Hvad er bopælspligt?

Bopælspligt kan defineres som ejerens pligt til at sørge for, at hans beboelsesejendom er beboet. Ejer du en helårsbolig, hvor du ikke selv bor, har du som udgangspunkt pligt til at leje den ud i stedet.

Loven har baggrund i en lang række politisk definerede ønsker, bl.a.:

  • At undgå affolkning af landdistrikterne.
  • At modvirke dannelse af "sommerhuskvarterer" i områder, der er udlagt til helårsbeboelse.
  • At forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet - og heraf følgende boligmangel.

I Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, § 47, 48 og 49, kan du læse den præcise juridiske baggrund for bopælspligten.

Hvor meget skal du opholde dig i din bolig for at overholde bopælspligten?

Som udgangspunkt skal du mindst opholde dig 180 dage om året i boligen. Du kan dog godt tage på eksempelvis en længere jordomrejse uden at leje boligen ud.

For rejser du til udlandet i mindre end seks måneder, kan du fortsat beholde sin danske folkeregisteradresse, hvis du ikke låner eller lejer boligen ud. Men rejser du til udlandet i mere end seks måneder, skal du afmeldes i Folkeregistret.

Hvilke boliger er omfattet af bopælspligt?

Som udgangspunkt er der bopælspligt i alle boliger, "der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse", herunder boliger på landejendomme, uanset hvor små de er. Medmindre kommunen specifikt har givet lov til det, er det ikke tilladt at have adresse på mere end én bolig i samme kommune. I den forbindelse tæller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og kommunerne i det, der tidligere hed Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter, som én kommune.

Er der bopælspligt i alle boligtyper?

Nej, der er flere undtagelser fra reglerne.

Den mest oplagte er naturligvis sommerhuse, der slet ikke er beregnet til helårsbeboelse. Derfor er de heller ikke omfattet af reglerne om bopælspligt.

Det samme gælder flexboliger - helårsboliger, hvor der er givet tilladelse til at benytte boligen som fritidshus.

Der er heller ikke bopælspligt i helårsboliger, som man forsøger at sælge. Heller ikke selvom man er fraflyttet.

I hvilke kommuner er der bopælspligt, fx København?

Det er den enkelte kommune, som beslutter, hvor og om der er bopælspligt i helårsbebyggelse inden for kommunegrænsen.

Kommunalbestyrelsen kan fx pr. lokalplaner beslutte, at nyopførte boliger ikke er omfattet af bopælspligt, indtil første ejer sælger boligen igen. Dette opfattes navnligt som et aktiv for velhavende udlandsdanskere eller virksomheder, der gerne vil kunne benytte den pågældende bolig lejlighedsvist.

For at undgå affolkning og forfald - og for at trække feriegæster til byen - tillader flere kommuner også, at helårsboliger i visse kvarterer - eller endda hele kommunen - anvendes som ferieboliger.

Du kan altid kontakte kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig eller ej.

Hvad er en flexbolig?

Flexboliger er helårshuse, som kan anvendes uden bopælspligten. Det er den enkelte kommune, der bestemmer, om huset kan være en flexbolig.

Typisk er det huse på landet, som kan være svære at sælge og blot står og forfalder, der kan få status af flexbolig. Idéen er, at husene kan købes som fritidshus og på den måde skabe nyt liv til det pågældende område.

Pr. 1. juli 2015 følger boligens status følge boligen og ikke ejeren, som det hidtil har været tilfældet. I praksis betyder det, at har en bolig fået status af at være flexbolig, vil denne status kunne bibeholdes, når boligen sælges.

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, i hvilken grad, de ønsker at være omfattet af flexboligordningen. Det er derfor langt fra alle helårshuse, der kan få status som flexbolig. En opgørelse foretaget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter viser, at der i primo 2015 var blevet udstedet 384 flexboligtilladelser på baggrund af ca. 500 ansøgninger. Der er ikke lavet ny opgørelse siden sidst.

Spørg den kommune, huset ligger i, hvis du vil have lavet status på dit hus om til flexboligstatus. Eller du kan se i BBR-registeret om en ejendom er registreret som helårsbolig med en bemærkning, om at den kan benyttes som flexbolig.

Skal du leje din bolig ud ved udlandsophold?

Ejer man et helårshus, man ikke selv bor i, har man som udgangspunkt pligt til at leje det ud. Til fast lejer der har sin folkeregisteradrasse på stedet.

For at overholde bopælspligten skal man opholde sig i boligen mindst 180 dage om året. I tilfælde af længere rejser eller fx udstationering, hvor man framelder sig Folkeregistret, har man som udgangspunkt pligt til at leje den ud i stedet.

Når man rejser til udlandet mere end 6 måneder skal man framelde sig folkeregisteret.

Så hvis man rejser/flytter til udlandet mere end 6 måneder og ikke ønsker at udleje boligen kan man henvende sig til kommunen der er de der konkret fortolkere reglerne om bopælspligt.

LÆS OGSÅ: Udlejning af bolig

Hvem kontrollerer, om du overholder bopælspligten?

Kommunen har pligt til at kontrollere, om der er ledige boliger inden for kommunegrænsen. Det foregår sædvanligvis ved at sammenkøre ejendoms- og folkeregistret og efterfølgende tage kontakt til ejeren, hvis det ser ud, som om boligen står tom.

Hvad kan der ske, hvis du ikke overholder bopælspligten?

Det er kommunen der holder opsyn med at loven overholdes. Så hvis loven ikke overholdes, og man efter påkrav fra kommunen fortsat ikke selv bor i eller udlejer ejendommen, kan man risikrere at kommunen i sidste ende tvangsindsætter en lejer.

Vær opmærksom på, at udlejning via Airbnb og anden korttidsudlejning ikke opfylder bopælspligten, - da der så ikke er tale om en fast lejer med folkeregisteradresse.