Usikkerhed er gift for både forbrugere og de finansielle markeder. Og med Corona-krisen har vi fået usikkerhed ad libitum, hvilket i første omgang har kastet aktie- og obligationsmarkederne ud i en nedadgående spiral.

De 25 største danske aktier er således faldet med 25 procent på en måned. I sidste uge kom turen til obligationsmarkedet, hvor kurserne på de ellers sikre realkreditobligationer faldt med stigende renter til følge som den logiske konsekvens.

Alle bevægelser på de finansielle markeder kan dybest set reduceres til tal, der flimrer på en skærm, og de burde ikke have så stor indflydelse på vores hverdag, som tilfældet er. Men udviklingen på de finansielle markeder afspejler investorernes tro på fremtiden, og den ser unægtelig sort ud i øjeblikket.

Med lukkede butikker og en rejse- og turistbranche i knæ og de første fyresedler sendt af sted, er der ingen tvivl om, at den økonomiske usikkerhed er velbegrundet. Og den usikkerhed vil snart forplante sig blandt boligkøberne.

Jørgen Munksgaard Rasmussen

Ekspert i boligøkonomi, som blandt andet omfatter finansiering af boligen, omlægning af lån, køb og salg af bolig, forældrekøb samt boligen som investering.

Læs mere og find kontaktinfo her

Fortsat prisfest på boligmarkedet er aflyst

For blot en måned siden så det hele lyst ud, og der var lagt op til prisstigninger på 3-4 procent i år på parcelhusmarkedet. Forudsætningen for de forventede prisstigninger var en rekordlav rente, uændret ledighed, en høj forbrugertillid og pæne reallønsstigninger.

De tre første elementer er pist forsvundet, og tilbage står der kun de opnåede lønstigninger. Det betyder ifølge Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter, at boligejerne godt kan skyde en hvid pind efter prisstigninger i år.

- Én ting er sikkert. Man kan godt skrotte samtlige prognoser om prisudviklingen på boliger i 2020. Jeg mener, at det i denne situation er meningsløst at spekulere heri, fastslår han.

Kaster vi blikket på det opsving, vi har været vidne til siden 2012, har boligejerne heldigvis en del prisstigninger at tære på, inden situationen for mange bliver kritisk. Huspriserne bundede i 2012, og siden er både rente og arbejdsløshed faldet, mens lønningerne typisk er steget med omkring 2 procent hvert år.

Set tilbage fra 4. kvartal 2012 er et gennemsnitligt parcelhus steget med 29,6 procent, hvilket dog dækker over store forskelle. I Københavns Kommune er priserne steget med 69,1 procent, mens boligejerne i Ærø Kommune har indkasseret et prisfald på 11,6 procent.

Rammer handelsaktiviteten i første omgang

Hos Nordea Kredit peger chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann på, at Corona-krisen først og fremmest rammer handlen med ejerboliger.

- På kort sigt vil en epidemi som den, vi oplever med Corona-virussen, få betydning for handelsaktiviteten. Både fordi der kan være boligsælgerne, der ikke ønsker at holde åbent hus, eller fordi der foretages færre fremvisninger, fordi nogle boligkøbere bliver hjemme for ikke at risikere smitte, anfører hun i Nordea Kredits nyhedsbrev.

Fra ejendomsmæglerne høres lignende toner. En mægler, Videncentret Bolius har talt med, men som ikke ønsker sit navn frem, oplyser, at alle handler mere eller mindre er gået i stå, fordi bankerne har trukket sig selv i bolighandler, hvor alt nærmest var på plads.

Et boligkøb er trods alt den største økonomiske beslutning i de fleste menneskers liv, og derfor skal mavefornemmelsen være god, før man har lyst til at træde ud på isen.
Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit.

Mægleren peger dernæst på, at der af gode grunde er sket et kraftigt fald i antallet af fremvisninger, ligesom den generelle interesse for boligkøb- og salg allerede er for nedadgående.

Rådet til potentielle boligsælgere er derfor, at man, hvis det er muligt, klogest afventer en normalisering af situationen.

Arbejdsløsheden er den store joker

Boligpriser og beskæftigelse hænger tæt sammen. Hvis beskæftigelsen er høj, tør boligkøberne godt investere i fast ejendom. Men ved stigende ledighed, viser al erfaring, at boligkøberne forholder sig afventende.

Lise Nytoft Bergmann vurderer, at psykologien spiller en stor rolle ved købet af bolig.

- Hvis krisen får arbejdsløsheden til at stige, vil der være færre, der kan kreditgodkendes, og andre boligkøbere vil trække sig fra markedet i frygt for, at det bliver dem, der mister jobbet næste gang.

- Et boligkøb er trods alt den største økonomiske beslutning i de fleste menneskers liv, og derfor skal mavefornemmelsen være god, før man har lyst til at træde ud på isen, lyder det fra Nordea Kredit.

Første tegn på stigende ledighed har vist sig

Beskæftigelsesministeriet kom onsdag med tal over antallet af nye ledige.

Ifølge ministeriet steg arbejdsløsheden med sammenlagt 10.982 personer mandag og tirsdag, mens der mandag kun blev slået 658 nye job op på Jobnet, der er Danmarks officielle sted for jobsøgere.

Til sammenligning steg antallet af nye ledige med 3.060 personer på de samme dage for et år tilbage.

Risiko for et teknisk fald i boligpriser

På kort sigt kan boligpriserne falde lidt tilbage, men vi skal ikke overfortolke et eventuelt prisfald, som vil være påvirket af en masse teknisk støj i tallene.

Sagen er den, at de fleste sælgere vil udskyde et salg, og tilbage på markedet vil være de sælgere, der er mere eller mindre er tvunget til et salg. Den sidste gruppe af sælgere vil måske opleve et prisfald, som ikke vil være repræsentativt for markedets forfatning.

For langt de fleste sælgere, handler det derfor om at have is i maven. Og hvis værdien af din bolig falder, vil du i langt de fleste tilfælde også kunne få den næste bolig til en tilsvarende lavere pris.  

Vinderne bliver førstegangskøbere, der kan glæde sig over en lavere gældsættelse, mens taberne ser ud til at blive de boligejere, der vil ud af ejerboligmarkedet.