1. Plant nyt og del stauder

Det er bedst at plante flerårige blomsterplanter (stauder) i april-maj eller september-oktober. Undgå at plante planter, der er i blomst. Rødderne gror langsomt under blomstringen. Forårsblomstrende stauder plantes derfor bedst om efteråret og efterårsblomstrende stauder bedst om foråret.

Du kan også få nye planter ud af dine eksisterende stauder. En stor gammel blok af fx dagliljer kan blive til 5-7 nye planter:

  • Grav ældre rodklumper op og del dem i mindre stykker med en spade.
  • Husk at sikre dig, at der er friske udløbere på alle dine 'nye' planter, så der hurtigt kommer gang i væksten, når du planter dem.

Se i videoen, hvordan du deler stauder

'Sådan deler du dine stauder'

2. Beskær dine planter

  • September er sidste frist for at beskære birke-, ahorn-, valnødde- og kirsebærtræer. 
  • Beskær blommetræer efter høst. 
  • Skær hindbærskud af helt nede ved jorden, hvis de har båret hindbær. 
  • Du kan stadig tage udløbere fra kraftige jordbærplanter og plante dem på nye rækker. Så har du nye planter de næste 2-3 år.

3. Høst dine egne frø

Har du stauder eller andre planter i haven, du gerne vil dyrke igen til næste år, er det tid til at samle frø ind fra planterne.

Det er en billig måde at sørge for flere planter til din have i den kommende sæson.

  • Sørg for at skille visne plantedele og frøskaller fra frøene, før du lægger dem til opbevaring. 
  • Du kan fx opbevare frø i små plasticposer med lukning, i papirsposer eller i tomme pilleglas. 
  • Uanset hvordan du opbevarer frøhøsten, er det en god idé at skrive på emballagen, hvilken slags frø den indeholder, og hvornår du har høstet dem.
  • Opbevar frø tørt, køligt og mørkt.

'Høst dine egne frø i haven'

Tip! Saml æg fra dræbersnegle

Døjer du med dræbersnegle i haven, kan du mindske antallet til næste år ved at samle snegle-æg i efteråret. Dræbersnegle lægger æg i august-november.

Æggene er 3-4 mm i diameter og er mælkehvide eller orangefarvede i begyndelsen, mens ældre æg ofte er gullige. Æg fra nyttesnegle er oftest større og mere klare i farven.

Dræbersneglens æg ligger ofte i klumper på 20-30 styk, typisk på jorden eller i små sprækker i jorden, under brædder og trærødder, i kompost- eller grenbunker eller i drivhuset. Saml snegleæggene i en pose, bind knude på den og smid den i skraldespanden. Du kan også hælde rigeligt spilkogende vand over dem.

4. Fjern så meget ukrudt, du orker

Du kan gøre forårets arbejde med at fjerne ukrudt i bede og køkkenhave mindre omfattende, hvis du gør følgende om efteråret:

  • Hak eller skuf alle små spirer før de vokser sig store og danner rodnet. På solskinsdage tørrer de små kimplanter hurtigt ind når de enten skuffes eller hakkes omkuld.
  • Træk store ukrudtsplanter op med rod og fjern dem helt.
  • Grav køkkenhaven igennem med en havegreb - en spade eller skovl kan skære for mange rødder over - hvilket blot spreder ukrudtsplanterne. Løsn' og vend kun de øverste 10-15 cm jordoverflade ved meget ukrudt, ved små kimplanter kun de øverste få cm.
  • Fjern alle rødder du finder fra skvalderkål, kvikgræs, agersnerle osv.

Jo mere ukrudt, du fjerner om efteråret, jo færre frø og rødder er klar til at spire frem om foråret. Fræs dog ikke jorden, hvis du har problemer med især skvalderkål, kvikgræs og agersnerle, for så spreder du blot ukrudtsplanternes rødder.

5. Sæt græsklippehøjden op

Sidst i september skal du sætte klippehøjden på plæneklipperen op til ca. 3 cm. 

Når jordtemperaturen kommer under 6-7 grader, holder græsset op med at vokse, og du behøver ikke længere at klippe det. 

Det varierer fra år til år, hvornår jordtemperaturen rammer det punkt, men oftest skal du slå græs for sidste gang i midten eller slutningen af oktober. Du kan evt. lave temperaturmålinger med et jordtermometer, som du kan købe på en planteskole eller i et byggemarked.