Hvad er en luftrenser?
En luftrenser er et apparat, der angiveligt kan fjerne partikler og gasser, fx støv, støvmider, røg, pollen og dårligt lugt fra hjemmet.
Hvilke typer luftrensere findes der?
Der findes grundlæggende disse typer luftrensere:
- Ioniseringsapparater
- Luftrensere med elektrostatiske filtre
- Luftrensere med partikelfiltre
- Luftrensere med gasfiltre
- Ozongenerator/ozonluftrenser
Hvad gør de forskellige typer luftrensere?
Luftrensere virker forskelligt og renser dermed luften på forskellige måder. Nogle apparater kombinerer flere af metoderne.
Grundlæggende er der 4 metoder til at rense luften, som producenterne kombinerer med diverse typer filtre:
- Mekanisk ved at presse luft gennem filtre.
- Elektrostatisk ionisering.
- Fotokemisk reaktion med UV-stråler.
- Ikke-termisk plasmareaktion med stærk strøm.
Vær opmærksom på, hvis du overvejer at anskaffe dig en luftrenser, at nogle luftrensere udsender det sundhedsskadelige stof ozon, som kan give åndedrætsbesvær.
Eksempler på forskellige typer apparater og filtre
- Ioniseringsapparater fjerner typisk partikler fra luften. De fjerner ofte kun en meget lille del af den samlede partikelmængde i rummet, så de har kun en ringe effekt. Ioniseringsapparater kan danne ozon.
- Luftrensere med elektrostatiske filtre har vist sig i visse tilfælde at være effektive til at fjerne partikler. De kan danne ozon.
- Partikelfiltre er fysiske filtre, som filtrerer partiklerne fra. Alt efter filternes kvalitet kan de virke mere eller mindre godt.
- Gasfiltre (kulfiltre) virker kun delvist. De holder nogle gasser tilbage og lader andre gå igennem. Stofferne frigives gradvist igen, hvis filtrene ikke skiftes ofte nok.
- Ozongeneratorer/ozonluftrensere fjerner typisk lugte. De kan være sundhedsfarlige og bør kun benyttes af fagfolk, når de skal udføre specialopgaver. Ozongeneratorer, som fx bruges til at fjerne røglugt efter brand, må ifølge Arbejdstilsynet ikke anvendes i lokaler, hvor der opholder sig personer.
Virker luftrensere?
En luftrenser kan i et betydeligt omfang fjerne støv og partikler, men kun mens støvet og partiklerne svæver i luften. Det gør de fleste pollen, husstøvmider og dyreallergener kun i kort tid.
Du bør kun anskaffe dig en luftrenser, hvis du har store problemer med svævestøv i luften, og kun hvis almindelig rengøring og udluftning ikke er nok. I andre tilfælde er det tvivlsomt, om du vil få nogen glæde af en luftrenser, uanset hvilken type der er tale om.
Overvejelser, før du køber en luftrenser
- Vælg kun en luftrenser med dokumenteret effekt fra et eller flere uvildige testcentre, fx Teknologisk Institut.
- Kun partikelfiltre, fx Hepa, som kan tilbageholde mere end 99,9 procent af tobaksrøgpartikler, har vist renseeffekt af betydning.
- Vurdér dit behov. Du har ofte brug for en større luftrenser, end du umiddelbart forventer.
- Overvej alle forhold før købet, fx støjgener og ozonafgivelse.
- Husk at vedligeholde luftrenseren.
- Køb kun en luftrenser, hvis du kan få den på prøve i 2 til 4 uger inden køb, eller køb den med returret.
- Vær sikker på, at der er en god brugsanvisning på dansk, hvoraf det fremgår, hvordan luftrenseren virker og vedligeholdes.
- Sørg for, at få dokumentation for, at luftrenseren ikke udvikler ozon.
- Vær opmærksom på, hvor meget luft luftrenseren kan rense i timen. Det opgøres som regel i m3 og har benævnelsen CADR = Clean Air Delivery Rate.
Derudover er luftrensere meget dyre i drift. Strømforbruget er højt, da det kræver en del energi at presse luften gennem filtrene, hvorfor en luftrenser blot bør være en midlertidig løsning.
Typisk henvender markedsføringen af luftrensere sig til personer med symptomer på luftvejsproblemer, men der findes ingen dokumentation for, at luftrensere rent faktisk har en positiv effekt på indeklimaet og på symptomerne hos allergikere.
Teknologisk Institut, Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling, skal i løbet af 2022 undersøge 20 luftrensere. Efterfølgende vil det blive nemmere at afklare hvilke ting der skal holdes øje med, når man ønsker at købe en luftrenser.
Tidligere har BUILD fra Aalborg Universitet har undersøgt 3 forskellige teknologier til luftrensning, og det har vist sig, at alle 3 har bivirkninger. Den mest alvorlige er, at nogle af luftrenserne genererer ozon, som er helbredsskadelig.
Der er folk, som er overbeviste om, at luftrensere har en stor effekt på deres problem, men ifølge Astma-Allergi Forbundet handler det mere om en placeboeffekt. Det vil sige, at folk tror, de oplever en forbedring, men der kan ikke videnskabeligt måles ændringer i luftkvaliteten. Ofte viser det sig, at forbedringen ikke varer ved.
Husk at det altid er sundt at lufte ud minimum een gang om dagen, for at opretholde et godt og sundt indeklima. Foto: Torben Klint.
Hvad kan du selv gøre for at få et bedre indeklima?
En simpel men effektiv måde at forbedre indeklimaet på er at gøre almindeligt grundigt rent 1 gang om ugen, og luft ud flere gange om dagen ved at lave gennemtræk.
