Boligydelse til pensionister – sådan er reglerne

Hvad er boligstøtte?

Boligstøtte er en fællesbetegnelse for boligydelse og boligsikring. Boligydelse udbetales til førtidspensionister, der er tilkendt pension før 1. januar 2003, og folkepensionister, mens boligsikring udbetales til ikke-pensionister og førtidspensionister, der er tilkendt pension efter 1. januar 2003. 

Boligstøtte ydes som økonomisk hjælp til betaling af husleje og/eller til betaling af beboerindskud eller depositum i en lejebolig.

Boligydelse kan søges af borgere, som enten modtager folkepension eller førtidspension tilkendt før 1. januar 2003.  

Som pensionist i en ejer- eller en andelsbolig kan du også modtage boligstøtte. Boligstøtten bliver i så fald ydet som lån med sikkerhed i boligen. 

Vær opmærksom på, at der gælder forskellige regler for tildeling af boligstøtte til førtidspensionister med tilkendt pension før og efter 2003.

Reglerne for boligydelse er komplicerede og omfatter en række specialtilfælde. I denne fakta-artikel fokuserer vi på de mest almindelige regler, som dækker hovedparten af ansøgerne.

Alle satser er gældende fra den 1. januar 2020. Satserne stiger en smule hvert år. Find opdaterede satser for årene fremover på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside

Hvordan søger jeg boligydelse?

Du søger om boligydelse på borger.dk her. Hvis I bor flere sammen, er det kun én person, der skal søge. 

Når du søger om boligstøtte, skal du benytte dig af NemID. Hvis du ikke har kendskab til brugen af computer og NemID, kan du få hjælp i den lokale borgerservice.

Den videre procedure fremgår af skemaet, men du skal bl.a. oplyse om dine boligforhold, hvem du eventuelt bor sammen med og jeres indkomst.

Du er færdig med din ansøgning, når du har trykket på "Send" og modtaget en kvittering.

Hvor meget kan jeg maksimalt få i boligydelse?

Der er lagt en grænse over den støtteberettigede husleje, så der ikke kan beregnes boligydelse af en husleje større end 7.833 kr. månedligt. 

Tilsvarende er der en grænse over boligydelsen, der maksimalt kan udgøre 4.134 kr. månedligt.  

Reglen betyder, at hvis du modtager den maksimale boligydelse på 4.134 kr., vil boligydelsen ikke stige, selv om huslejen stiger til op over grænsebeløbet på 7.833 kr. månedligt.

Som pensionist gælder det derfor som hovedregel om ikke at have en husleje på over de nævnte 7.833 kr. månedligt.

Reglen om den maksimale leje og boligydelse gælder dog ikke for boligydelse til ældreboliger, almene boliger og ustøttede, private plejeboliger, hvis ansøger er anvist boligen af kommunen. Reglen gælder heller ikke, hvis man efter visitation i kommunen bliver lejer i en friplejebolig.

Hvordan reduceres min boligydelse ved for stor en bolig?

Hvis der kun bor én person i boligen, ydes der fuld boligydelse for en bolig op til 65 m2. Hvis boligen er større, bliver huslejen reduceret tilsvarende. Bor du fx alene i en lejlighed på 85 m2, bliver huslejen reduceret til 65/85 af den oprindelige leje. 

Hvis huslejen udgør 8.500 kr., skal lejen divideres med 85 og derefter ganges med 65 for at finde frem til den støtteberettigede husleje. I det konkrete tilfælde kan du opnå boligydelse på baggrund af en husleje på 6.500 kr.

Hvis I bor to personer i boligen, forhøjes det maksimale boligareal fra 65 m2 til 85 m2. Med andre ord giver én ekstra person i husstanden ret til 20 m2 ekstra boligareal uden at boligydelsen af den grund reduceres. 

Hvis ansøgeren er bevægelseshæmmet, og boligen er egnet for bevægelseshæmmede, tillægges 10 m2 på boligarealet. En alene-boende og bevægelseshæmmet pensionist har derfor ret til en bolig på 75 m2, uden at der bliver trukket i boligydelsen.

Hvilken rolle spiller børn i boligen for boligydelsen?

