurve over tilbagebetalingstiden på et solcelleanlæg. Den viste, at anlægget ville tjene sig hjem indenfor 12-13 år.

Fakta om anlægget

  • Anlægget er 40 kvadratmeter stort, integreret i taget og bagsideventileret.
  • Anlægget skal dække andelsforeningens fælles strømforbrug, dvs. strøm til vaskekælder og lys i opgange, på 5000 kWh årligt. Det første år producerede anlægget 5400 kWh.
  • Andelsforeningen består af 21 husstande.
  • Selve processen med at anlægge tag, tagterrasse og solcelleanlæg tog godt et år.

- Jeg var ikke kommet igennem med forslaget, hvis jeg ikke havde fremsat klare, økonomiske argumenter. Jeg regnede egentlig heller ikke med, at det gik igennem, siger Kristian Sylvester Hvid.

- Men jeg havde haft en drøm om at lave et solcelleanlæg i meget lang tid, så jeg var kistelykkelig den dag.

Vaskemaskiner kører på solcellestrøm

I dag spejler hvide skyer sig i det 40 kvadratmeter store solcelleanlæg, der nu er en del af den sydvendte tagflade på etageejendommen. Størstedelen af strømmen fra panelerne går til foreningens to vaskemaskiner og tørretumbleren, der i hvert fald kører et par timer om dagen.

- Hvad angår strøm, så vasker vi CO2-neutralt. På en dag, hvor solen bager ned, og vaskemaskinerne kører løs, ender elmåleren med at stå stille, fortæller Kristian.

Kristian arbejder på Teknologisk Institut og har tidligere forsket i solceller, så han har en faglig interesse i anlægget. Hver dag kan han se på en app på sin smart phone, hvor meget strøm solcelleanlægget producerer.

Solceller vs. bagtrapper - opsparing vs. vedligeholdelse

Solcelle-planerne tog form i 2008, da andelsforeningen skulle beslutte, hvordan den opsparede vedligeholdelsespulje skulle bruges. Størstedelen skulle gå til et nyt tag og en tagterrasse. Resten af pengene på budgettet kunne enten gå til et solcelleanlæg eller renovering af bagtrapperne.

Solcellerne vandt, fordi de var billigere end bagtrappeprojektet, og de kunne tjene sig hjem med tiden.

- En tagterrasse har herlighedsværdi, men fra den dag, den står færdig, begynder den at koste penge i vedligehold. Et solcelleanlæg begynder derimod at bidrage til økonomien fra den dag, det står færdigt, forklarer Kristian.

Anlægget har kostet 162.000 kr. Prisen er holdt nede, fordi der alligevel skulle stillads op i forbindelse med det nye tag, og da anlægget er tagintegreret, blev der sparet tagmateriale for 50.000 kr.

Uklare faggrænser øger forvirringen

Undervejs i byggeprocessen stødte foreningen på et par strabadser. Det er nemlig ikke helt så let at montere solcellepaneler på taget af en etageejendom, som det er på et parcelhus.

- Der er ved at komme erfaringer med at sætte solcelleanlæg på villatage, men ikke på etageejendomme. Man arbejder med forskellige faggrupper, og der er afgrundsdybe huller imellem, hvad de kan, når det er noget, de ikke har prøvet før, fortæller Kristian.

Der var ét hold håndværkere til at lægge tag og et andet til at montere solceller, og det gjorde det svært at koordinere processen og sikre, at opgaverne blev udført i den rigtige rækkefølge.

Fx skulle skorstenen være helt klar, før solcellerne kom op, så der ikke blev spildt mørtel på panelerne. Og hvem skulle tage ansvar for overgangen mellem tag og solceller, tagfolkene eller solcellemontøren?

- Det er meget symbolsk, at vi fik problemer ved zinkinddækningerne, for det er der, solcellerne og taget mødes. Jeg er stadig i tvivl om, hvilken faggruppe der skal holdes ansvarlig, hvis der opstår utætheder, siger Kristian.

Kun solceller, der giver fuld effekt for pengene

Solcelleanlægget er monteret på den sydvendte tagflade, hvor det kan yde maksimalt. Foreningen kunne have sat endnu flere paneler op ved også at bruge taget på trappetårnet og den østvendte tagflade, men det ville have forlænget tilbagebetalingstiden.

LÆS OGSÅ: Solceller

- Jeg er forpligtet over for bestyrelsen og dem, jeg har solgt ideen til, til at holde tilbagebetalingstiden så lav som muligt. Og det havde jeg ikke kunnet, hvis vi også havde sat paneler på den anden bygning, hvor de ikke ville kunne producere strøm med fuld effekt, siger Kristian.

