Når hundredtusindvis af turister hvert år knipser billeder af den lille havfrue, er det lige før, at de får biobaserede byggematerialer med i billedet. For lige på den anden side af vandet – på Reffen – kæmper tre mænd for at udbrede brugen af de klimavenlige produkter.

Barndomsvennerne Mikkel Damgaard Nielsen, Magnus Henriques og Karl Nørgaard har siden 2018 arbejdet på at udbrede kendskabet til de fordele, der følger med at bygge med denne type materialer.

Sammen har de skabt Danmarks første biobaserede byggemarked, Havnens Hænder. Og selvom det kan lyde nyt, så er det faktisk det stik modsatte. Mange af teknikkerne har været brugt i århundreder, og det var også den måde, at de tre herrer fik øjnene op for potentialet, hvor Mikkel og Magnus som murermestre og Karl som tømrermester selv har mærket forskellen på egen krop.

– Jeg begyndte at arbejde med ler, og det var spændende, for det ætsede ikke mine fingre. Så grundlæggende startede vi med det her for vores egen sundheds skyld og ikke for hverken indeklima og CO₂-regnskaber, som man taler om nu, siger Mikkel Damgaard Nielsen.

Byggemarked eller lange køreture

Men hvorfor går tre håndværkere sammen om at åbne et byggemarked? Det er en branche, hvor store mastodonter med årlige milliardomsætninger er massivt til stede i bybilledet og folks bevidsthed. Svaret er faktisk ret simpelt.

– Man skal være et registreret byggemarked for at få lov til at handle hos fabrikkerne af de biobaserede materialer. Det er simpelthen det, der er hele essensen i det. Så hvis vi bare var håndværksmestre, skulle vi tage ned til et tysk eller fransk økobyggemarked for at købe varerne, og det er bare lidt en lang vej, når man står med et projekt herhjemme, siger Mikkel Damgaard Nielsen.

Selvom de som tidligere selvstændige erhvervsdrivende har en vis indsigt i at drive en virksomhed, er det alligevel noget andet, de har kastet sig ud i. Hvis de, som Magnus Henriques beskriver det, havde haft en CBS-baggrund, havde de måske grebet deres rejse som byggemarkedsejere anderledes an. For man mærker hurtigt, at de ikke er hoppet i den biobaserede materialebunke for at se store beløb tikke ind på bankkontoen. Det er tre passionerede mænd med mange jern i ilden og én overskyggende målsætning.

– Vi kunne sikkert sagtens have lavet en nichevirksomhed og tjent rigtig godt på det, men det er ikke det, der er hovedformålet. Det er at redde verden, bare sådan helt ydmygt, stille og roligt, siger Magnus Henriques.

Disse materialer er på hylderne

Havnens Hænder har materialer inden for fire kategorier: overflader, plader, byggeblokke og isolering. De er lavet af ler, kalk, biocement, hamp, plantefibre, kork, træspån eller græs. Byggeteknikken er meget lig den, der bruges ved de traditionelle materialer, de kan erstatte. Den eneste forskel er, at de er biobaserede og har et lavt klimaaftryk.

Flere er blevet opmærksomme

De forklarer, at i den brede befolkning er holdningen, at hvis det skal være bæredygtigt, skal det være genbrug. Og ellers handler det om at spare på varmen. Få har fokus på, at materialevalget kan gøre en stor forskel. Derfor er kunderne i butikken ikke som i det lokale byggemarked en lørdag eftermiddag. Det er mennesker, der har sat sig ind i bæredygtighed og aktivt vælger det til.

– Til at starte med har det været hr. og fru Danmark, der gerne ville gøre noget mere for deres sundhed end bare at dyrke yoga og godt havde forstand på indeklima, siger Mikkel Damgaard Nielsen. 

– Ingen er for små til at komme og lege med, uddyber Magnus Henriques. 

Og de kan mærke, at både små og store projekter i stigende grad bliver bygget med materialer, de har hentet på Reffen. For uanset om det er private eller mindre håndværksvirksomheder, etablerede arkitektstuer eller store pensionskasser, så kigger de mod Havnens Hænder.

Indtil videre er det de tre iværksættere, der står for at rådgive kunder. Men inden for en overskuelig fremtid bliver der nok så travlt, at der skal ansættes nye folk, der ikke nødvendigvis har samme viden. Og her er det en mærkesag, at de skal oplæres til et højt videnniveau, fordi den ansatte i et byggemarked har en stor indflydelse på brugeradfærden.

