
Se her de billigste og dyreste vandpriser og find ud af hvorfor der er forskel. Foto: Natthawat Wongrat.
Der er stor forskel på vandprisen alt efter, hvor du bor. For en familie med to voksne og tre børn koster det op mod 10.000 kroner mere om året for et gennemsnitligt forbrug på 170 m3 vand, hvis de får vand fra de dyreste vandværker sammenlignet med de billigste.
For en enlig koster det mere end dobbelt så meget at få vand fra de dyreste vandværker i Danmark sammenlignet med de billigste.
Det viser DANVAs interaktive danmarkskort over vandpriserne i Danmark.
Ved hjælp af kortet har Videncentret Bolius sammenlignet priserne for drikkevand og afledning af spildevand.
Udvikling i vandprisen
Vandprisen er stort set steget over hele landet fra 2020 til 2025.
I de følgende tabeller kan du sammenligne vandpriserne fra over 200 vandværker i 2020 og 2025.
Den første tabel viser den årlige udgift for en storfamilie på to voksne og tre børn med en gennemsnitligt vandforbrug på 170 m3. Den anden tabel viser udgiften på en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer med et årligt forbrug på 75,73 m3, mens den sidste viser forbruget for en enlig med et gennemsnitligt forbrug på 50 m3.
Vær opmærksom på, at udgiften er den samlede pris for levering af drikkevand til husstanden samt for rensning af det spildevand, du sender ned i afløbet. Nogle steder kan drikkevandsprisen for eksempel være lav, mens spildevandsafgiften er høj. Hvis du vil se de specifikke priser, kan du finde dem på DANVAs danmarkskort.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
På oversigten optræder mere end 200 drikkevandsselskaber, der hvert år udpumper mere end 200.000 m3 vand. Der er omkring 100 spildevandsselskaber, som renser spildevandet.
Der findes 2.300-2.400 vandværker i Danmark, der leverer drikkevand, men mange er så små, at de ikke optræder i statistikken. De små vandselskaber har ofte lavere priser end de store. Ifølge DANVA skyldes det, at nogle af de små vandselskaber har frivillig arbejdskraft, mens nogle bruger færre penge på vedligehold.
Hvad betaler du?
- Fast bidrag til drikkevand
- Kubikmeterpris på drikkevand
- Fast bidrag til spildevand
- Kubikmeterpris på spildevand
- Moms og afgifter
Prisen på vand er sammensat af en fast afgift og en variabel pris på drikkevandet. Oveni kommer en fast afgift og en variabel pris på spildevand.
Det faste bidrag dækker bl.a. omkostningerne til en vandmåler, som vandselskaberne via en stikprøvekontrol har pligt til at tjekke hvert fjerde år. Vandmålerne bliver skiftet hvert 12. år, hvis der ikke bliver fundet fejl ved stikprøvekontrollerne undervejs.
Som boligejer betaler du det faste bidrag, uanset om du bruger vand eller ej.

En familie på Ærø betaler meget mere for vand end en familie på Frederiksberg. Foto: Colourbox
Derfor er der forskel på vandpriserne
- Det kan være billigere at forsyne virksomheder end små kunder som fx sommerhuse.
- Geologiske forhold kan gøre det dyrere at hente vand op af undergrunden nogle steder i forhold til andre.
- Hvis der har været forurening et sted, skal der investeres i nye kildepladser.
- Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det rensede vand skal ledes ud.
- Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræver det.
- Nogle selskaber investerer i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringer.
- Nogle drikkevandsselskaber investerer i beskyttelse af grundvandet. Andre selskaber behøver ikke at investere, hvis deres indvindinger ligger i beskyttede naturområder.
- Nogle selskaber investerer i centrale blødgøringsanlægger, der nedsætter mængden af kalk i vandet, før det bliver sendt ud til forbrugerne.
- Der kan være forskel i serviceniveauet.
- Der kan være forskel i forsyningssikkerheden.
Det bruger vi vand til
- Bad og personlig hygiejne: 47 %
- Toiletskyl: 29 %
- Tøjvask: 13 %
- Opvask, rengøring: 5 %
- Øvrigt: 4 %
- Mad og drikke: 2 %
Kilde: Danva
Fra 2005 til 2014 steg prisen på drikkevand i Danmark med 57 procent, viser en analyse, Nykredit tidligere har lavet.
Siden fladede kurven ud, og fra 2015 til 2017 steg priserne i gennemsnit med 3 procent ifølge Videncentret Bolius’ beregninger. Fra 2020 til 2025 er priserne igen steget i gennemsnit med ca. 20 procent, men med store variationer, hvor der for visse vandselskaber er tale om stigninger på mere end 50 procent, mens det for andre er tale om stigninger på et par procent.
I 2010 blev vandselskaberne udskilt fra kommunerne og omdannet til selskaber, og ifølge DANVA er penge fra effektivisering de seneste år blevet brugt til at investere i klimasikring.