Som udgangspunkt skal du udleje din helårsbolig, hvis du ikke selv bor i den. Arkivfoto.
Hvad er bopælspligt?
Bopælspligt kan defineres som ejerens pligt til at sørge for, at hans beboelsesejendom er beboet. Ejer du en helårsbolig, hvor du ikke selv bor, har du som udgangspunkt pligt til at leje den ud i stedet.
Loven har baggrund i en lang række politisk definerede ønsker, bl.a.:
- At undgå affolkning af landdistrikterne.
- At modvirke dannelse af "sommerhuskvarterer" i områder, der er udlagt til helårsbeboelse.
- At forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet – og heraf følgende boligmangel.
I Lov om boligforhold § 5 kan du læse nærmere om bopælspligten i de regulerede kommuner, hvor der også gælder særlige regler for fastsættelse af huslejen.
Hvor meget skal du opholde dig i din bolig for at overholde bopælspligten?
Som udgangspunkt skal du mindst opholde dig 180 dage om året i boligen. Du kan dog godt tage på fx en længere jordomrejse uden at leje boligen ud.
For rejser du til udlandet i mindre end seks måneder, kan du fortsat beholde sin danske folkeregisteradresse, hvis du ikke låner eller lejer boligen ud. Men rejser du til udlandet i mere end seks måneder, skal du afmeldes i Folkeregistret.
Hvilke boliger er omfattet af bopælspligt?
Som udgangspunkt er der bopælspligt i alle boliger, "der hidtil har været benyttet helt eller delvist til helårsbeboelse", herunder boliger på landejendomme, uanset hvor små de er.
Medmindre kommunen specifikt har givet lov til det, er det ikke tilladt at have adresse på mere end én bolig i samme kommune. I den forbindelse tæller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og kommunerne i det, der tidligere hed Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter, som én kommune.
Er der bopælspligt i alle boligtyper?
Sommerhuse er ikke omfattet af bopælspligt. Foto: Stuart McIntyre
Nej, der er flere undtagelser fra reglerne.
Den mest oplagte er naturligvis sommerhuse, der slet ikke er beregnet til helårsbeboelse. Derfor er de heller ikke omfattet af reglerne om bopælspligt.
Det samme gælder flexboliger – helårsboliger, hvor der er givet tilladelse til at benytte boligen som fritidshus.
Der er heller ikke bopælspligt i helårsboliger, som man forsøger at sælge. Heller ikke selvom man er fraflyttet.
I hvilke kommuner er der bopælspligt, fx København?
Det er den enkelte kommune, som beslutter, hvor og om der er bopælspligt i helårsbebyggelse inden for kommunegrænsen.
Kommunalbestyrelsen kan fx pr. lokalplaner beslutte, at nyopførte boliger ikke er omfattet af bopælspligt, indtil første ejer sælger boligen igen. Dette opfattes navnlig som et aktiv for velhavende udlandsdanskere eller virksomheder, der gerne vil kunne benytte den pågældende bolig lejlighedsvist.
For at undgå affolkning og forfald – og for at trække feriegæster til byen – tillader flere kommuner også, at helårsboliger i visse kvarterer, eller endda hele kommunen, anvendes som ferieboliger.
Du kan altid kontakte kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig eller ej.
Hvad er en flexbolig?
Flexboliger er helårshuse, som kan anvendes uden bopælspligten. Det er den enkelte kommune, der bestemmer, om huset kan være en flexbolig.
Typisk er det huse på landet, som kan være svære at sælge og blot står og forfalder, der kan få status af flexbolig. Idéen er, at husene kan købes som fritidshus og på den måde skabe nyt liv til det pågældende område.
I 2015 blev reglerne ændret, så flexbolig-tilladelsen følger boligen og ikke ejeren, som det ellers havde været praksis. Det betyder, at har en bolig først fået status af at være flexbolig, vil denne status kunne bibeholdes, når boligen sælges.
Det er op til den enkelte kommune at beslutte, i hvilken grad de ønsker at være omfattet af flexboligordningen. Det er derfor langt fra alle helårshuse, der kan få status som flexbolig.
Spørg den kommune, huset ligger i, hvis du vil have ændret status på dit hus til flexboligstatus. Du kan også se i BBR-registeret, om en ejendom er registreret som helårsbolig med en bemærkning om, at den kan benyttes som flexbolig.
Skal du leje din bolig ud ved udlandsophold?
Ejer du et helårshus, som du ikke selv bor i, har du som udgangspunkt pligt til at leje det ud til en fast lejer, der har sin folkeregisteradresse på stedet
For at overholde bopælspligten skal du opholde dig i boligen mindst 180 dage om året. I tilfælde af længere rejser eller fx udstationering, hvor du framelder dig Folkeregistret, har du som udgangspunkt pligt til at leje den ud i stedet.
Hvis du rejser til udlandet i mere end 6 måneder, skal du framelde dig folkeregisteret.
Så hvis du rejser/flytter til udlandet mere end 6 måneder, og ikke ønsker at udleje boligen, kan du henvende dig til kommunen. Det er nemlig i kommunen, de konkret fortolkere reglerne om bopælspligt.
Hvem kontrollerer, om du overholder bopælspligten?
Kommunen har pligt til at kontrollere, om der er ledige boliger inden for kommunegrænsen. Det foregår sædvanligvis ved at sammenkøre ejendoms- og folkeregistret og efterfølgende tage kontakt til ejeren, hvis det ser ud som om, at boligen står tom.
Hvad kan der ske, hvis du ikke overholder bopælspligten?
Det er kommunen, der holder opsyn med, at loven overholdes. Så hvis loven ikke overholdes, og du efter påkrav fra kommunen fortsat ikke selv bor i eller udlejer ejendommen, kan du risikere, at kommunen i sidste ende tvangsindsætter en lejer.
Vær opmærksom på, at udlejning via Airbnb og anden korttidsudlejning ikke opfylder bopælspligten, da der i så fald ikke er tale om en fast lejer med folkeregisteradresse.