Det skal ikke ligne en hobbitbolig

Hver dag taler de tre ejere med håndværkere, der har gang i projekter med mere klimavenlige løsninger for øje. Men faktisk har de også tit elever fra teknisk skole stående i butikken. For bæredygtighed er et stort fokus hos de unge, der ønsker sig en fremtid i branchen, lyder forklaringen fra Mikkel Damgaard Nielsen.

– Vi hører tit fra de elever, vi har besøg af, at det er arbejdet med biobaserede materialer, de vil. Det startede med, at det var elever, som havde hørt om Havnens Hænder og prøvede at præge deres lærere til at kunne komme på besøg. 

– Så ønsket om at redde verden kommer helt nede fra de unge. De har fået øjnene op for, at man rent faktisk kan bygge og være med til at redde klimaet, uddyber han.

Det er dog ikke kun de unge, der efterhånden har fået øjnene op for materialerne. Også den etablerede håndværkerbranche reagerer positivt, når de første gang får biobaserede produkter i hænderne, lyder meldingen. 

Når der tidligere er blevet bygget grønne og mere klimavenlige alternativer i byggeriet eller andre industrier, har der været en vane med at lave løsninger, der skiller sig ud og ikke ligner noget, man er vant til at se.

Men nu oplever de i Havnens Hænder, at vi er kommet forbi det stadie, og i dag behøver en klimavenlig bolig ikke at skille sig ud. Snarere tværtimod.

– Førhen skulle det ligne en hobbitbolig, hvis man lavede noget biobaseret. Det skulle være rundt, snørklet og mærkeligt – og du skulle selv tømme toilettet. Men nu er det gået op for folk, at det næsten kan ligne alle andre byggerier og blive lækkert, siger Magnus Henriques. 

I dag er der meget fokus på at gøre alting mere intelligent i samfundet. Også rundtom i danske hjem øges mængden af smarte produkter, hvad enten det er robotstøvsugere, højtalere eller termostater. Men på en måde kan der argumenteres for, at de intelligente løsninger for første gang så dagens lys for flere hundrede år siden. For når materialerne i Havnens Hænder er biobaserede, betyder det også, at de opfører sig helt anderledes end mange af de produkter, der er blevet brugt i byggeriet af de seneste generationer.

– De her materialer fortæller meget hurtigere, hvis noget er galt, siger Mikkel Damgaard Nielsen og fortsætter:

– Pudser du en væg indvendigt med lerpuds, og opstår der en skade, som gør, at der kan løbe vand ind udefra, så bliver lerpudsen våd, forvandles til mørtel igen og løber ned ad væggen. Når hullet er repareret, kan du sådan set skrabe din puds op og bruge den samme sted igen.

Hænderne i fabrikker?

For nuværende bliver byggematerialerne fragtet til reolerne på lageret i Havnens Hænder på lastbiler med udenlandske nummerplader. Fabrikkerne, der leverer de biobaserede materialer, har nemlig til huse ned gennem Europa fra Tyskland over Belgien, Frankrig og Portugal, mens det mest eksotiske indslag – fliserne af biocement – produceres i USA. Sidstnævnte er dog ved at åbne en fabrik i Ikast, og i Havnens Hænder er de også fristede af tanken om flere danske producenter af de produkter, de har på hylderne.

– Der arbejder vi selvfølgelig også på, at der skal etableres fabrikker i Danmark. Noget har vi ressourcerne til i forvejen, og andre skal vi have omstillet landmændene til at dyrke fx hamp i stedet for korn. For os er det en drøm, at der bliver produceret danske byggematerialer i et partnerskab med de producenter, vi i forvejen samarbejder med, siger Mikkel Damgaard Nielsen og uddyber, at der står i deres kontrakt med producenterne, at hvis der er tilstrækkelig stor succes med produkterne i Danmark, kan de gå sammen om at etablere en fabrik her i landet.

Tid til aktivisme

Der er ingen tvivl om, at trekløveret brænder for det, de laver. Men den indre flamme gør også, at der er mange jern i ilden. Byggemarkedets åbningstider kombineret med deres ekspertise, der er efterspurgt af andre til foredrag, brandforsøg, rådgivning og projektering samt en masse andet, gør, at det kan være svært at se, hvor de tre mænds hovedfokus reelt ligger. Men det er de ikke så bekymrede over.

– Det er derfor, det gør det meget smukt at have et hovedformål – nemlig at få viden om de biobaserede byggematerialer bredt ud. Det er vores hovedparameter, siger Magnus Henriques, og Mikkel Damgaard Nielsen bakker op.

– Vi har ikke lyst til at lægge vores aktivisme på hylden, så derfor vil vi stadig være landsdækkende fortalere for biobaserede byggematerialer. Både for håndværkerens sundhed, for indeklima, for miljøet og for CO₂-aftrykket, lyder det fra Havnens Hænder.