Hvis der er mere end et barn under 18 år i husstanden, har du mulighed for en højere boligydelse. Forklaringen ligger i tre forhold: 

• Indkomstgrænsen stiger med 44.200 kr. årligt for hvert barn ud over det første og op til det 4. barn. En stigning i indkomstgrænsen betyder, at du som pensionist må have en højere indkomst, før din boligydelse bliver reduceret.  
• Den maksimale tilskudsberettigede leje forhøjes med 5 procent for hvert barn i husstanden under 18 år.
• Antallet af støtteberettigede m2 forhøjes, hvilket kan resultere i en højere boligydelse

For folkepensionister vil børn i boligen i de fleste tilfælde næppe være aktuelt. Reglen er mere aktuel for førtidspensionister, som sagtens kan have børn under 18 år boende hjemme.

Tæller børnenes indkomst og formue med?

Nej. Tidligere blev indtægter fra børns fritidsarbejde indregnet i husstandens indkomst, hvilket kunne give en lavere boligstøtte. 

Efter en lovændring gældende pr. 1. januar 2019 tæller hverken indkomst eller formue fra børn under 18 år med længere.

Hvor stor en formue må jeg have, før boligydelsen reduceres?

Råder din husstand over en større formue i form af fx værdipapirer, kontanter eller ejendomme, kan det få indflydelse på størrelsen af din boligydelse. Pensionsformuer tæller ikke med i din formue. 

Reduktionen i din boligydelse finder sted gennem et formuetillæg til husstandsindkomsten. Har husstanden en stor formue, bliver husstandsindkomsten øget, hvilket automatisk giver en lavere boligydelse.

Lovgivningen rummer to formuegrænser på hhv. 882.300 kr. og 1.764.800 kr. pr. husstand. Ved en formue på op til 882.300 beregnes der intet formuetillæg, og der sker derfor heller ingen reduktion af boligydelsen.

Ved en formue på mellem 882.300 kr. og 1.764.800 kr. bliver husstandens indkomst forhøjet med 10 procent af beløbet over 882.300 kr. Ved en formue højere end 1.764.800 kr., bliver indkomsten yderligere forhøjet med 20 procent af den overskydende formue.

Hvis du fx har en formue på præcis 1.764.600 kr., bliver der beregnet et formuetillæg på 10 procent af forskellen mellem 882.300 kr. og 1.764.600 kr. (882.600 kr.). På det grundlag bliver husstandens årsindkomst forhøjet med 88.826 kr.

Boligydelse er dog ikke udelukket af den grund. Bor du alene i en toværelses lejlighed på 65 m2 med en husleje på 7.500 kr. og en månedlig indkomst på 17.500 kr., modtager du 2.877 kr. i boligydelse hver måned.

Hvilken rolle spiller antal værelser og personer i boligen?

Ved beregning af boligydelse er det boligens areal og ikke antal værelser, som styrer beregningen af boligsikringen. 

Antallet af værelser i boligen har kun betydning for boligsikringens størrelse, hvis du lejer ud til en logerende eller anvender noget af boligen til erhverv.

Antallet af personer i husstanden spiller derimod en afgørende rolle i beregning af boligsikringen. Flere personer i husstanden giver normalt en højere husstandsindkomst, hvilket alt andet lige reducerer boligsikringen. 

På den anden side betyder flere personer i husstanden også, at der ydes boligsikring til en større bolig.        

Hvordan påvirker et eller flere husstandsmedlemmer boligydelsen?

Antallet af personer i boligen spiller ind på boligsikringens størrelse, da husstandsindkomsten uvægerligt vil stige med to personer i stedet for en person. Og størrelsen af husstandsindkomsten er en af de afgørende faktorer for boligydelsen.

På den anden side er der også faktorer, der trækker i modsat retning. Hvis du fx bor alene i en lejlighed på 85 m2, bliver boligydelse reduceret i kraft af lejlighedens størrelse. 

Bor I to personer i samme bolig, bliver boligydelsen ikke reduceret som følge af lejlighedens størrelse, men kun som en konsekvens af den højere husstandsindkomst.

I eksemplet længere oppe i artiklen bliver boligydelsen reduceret med 2.548 kr., hvis en person flytter ind i boligen. Til gengæld er der mulighed for at fordele boligudgiften på flere personer.

På den anden side betyder en fælles folkeregisteradresse for parret, at de begge mister mindst halvdelen af pensionstillægget. I nogle tilfælde kan et samliv i en fælles lejlighed derfor resultere i, at parret hver især mister flere tusinde kroner månedligt i kraft af de såkaldte ’samspilsproblemer’.