Hvad er bruttoetageareal?

Bruttoetagearealet er en boligs samlede boligareal, hvor alle etagers boligarealer skal indregnes. I bruttoetagearealet indgår boligens ydervægge.

I kælderetagen medregnes alle de rum, der må anvendes til beboelse inkl. badværelser og toilet. Arealangivelsen bliver anvendt til en række forskellige forhold heriblandt til at beregne, hvor meget du skal betale i ejendomsværdiskat.

Bor du i et rækkehus eller et dobbelthus, skal du også regne arealet af halvdelen af den (eller de) mur(e), som udgør væggen ind til din nabo.

Bor du i lejlighed skal du derudover også regne en andel af fællesadgangsarealerne, såsom trappeopgange og svalegange, med i bruttoetagearealet.

Hvad bruges bruttoetagearealet til i praksis?

Bruttoetagearealet anvendes blandt andet af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Du skal indberette til BBR, hvis du laver væsentlige ændringer på din bolig, der har betydning for bebyggelsens samlede areal, da det altid er ejerens ansvar, at tallene i BBR er korrekte.

Vær opmærksom på, at hvis du bygger om eller til, så bruttoetagearealet ændres, kræver det som oftest en byggetilladelse, inden du går i gang.

LÆS OGSÅ: BBR-registret

Ejendomsværdiskat

Skat bruger bl.a. bruttoetagearealet, der er opgivet i BBR til at beregne en handlet boligs værdi.

Hvis boligen står anført med færre kvadratmeter i BBR, end den reelt er på, bliver den beregnede gennemsnitlige kvadratmeterpris for høj. Det har betydning for din ejendomsværdiskat, da den er baseret på den gennemsnitlige kvadratmeterpris for boliger i området.

Sådan regner du bebyggelsesprocenten ud:

Bebyggelsesprocenten / 100 x grundens størrelse i kvadratmeter = antal kvadratmeter, du må bygge = bruttoetagearealet.

Eksempel:

Hvis din grund er 900 kvadratmeter, og bebyggelsesprocenten er 30 procent, må du bygge 0,30 x 900 m2 = 270 m2.

Forsyningsselskaber

Forsyningsselskaber anvender bruttoetagearealet i BBR i forbindelse med planlægnings- og analyseopgaver samt ved fastsættelse af afgifter. Det gælder især inden for vand-, varme- og naturgasforsyning.

LÆS OGSÅ: Bebyggelsesprocent

Forsikringsselskaber

Forsikringsselskaberne anvender bruttoetagearealet til at udregne, hvad du skal betale i forsikringspræmie.

Ved bebyggelsesprocenten anvendes bruttoetagearealet ikke.
Ved udregning af bebyggelseprocenten anvendes det areal, som kaldes etagearealet. Dette areal er bruttoetagearealet plus evt. altaner, udestuer, forbindelsesgange og lign.

Når du ønsker at bygge til eller helt nyt, skal du være opmærksom på, at der er grænser for, hvor stor en del af din grund, du må bebygge. Oftest ligger bebyggelsesprocenten på 30 procent, men den kan variere, da det er den enkelte kommune, der fastsætter, hvor meget der må bygges.

Hvad regnes ikke med i bruttoetagearel?

Der er en række ting, der ikke skal regnes med i bruttoetagearealet:

  • Åbne altaner, terrasser, indgangspartier og porte regnes ikke med. Arealer, der hører til en bolig- eller erhvervsenhed, men er beliggende adskilt, regnes ikke med. Det kan fx være et beboelses- eller erhvervsrum, der ligger på en anden etage med særskilte adgangsforhold.
  • Kældre som ikke anvendes til beboelse, dog undtaget evt. bad eller wc.
  • "Udenomsrum" som udhuse, vaskerum, varmecentraler, pulterrum, cykel- og barnevognsrum og lign. regnes ikke med, medmindre disse arealmæssigt er over i alt 35 kvadratmeter for enfamiliehuse og i alt 20 kvadratmeter for rækkehuse.

Hvordan beregner du bruttoetagearealet af din bolig?

Bruttoetagearealet beregnes fra ydersiden af ydervæggen. I nogle huse er ydervæggene noget uregelmæssige, og det kan derfor være svært at måle op. Det gælder fx bjælkehuse og mure af kampesten. Her skal du forestille dig, at der ligger et bræt på ydersiden af væggen, som du kan bruge til at måle fra. Mindre fremspring, fx gesimser, sokkelkanter el.lign. skal dog ikke regnes med.

Har du en bolig i 2 etager er det begge etager, der skal regnes med i bruttoetagearealet.

I boliger med udnyttet loftsetage, opgøres arealet som målt i vandret plan 1,5 meter over færdigt gulv til ydersiden af tagbeklædningen. 
 
Hvis du hurtigt skal regne efter, om bruttoetagearealet stemmer overens med det, der er indberettet til BBR, er det nemmest at beregne det ud fra tegningerne af huset, da de oftest er målsatte og dermed nemme at bruge. Det kan give dig en idé om, hvorvidt målene stemmer med det areal, der er oplyst til BBR.

Du skal være opmærksom på, at tegningerne kan være unøjagtige, og at der kan være forkert målestoksforhold. Desuden kan det være, at tegninger og de faktiske forhold ikke stemmer overens. Så hvis du har behov for det nøjagtige bruttoetageareal, bør du få en landmåler til at opmåle det. 

Har du efterisoleret din bolig udvendig, tæller isoleringstykkelsen op til 250 mm ikke med i bruttoetagearealet. Men du skal oplyse det til BBR, så det kommer med på BBR-meddelelsen

Der er udarbejdet en Dansk Standard for opmåling af bruttoetagearealet, DS 13000, som redegør og sikrer ensartethed for, hvorledes der skal beregnes arealer.