Ifølge beregningerne har foreningens solceller tjent sig hjem om 12-13 år, forudsat at elprisen stiger med 5% per år.

Solceller skulle være flotte

Økonomien blev dog ikke afgørende for hele anlæggets udformning. Solcellerne er nemlig lagt ned i taget, hvilket er lidt dyrere end at montere et anlæg ovenpå tagbelægningen, men til gengæld giver et flottere resultat.

- Det ligger mig virkelig meget på sinde, at solceller bliver en teknologi, som folk kommer til at bruge på lang sigt, siger Kristian.

Derfor ville han undgå en grim og kikset løsning, som beboerne kun ville udholde for at spare penge.

Svært at undgå skygger på solcellerne

På etageejendommens tag var der mange små elementer som skorstene og udluftningskanaler, der ville komme til at kaste skygger på panelerne og dermed forringe deres effekt. Derfor måtte badeværelsesudluftningen og den gamle køkkenskorsten omdirigeres til tagets kip.

Desuden skygger trappetårnet for den ene side af anlægget om morgenen, mens sidebygningen skygger i den anden ende om eftermiddagen. Solceller er meget følsomme overfor skygger, fordi selv en lille skygge sænker hele anlæggets ydeevne og ikke kun påvirker de paneler, som skyggen rammer.

Skyggeproblemet er løst ved at dele solcelleanlægget op i tre underanlæg, der kan fungere uafhængigt af hinanden. Det betyder, at når morgenskyggen falder, er det kun det ene underanlæg, der sætter ud. De to andre fortsætter upåvirket.

Lever anlægget op til leverandørens løfter?

I dag har anlægget været i funktion i lidt over et år og produceret 6500 kWh, svarende til 13.000 kr. Det har altså indfriet forventningerne om at dække foreningens fælles strømforbrug på 5000 kWh årligt.

Alligevel er Kristian kritisk. For måske skyldes det fine resultat slet ikke solcellernes kvalitet, men derimod, at året bød på mange solskinstimer?

Sladrecelle holder øje med solcellernes præstation

Kristian har opsat en referencecelle, der måler, hvor meget lys der rammer anlægget (W/m2). På den måde kan sladrecellen afsløre, om solcelleanlægget omdanner solens energi til elektricitet effektivt nok.

- Det er min metode til, om end lidt nørdet, at kontrollere, hvordan anlægget lever op til forventningerne, fortæller han.

Ifølge leverandøren vil anlægget give 6500 W, når solindstrålingen er 1000 W/m2, hvilket svarer til, at solen står vinkelret fra en klar, blå himmel.

I praksis vil den maksimale ydelse være svær at opnå, da der altid er lidt tab i inverter og ledninger. Men ifølge Kristians målinger leverer foreningens anlæg kun 5300 W under optimale forhold, og det er han ikke tilfreds med.

- Og når leverandøren først har forladt byggepladsen og modtaget betaling, er det meget svært at få dem til at komme ud og forholde sig til et anlæg, som ikke leverer den lovede ydelse, forklarer Kristian.

Svært at kontrollere leverandørens løfter

Kristian mener, at det er for svært for solcelleejere at kontrollere, om leverandørens lovord holder. Uden det udstyr, han selv har haft adgang til, ville han ikke have en chance for at tjekke solcellernes kvalitet.

- Det kan jo ikke være rigtigt, at man skal have en ph.d. i solceller for at lave sådan et projekt her, understreger han.

Her risikerer du uforudsete udgifter, når du får solcelleanlæg på en etageejendom

  • Når der skal flyttes skorstene og udluftningskanaler på taget for at undgå skygger. Det kan også være nødvendigt at blænde tagvinduer.
  • Når der skal trækkes kabel fra solcelleanlæggets inverter til elmåleren, som typisk sidder i stuen eller kælderen. Den udgift kan du undgå, hvis du kan bruge en gammel skorsten eller ventilationskanal til kabelføringen.
  • Hvis panelerne ikke kan ligge i et samlet felt, men monteres forskellige steder på taget, og der skal trækkes kabler imellem dem. 

Det kostede solcelleanlægget

Oprindelig budget

kr. 175.000

Udgifter (inkl. Moms)

 

Levering og montering

kr. 150.000

Inddækninger

kr. 30.000

Ændring af udluftning

kr. 20.000

Ændring af 2 faldstammer

kr. 12.000

Stillads

Kr. 0

I alt

Kr. 212.000

Fratrukket sparet naturskiferbelægning

- kr. 50.000

Samlet udgift kr.

Kr. 162.000