De store ødelæggende jordskælv, som vi kender fra udlandet, måler typisk mellem 6 og 8 på Richterskalaen. Enkelte gange om året kommer der jordskælv på mere end 8.

Et af de største jordskælv i nyere tid var Sumatrajordskælvet, som fandt sted 26. december 2004 i forbindelse med tsumanien. Den målte styrke var 9,1 på Richerskalaen og udløste mere energi end 30.000 atombomber. 

Det jordskælv, der dræbte flest, skete for 450 år siden i Kina, hvor 830.000 mistede livet, mens jordskælvet på Haiti i 2010 indtager en fjerdeplads på listen over de jordskælv, der har dræbt flest. 220.000 døde på Haiti som følge af jordskælvet.

De fem mest dræbende jordskælv

Amerikanske USGS har samlet de 20 største jordskælv, der er blevet målt, og de mest dræbende. Se listen over de fem største herunder.

  1. Senshi, Kina, 23. januar 1556, : 830.000 dræbte (8,0)
  2. Sumatra, Indonesien, 26. december 2004: 283.000 dræbte (9,3)
  3. Tangshan, Kina, 27. juli 1976: 255.000 dræbte (7,5)
  4. Haiti, 12. januar 2010: 220.000 dræbte (7,0)
  5. Iran, 28. februar 1780: 200.000 omkomne (ukendt)

De fem største jordskælv i verden

  1. Chile, 22. maj 1960: 9,5
  2. Vest for nordlige Sumatra, Indonesien, 26. december 2004: 9,1
  3. Alaska, 28. marts 1964: 9,2
  4. Alaska, 9. marts 1957: 9,1
  5. Kamtjatka, Rusland: 4. november 1952: 9,0

Jordskælv i Danmark

Der forekommer faktisk jævnligt jordskælv i Danmark. Men langt de fleste er så små, at de ikke kan mærkes af mennesker - og dermed heller ikke er skadelige for din bolig eller have.

Der løber en forkastningszone tværs over den nord- og østlige del af Danmark, hvorfor der opstår flest danske jordskælv i Thy, Læsø og Nordsjælland. Du kan se alle registrerede jordskælv i Danmark og Grønland hos GEUS.

GEUS opfordrer alle, der oplever et jordskælv, til at registrere det her.

Jordskælv lige nu

Vil du se de seneste jordskælv overalt i verden, kan du finde listen på et verdenskort hos EMSC.